Opphevelsen av Kristiania marked

Kilden

Mer informasjon om kilden

[Kildeutdraget er modernisert.]

Sak nr. 116 (1898) angående opphevelsen av Kristiania marked.

Etter representantskapets fattede beslutning ble saken pånytt stilt i bero, inntil man fra Politikammeret mottok følgende skriv av 31. mars 1898.

Ved skriv av den 17.juli 1885 og 22. februar 1886 henstilte Politikammeret til den ærede Magistrat å foreslå at Kristiania marked ble sløyfet eller erstattet med et hestemarked. Etter at saken har vært forberedt av den ærede Magistrat, ble Representantskapets innbudt i Formannskapets møte den 25. januar 1888 til å fatte følgende beslutning:

"Magistraten anmodes om å søke Kristiania Marked for opphevet og erstattet med et hestemarked"

Det er siden den gang gått 10 år og Politikammeret har nå fått erfaringer som har styrket den mening at Kristiania marked ikke bør opprettholdes i sin nåværende form.

Drukkenskap og brutalitet blant de sammenstimlete mennesker på markedsplassen har i de senere år tiltatt sterkt og var på det sist avholdt marked større enn noensinne. Dette lar seg ikke beskrive i statistikk, da man på grunn av utilstrekkelige arrestlokaler må innskrenke seg til kun å anholde de verste urostifterne eller ganske døddrukne personer.

Til tross for at det trekkes inn en så tallrik politistyrke som mulig til tjeneste på torvene og tilstøtende deler av byen, må man nøye seg med å holde noenlunde orden i de over markedsplassen og gjennom gatene strømmende skarer av berusede og støyende personer, uten at det blir tid eller anledning til å anholde på langt nær alle av dem, som under vanlige forhold ville blitt stilt til ansvar for sin opptreden.

I markedstiden deltar så mange ellers nokså skikkelige personer i drikk og uorden. Det er nå engang sånn, at man i markedstiden ikke skal arbeide, men more seg og mange surt fortjente penger skal brukes i disse dager på drikk og turing, som ikke alene medfører tap av pengene. Det gjør også arbeidsudyktighet de påfølgende dagene.

Det er også utvilsomt at markedsturing blir en ulykke for mange unge piker som lar seg beruse av den "vin" som nå bys dem under "turingen", og dermed leder seg opp i et forhold som de ellers ville unngått.

Tilstrømingen av mennesker til markedsplassene er størst om aftenene. Men det er da et forholdsvis lite antall av de besøkeden som søker markedsplassen for å kjøpe annet enn ganske unyttige ting.

Markedshandelen har ikke vokst med byens fremgang, snarere har den gått tilbake. I 1880, da byens folkemengde var halvparten så stor, var det samlete antall handlende 524, mens antallet i år var 512.

Politikammeret betviler at byenes borgere som konsumenter vil savne markedet i nevneverdig grad. På markedet møtte i år 131 bakere og konditorer (hvorav 32 med boder og 99 med kister). Men det kan visstnok ikke være tvil om at byens bakere og konditorer kunne ha tilfredstilt byens behov for bakverk i denne perioden ved å selge sine varer fra butikk uten å møte på torvet, og det selv om de 28 utenbys ikke var kommet inn.

En for markedet eiendommelig handel er det salget fra blikkenslagerarbeider som foregår på torvet (34 tilreisende, vesentlig fra Toten). Disse arbeider finner stor avsetning og er meget yndet av publikum, men det kan ikke være tvil om at denne anskaffeles av blikktøy i markedstiden mer grunner på gammel vane enn på reell fordel for konsumentene.

Handelen med kjøretøyer er visstnok av stor betydning, men denne handelen må naturlig kunne forbindes med hestemarkedet, som etter Politikammerets mening bør beholdes, selv om markedet forøvrig sløyfes.

Handelen med møbler og trevarer, manufakturvarer, legetøy osv kan visselig uten betenkeligheter sløyfes. Visstnok tjener endel av byenes borgere noe på denne handelen, men forholdsvis meget mer går med for andre innkjøp av ganske unyttige ting.

Politikammeret har fra Jernbanestyrelsen innhentet opplysninger om antallet reisende til Kristiania fra stasjoner med større avstand fra byen enn 25 km, idet man har regnet de nærmereliggende stasjoner forsåvidt å høre til byens omegn, som adkomsten til byen er så let at beboerne når som helst de har behov for noe, kan komme til byen.

Som det fremkommer stiger antallet av reisende betydelig i markedsdagene, men antallet tilreisende er betydelig også etter 5. februar, etter at markedet er avsluttet. Selv om markedet oppheves vil antakelig hestemarkedet etter all sannsynlighet i tømmerterminen og travkjøringen komme til å bestå, og det er neppe tvilsomt at en meget betydelig del av de tilreisende kommer til byen i disse anledninger og vil vedbli å komme, selv om det gjøres noen forandringer av markedet. Men det er særlig disse personene, som bringer penger til byen. De personer som kommer til byen for å kjøpe varer på markedsplassen, kommer neppe så langveisfra som fra steder som ligger over 25 km fra Kristiania, og deres pengeforbruk i Kristiania er da også forholdsvis sparsomt.

[...]

Med få unntak må det derfor antas at markedet ikke tilfører byens handlende noen økt omsetning, man skulle heller være tilbøyelig til å tro at de mange fremmede handels- og håndverksfolk som på denne tid fallbyr sine varer til salg på markedsplassen, virker til skade for byens egne handlende.

Man må også anse det for en fordel for byen at det ved deres markeds opphevelse vil bli satt en stopper for de uordner av forskjellig slag og de dermed forbundne fristelser, hvortil markedstrafikken i den senere tid har gitt anledning.

Under disse omstendigheter må undertegnede bestyrelse anbefale markedets sløyfning.

Kjøpmannsforeningens bestyrelse uttaler i skriv av 4. juni 1898, ”at den enstemmig slutter sig til Politikammerets Betragtning af Forholdene og tiltræder dets Forslag om, at Markedet bibeholdes som Hestemarked, men ophæves forøvrigt.”

[...]

Magistraten skal bemerke, at markedets fortsettelse ikke lenger kan antas å være av vesentlig intersse for byens næringsdrivende. Tiden synes å være kommet for å søke det opphevet og erstatte det med et hestemarked, med hva dertil hører. Som det vil ses av de referende uttalelser fra Børs- og Handelskomiteen og fra de forskjellige Foreningers bestyrelser, er det nå enstemmighet om at næringslivets interesser ikke lenger påkrever markedets opprettholdelse, og at de ulemper som kommer med markedet gjør det ønskelig å søke det innskrenket slik som Politikammeret foreslår. - Magistraten finner det etter anførte også å kunne tiltre dette forslag, og man henstiller således til det ærede Formannskap å innby Represenstantskapet til å fatte følgende beslutning:

Magistraten anmodes om aa søke Kristiania Marked opphevet unntatt som hestemarked.

Kristiania Magistrat, 2. avdeling, 15. juli 1898.

A. Jervell,

kst.

Les original kildetekst

Sag No. 116 (1898) Angaaende Ophævelse af Kristiania Marked.

Efter den af Repræsentantskabet fattede Beslutning blev Sagen paany stillet i Bero, indtil man fra Politikammeret modtog følgende Skrivelse af 31te Marts 1898:

(9) ”Ved Skrivelser af 17de Juli 1885 og 22de Februar 1886 henstillede Politikammeret til den ærede Magistrat at foranledige, at Kristiania Marked blev sløifet eller erstattet med et Hestemarked. Efterat Sagen havde været forberedt af den ærede Magistrat, blev i Formandskabets Møde den 25de Januar 1888 Repræsentantskabet inbudt til at fatte saadan Beslutning:

”Magistraten anmodes om at søge Kristiania Marked ophævet undtagen som Hestemarked.” kfr. Sag No. 3 (1888).

Der er siden denne Tid hengaaet 10 Aar, og Politikammeret er ved de i dette Tidsrum vundne Erfaringer blevet mere og mere bestyrket i den Mening, at Kristiania Marked ikke bør bibeholdes i dets nuværende Form.

Drukkenskaben og Brutaliteten blandt de paa Markedspladsen sammenstimlende Mennesker har i de senere Aar tiltaget stærkt og var paa det sidstafholdte Marked større end noensinde. Dette lader sig ikke godtgjøre ved Statistik, da man paa Grund af utilstrækkelige Arrestlokaler maa indskrænke sig til i Markedsdagene kun at anholde de værste Urostiftere eller ganske døddrukne Personer.

Tiltrods for, at der trækkes ind en saavidt mulig talrig Politistyrke til Tjeneste paa Torvene og i tilstødende Dele af Byen, maa man nøie sig med at holde nogenlunde Orden i de over Markedspladsen og gjennem Gaderne strømmende Skarer af berusede og støiende Personer, uden at der bliver Tid eller Anledning til at anholde paa langt nær alle dem, som under sædvanlige Forhold vilde være blevne dragne til Ansvar for sin Optræden.

I Markedstiden deltager mange ellers noksaa skikkelige Personer i Drik og Uorden. Det er nu engang saa, at man i Markedstiden ikke skal arbeide, men more sig og mange surt fortjente Penge bruges i disse Dage til Drik og Turing, som ikke alene medfører Tab af Pengene, men ogsaa Arbeidsudygtighed i de følgende Dage. Det er ogsaa utvivlsomt, at Markedsturing bliver en Ulykke for mange unge Piger, som lader sig beruse af den ”Vin”, som nu bydes dem under ”Turingen”, og derved lader sig lede op i Forhold, som de ellers vilde have undgaaet.

Tilstrømningen af Mennesker til Markedspladsene er størst om Aftenerne. Men det er da et forholdsvis ringe Antal af de Besøgende, som søger Markedspladsen for at kjøbe andet end ialfald ganske unyttige Ting.

Som det af hosfølgende statistiske Opgave vedkommende Markedstrafiken vil sees, er det saa langt fra, at Markedshandelen har voxet med Byens Fremgang og Kommunikationernes Forbedring, at den snarere maa siges at være gaaet tilbage. I 1880, da Byens Folkemængde ikke var synderlig større end Halvparten af dens nuværende, var det samlede Antal af Handlende 524, medens Antallet iaar var 512.

Politikammeret betvivler meget, at Byens Borgere blot som Konsumenter betragtet, vilde savne Markedet i nogen nævneværdig Grad. Paa Markedet mødte iaar op 131 Bagere og Konditorer, (hvoraf 32 med Boder og 99 med Kister). Men det kan vistnok ikke være Tvivl underkastet, at Byens Bagere og Konditorer kunde have tilfredsstillet Byens Behov for Bagværk ved i denne Tid at sælge sine Varer fra Butik uden at møde paa Torvet, og det selv om ikke de 28 udenbys Bagere var kommet herind.

En for Markedet eiendommelig Handel er det Salg af Blikkenslagerarbeider, som foregaar paa Torvet (34 Tilreisende væsentligst fra Toten). Disse Arbeider finder stor Afsætning og er meget yndede af Publikum, men det kan formentlig ikke være tvivlsomt, at denne Anskaffelse af Bliktøi i Markedstiden mere grunder sig paa gammel Vane end paa reel Fordel for Konsumenterne.

Handelen med Kjøretøier er vistnok af adskillig Betydning; men denne Handel maatte naturligen kunne forbindes med Hestemarkedet, som (10) efter Politikammerets Mening bør bibeholdes, selv om Markedet forøvrig sløifes.

Handelen med Møbler og Trævarer, Manufakturvarer, Legetøi o.s.v. kan visselig uden Betænkelighed sløifes. Vistnok tjener endel af Byens Borgere noget paa denne Handel, men forholdsvis meget mere nedgaar for andre til Indkjøb af ganske unyttige Ting.

Politikammeret har fra Jernbanestyrelsen ladet indhente Oplysninger om Antallet af Reisende til Kristiania fra Stationer i større Afstand fra Byen end 25 km., idet man har regnet de nærmere liggende Stationer for forsaavidt at høre til Byens Omegn, som Adkomsten til Byen er saa let, at Beboerne, naarsomhelst de har Behov for noget, kan komme til Byen.

Man skal her hidsætte et Sammendrag af de hoslagt følgende Opgaver, idet bemærkes, at Markedet iaar begyndte den 1ste Februar og varede til 4de Februar Kl. 4 Eftermiddag.

(Tabell over antall reisende)

Som det vil sees, stiger Antallet af Reisende betydelig i Markedsdagene, men Antallet af Tilreisende er ret betydeligt ogsaa 5te Februar, efterat Markedet er afsluttet. Selv om Markedet ophæves, vil dog Hestemarkedet og efter al Sandsynlighed Tømmerterminen og Travkjøringen komme til at bestaa, og det er neppe tvivlsomt, at en meget betydelig Del af de Tilreisende kommer til Byen i disse Anledninger og vil vedblive at komme, selv om der gjøres nogen Forandring ved Markedet. Men det er særlig disse Personer, som bringer Penge til Byen. De Personer, som kommer til Byen for at kjøbe Varer paa Markedspladsen, kommer neppe saa langveis fra som fra Steder, der ligger over 25 km. fra Kristiania, og deres Pengeforbrug i Kristiania er da ogsaa forholdsvis ringe.

Idet Politikammeret forøvrigt henviser til, hvad der af Politikammeret tidligere er udtalt i denne Sags Anledning og til, hvad der tidligere er sagt for og mod Markedets Ophævelse, tillader man sig paany at henstille til den ærede Magistrat at foranledige, at Kristiania Marked ophæves og kun bibeholdes som et Marked for Salg af Heste, Kjøreredskaber, Sæletøi, og hvad dermed staar i Forbindelse.

(11) Saafremt Udstillingen af Kjøretøier m.v. ikke kan finde Sted der, hvor Hestene opstaldes, kunde Stortorvet afgives til dette Øiemed i Markedsdagene, medens Nytorvet for Fremtiden blev uberørt af Markedstrafiken.”

Efter Modtagelsen af denne Skrivelse tilskrev Magistraten under 25de April 1898 Børs- og Handelskomiteen, Kristiania Handelstands Forening, Kjøbmandsforeningen, Haandværks- og Industriforeningen samt Bestyrelserne for Byens forskjellige Arbeidersamfund og gjorde samtlige disse bekjendt med det fra Politikammeret fremkomne Forslag. Man udbad sig derhos deres Erklæring om, hvorvidt de maatte være enige med Politikammeret i, at Markedet burde søges indskrænket til et udelukkende Hestemarked, med hvad dermed staar i Forbindelse.

De modtagne Erklæringer, hvortil man tillader sig at henvise, er indtagne som Bilage til nærværende Sag. Man skal her give et Resumé af det væsentlige af disse Erklæringers Indhold:

Børs- og Handelskomiteen udtaler i Skrivelse af 24de Juni 1898, ”at det aarlige Marked ikke længer er paakrævet for at vedligeholde og udvikle Byens Handelsomsætning med det øvrige Land, ligesom man heller ikke kan tro, at de spesielle Forlystelser og Adspredelser, som bydes de Tilreisende i Forbindelse med Markedet, har nogen særlig tiltrækkende Virkning paa de Kjøbere eller Sælgere, som skulde give Markedet Præget af et virkeligt Handelsstevne. Idet Komiteen saaledes antager, at Markedet er uden nævneværdig Betydning for Byens Næringsliv saavel med Hensyn til Pengeomsætningen som Handelen med Husflids-, Haandværks- og Industriprodukter, er man med Politiet enig i, at de Udskeielser og den Raahed, som en stor Del af det Publikum, der samles paa Markedspladsen, regelmæssig gjør sig skuldig i, opfordrer til strax at søge det aarlige Marked indskrænket som af Politikammeret foreslaaet.”

Bestyrelsen for Kristiania Handelstands Forening anfører i Skrivelse af 20de Juni 1898, ”at man antager, at der ikke vil være nogen Betænkelighed ved at ophæve Kristiania Marked og kun at beholde det som et Hestemarked.

Med de forbedrede Kommunikationer, der har sat de fleste omkringliggende Distrikter i en let og hurtig Forbindelse med Kristiania, er den Betydning, som Markedet engang havde som Handelsstevne, mere og mere bortfaldt, idet den Omsætning, der da var koncentreret ved denne Termin, nu fordeler sig ud over det hele Aar,

Paa faa Undtagelser nær maa det derfor antages, at Markedet ikke tilfører Byens Handlende nogen forøget Omsætning; man skulde heller være tilbøielig til at tro, at de mange fremmede Handels- og Haandværksfolk, der ved denne Tid falbyder sine Varer til Salg paa Markedspladsen, virker til Skade for Byens egne Handlende.

Man maa ogsaa anse det for en Fordel for Byen, at der ved Markedets Ophævelse vilde blive sat en Stopper for de Uordner af forskjellig Slags og de dermed forbundne Fristelser, hvortil Markedstrafiken i den senere Tid har givet Anledning.

Under disse Omstændigheder maa undertegnede Bestyrelse anbefale Markedets Sløifning.” - - -

Kjøbmandsforeningens Bestyrelse udtaler i Skrivelse af 4de Juni 1898, ”at den enstemmig slutter sig til Politikammerets Betragtning af Forholdene og tiltræder dets Forslag om, at Markedet bibeholdes som Hestemarked, men ophæves forøvrigt.”

Bestyrelsen for den norske Haandværks- og Industriforening bemærker i Skrivelse af 23de Mai 1898, at de i de senere Aar vundne Erfaringer yderligere har bestyrket Bestyrelsen i den i 1886 udtalte Betragtning, at Kristiania Marked ved Kommunikationernes stadige Forbedring mere og mere har vist sig upaakrævet som aarligt Handelsstevne. Bestyrelsen, som slutter sig til Politikammerets Forslag, udtaler derhos (12) følgende: ”Den Omsætning, som i Markedstiden finder Sted, er nemlig i liden og stadig aftagende Grad Forsalg af Landdistrikernes Frembringelser, hvad der jo skulde give Markedet sin Berettigelse.

Undtages Hestemarkedet, er den stedfindende Handel væsentlig en ubeskattet Realisation af importerede Sekundavarer og overliggende Butikvarer. For den solide Butikhandel, Haandværket og Industrien er derfor Kristiania Marked mere til Skade end til Gavn, idet det kun foraarsager Forstyrrelse i den jevne Forretningsvirksomhed og ofte for en længere Periode tjener til at formindske de fastboende Handlendes og professionelle Haandværkeres Afsætning af den solidere Produktion.

Kristiania Marked synes derfor hverken af kommercielle eller industrielle Hensyn at have nogen Berettigelse til at opretholdes – særlig da Drukkenskab og Brutalitet – som af Politikammeret paavist – er stærkt tiltagende.” - -

Bestyrelserne for Kristiania Arbeidersamfund, Sagenes Arbeidersamfund, Søndre Arbeidersamfund og Vestre Arbeidersamfund har i de blandt Bilagene indtagne Skrivelser tiltraadt Politikammerets Forslag.

Magistraten skal bemærke, at forsaavidt Markedets Bibeholdelse ikke kan antages længere at være af nogen væsentlig Interesse for Byens Næringsdrivende, synes Tiden at være kommen til at søge det ophævet og erstattet med et Hestemarked, med hvad dertil hører. Som det vil sees af de refererede Udtalelser fra Børs- og Handelskomiteen og fra de forskjellige Foreningers Bestyrelser, er der nu Enstemmighed om, at Næringslivets Interesser ikke længere paakræver Markedets Bibeholdelse, og at de Ulemper, som forvoldes ved Markedet, gjør det ønskeligt at søge det indskrænket saaledes som af Politikammeret foreslaaet – Magistraten finder efter det anførte ogsaa at kunne tiltræde dette Forslag, og man henstiller saaledes til det ærede Formandskab at indbyde Repræsentantskabet til at fatte følgende Beslutning:

Magistraten anmodes om at søge Kristiania Marked ophævet undtagen som Hestemarked.

Kristiania Magistrat, 2den Afdeling den 15deJuli 1898.

A. Jervell,

kst.