Søknader til Finnefondet

Kildeintroduksjon

Finnefondet var med på å finansiere statens fornorskingspolitikk overfor samer og kvener.

Den norske staten førte en fornorskingspolitikk overfor samer og kvener. Målet var at hele befolkningen i områder med norsk, samisk og kvensk befolkning, såkalte blandings- eller overgangsdistrikter, etterhvert skulle snakke bare norsk. 

Et Finnefond var i bruk mellom 1851 og 1921. "Finn" var et gammelt norsk ord for same. Fondet var et viktig instrument for fornorskingspolitikken, og startet med en ekstrabevilgning over statsbudsjettet. 

Finnefondets midler gikk til

  • å bygge skoler
  • ekstra lønn til lærere
  • økonomisk støtte til skolebarn og deres familier
  • undervisningsmateriell.

Lærere som jobbet i blandingsdistrikter kunne søke om ekstra lønn fra Finnefondet slik du kan lese tre eksempler på i kildene under.

Brev
Søknadene fra lærerne ligger i Statsarkivet i Tromsø. Her er søknaden fra W. Clausen som var lærer i Honningsvåg. Foto: Samisk skolehistorie.

Kilden

Tittel: Søknader til Finnefondet
Datering: 1901-1907
Opphav: W. Clausen, Isak Persen, Gunhild Øyaas
Hentet fra: Statsarkivet i Tromsø, skoledirektøren i Tromsø/Troms arkiv 431-433 1890-1910 Finnefondet og Skoledirektøren i Finnmarks arkiv 1902–1992 (nr. 183–187), SF, boks 183, mappe «1901–1902 Finnefondet.»
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kildene er moderniserte.]

Kilde 1

Hr. skoledirektør i Tromsø

Undertegnede tillater seg herved i ærbødighet å søke om at et bidrag på minst Kr. 3.00,- pr. uke må bli gitt meg av Finnefondet som lærer i blandet språkdistrikt.

Det bemerkes at ca. 50 prosent av de skolesøkende barn er mer eller mindre påvirket av de fremmede språk, især kvensk, og at de som småbarn med forkjærlighet griper til sitt morsmål som kommunikasjonsmiddel, men det må med glede tilstås, at når de forlater folkeskolen, er det norske språk deres kjæreste eie.

Honningsvåg, 24/10 1901

Ærbødigst

W. Clausen

Kilde 2

[...] Fornorskningen må ansees å ha gått frem. Finneungdommen her snakker godt norsk, meget bedre enn i Varanger. Hvor tungt det enn mange ganger synes å gå med norskundervisningen i skolen, er det gledelig at guttene på en forbausende kort tid lærer å uttrykke seg på norsk, når de i fisketiden har litt omgang med nordmenn. Den grunnmuren skolen legger er det senere lett å bygge på. Er det noen som vil vite et eller annet i språket, så spør han meg om det, og da kan jeg gi han forklaring for jeg snakker samisk til fullkommenhet. For skoleåret 1900–1901 fikk jeg 60 kroner av Finnefondet, som jeg her fremlegger min hjerteligste takk for.

Ifjord pr. Lebesby 18/8 1902

Ærbødigst

Isak Persen

Kilde 3

Til
Skoledirektøren i Finnmark!

Undertegnede søker herved om å komme i betraktning ved utdelingen av det ekstraordinære finnefond.

I den anledning skal jeg tillate meg å opplyse: Jeg ble ansatt i småskoleposten i Rafsbotten, Russeluft og Transfarelv i desember 1905 og har derfor hatt posten et og et halvt år. På skolen har jeg utelukkende kvenske og samiske barn, og de fleste kan ikke et norsk ord når de kommer på skolen. Folket i kretsen har liten eller ingen interesse for skolen, og det barna lærer på skolen blir i mange hjem brutt ned igjen, især med hensyn til språket. Skolearbeidet er derfor tungt og slitsomt. En oppmuntring og en liten påskjønnelse i form av finnefondsbidrag ville i disse forhold virke opplivende.

 

Rafsbotten skole, den 12. april 1907.
Ærbødigst
Gunhild Øyaas

Les original kildetekst

Kilde 1

Hr. skoledirektør i Tromsø

Undertegnede tillader sig herved i ærbødighed at andrage om at et bidrag af mindst Kr. 3.00,- pr. Uge ma blive tilstået mig af Finnefondet som lærer i 11 [?] sprogdistrikt.

Det bemerkes at ca 50 pct af de skolesøkende børn er mere eller mindre påvirkede af de fremmede sprog, fornemlig Kvænsk, og at de som smaabarn med forkjærlighed gribe til sit morsmål som meddelelsesmiddel, men det må med glede tilståes, at når de forlader folkeskolen , er det norske sprog sprog deres kjæreste eie.

Honningsvåg, 24/10 1901

Ærbødigst

W. Clausen

Kilde 2

Fornorskningen maa ansees at være gaat frem. Finneungdommen her snakker godt norsk, meget bedre end i Varanger. Hvor tungt det end mange gange synes at gaa med norskundervisningen i skolen, er det dog glædeligt at gutterne i en forbausende kort tid lærer at udtrykke sig paa norsk, naar de i fisketiden har lidt omgang med nordmænd. Det maa være den i skolen lagte grundvold, som det senere er saa let at bygge paa. Er der saa nogen, som vil vide et eller andet i sproget, saa spørger han mig om det, og jeg kan nok give han forklaring i saa henseende, da jeg snakker finsk [samisk, min anm.] til fuldkommenhed. For skoleaaret 1900–1901 fik jeg 60 kroner af Finnefondet, hvorfor jeg herved fremlægger min hjerteligste tak.

Ifjord pr. Lebesby 18/8 1902

Ærbødigst

Isak Persen

Kilde 3

Til
Skoledirektøren i Finmarken !

Undertegnede andrager herved om at komme i betragtning ved uddelingen af det ekstraordinære finnefond

I den anledning skal jeg tillate mig at oplyse: Jeg blev ansat i smaaskoleposten i Rafsbotten, Russeluft og Transfarelv i december 1905 og har saaledes indehavt posten et og et halvt aar. Paa skolen har jeg udelukkende kvænske og lappiske børn, og de fleste kan ikke et norsk ord naar de kommer paa skolen. Folket i kredsene har liden eller ingen interesse for skolen, og det børnene lærer paa skolen blir i mange hjem brudt ned igjen, især med hensyn til sproget. Skolearbeidet falder saaledes tungt og trættende uden nogen opmuntring og en liden paaskjønnelse i form af finnefondsbidrag vilde i disse forhold virke oplivende.

 

Rafsbotten skole, den 12te april 1907.
Ærbødigst
Gunhild Øyaas

Publisert 21. nov. 2018 12:44 - Sist endret 8. aug. 2022 14:11