Om Lofotfiske

Kilden

Mer informasjon om kilden

[kildeutdraget er modernisert og forkortet]

Om Lofotfiske

År 1859

[...] Midt i januar viste skreien seg langs hele Lofotens kyst fra Svolvær til Å. På hele strekningen ble det i de nærmeste påfølgende dagene fisket ganske godt, så ofte båtene kunne komme på sjøen. Været var imidlertid ytterst stormende, slik at det hele uken fra 30. januar til 5. februar intet sted var anledning til å trekke garn, og da dessuten de fremmede fiskerne først ved månedens utgang innfant seg i særlig antall, ble ikke utbyttet av noe betydning.

Uaktet av at utsiktene fra begynnelsen av syntes like lovende for de forskjellige fiskeplassene, hadde dog den omstendighet at fisket de siste vintrene og især vinteren 1857/58 hovedsakelig var slått til i Øst-Lofoten, til følge at allmuen i overveiende grad søkte til Øst-Lofoten - fra Henningsvær og østover til og med Kabelvåg og Skrova. Det viste seg også virkelig, at hovedfisket atter falt i Øst-Lofoten, og selv om det enkelte dager ble fisket ganske rikt i Vest-Lofoten, ble fisket dog ingen steder der av noen stadighet denne vinteren.

Omtrent midt i februar tør det antas at de største innsigene skjedde. Etter at redskapene på grunn av uvær hadde stått i sjøen langs hele Lofoten fra tirsdag den 15. februar, ble de torsdag den 24. på hele strekningen fra Hopen østover til Brettesnes trukket med en ekstra stor fangst, som dog på grunn av den lange tiden den var blitt stående, for en stor del var bedervet. Senere fortsatte det like til fiskets slutt med vekslende hell på de forskjellige stedene å fiskes godt på den sistnevnte strekning, med unntak av at fisket ved Brettesnes fort var over.

I Austnesfjorden ble det allerede fra begynnelsen av januar fisket noe av lokalbefolkningen. Men den 26. februar ble det oppdaget at et stort innsig var skjedd i fjorden, og fra dette tidspunktet, til midten av mars ble det fisket ekstra rikt i Austnesfjorden og ved de nærliggende værene Helle og Svolvær. En overveiende del av Lofotfiskets samlede utbytte dette året kan visstnok antas å være fisket her.

Etter fiskets opphør i og ved Austnesfjorden ble det fremdeles fisket rett godt ved Skrova og værene vestover til Hopen. På grunn av de med dampskipet nordfra den 26. mars mottatte etterretninger om lovende utgifter for loddefisket i Finnmark, søkte imidlertid en del av allmuen nordover allerede ved utgangen av mars, og i de første dagene av april begynte allmuen, uavhengig av at fisket fremdeles vedvarte, å dra hjemover, mens dog også et mindre antall søkte til Vest-Lofoten - slik at fisket i Øst-Lofoten kunne anses for å være ganske avsluttet den 12. april.

I Henningsvær var fisket denne vinteren mindre heldig enn det som har vært vanlig de siste årene. I Vest-Lofoten var fisket, som overfor antydet, kun av liten betydning. Fiskemengden var liten, med unntak av enkelte dager (nemlig 25.- 27. mars, da det ble fisket særdeles godt ved Steine og Stamsund). Allmuen søkte dithen kun i små antall, og det stormfulle været var selvfølgelig enda mere til hinder enn i Øst-Lofoten. Derimot sluttet fisket som vanlig noe senere i Vest-Lofoten, slik at endel fremmed allmue var til stede helt til den 20. april.

I Skrova var det i slutten av februar 876 båter, hvorav 430 med dypsagn, 250 med garn og 196 med line, samt omtrent 100 kjøper-fartøy. I Svolvær var det under Austnesfjordfisket omtrent 600 båter og 130 kjøper-fartøy.

I Kabelvåg lå det i lengere tid omtrent 600 båter, I Storvågan med Rækøya 500, I Ørsvåg 400, i Ørsnes 200 samt i Hopen og Kalle omtrent 360 båter. I Henningsvær var det i midten av februar forsamlet 750 båter, hvorav 300 med garn, 400 med line og 50 med dypsagn, hvilket antall imidlertid på grunn av det mindre heldige fiske på stedet ikke vedlikeholdt seg.

På strekningen fra Valberg til Ure var det i begynnelsen av februar ikke mer enn omtrent 100 båter, hvilket antall dog etterhvert økte til omtrent 350. Ved Brandsholmen og Mortsund lå det omtrent 60 dels garn - dels linebåter, og i Ballstad omtrent 160 linebåter. Ved værene på Flakstadøya og Moskenesøya var det tilsammen ved utgangen av februar omtrent 400 båter, ved utgangen av mars omtrent det dobbelte.

I værene Hopen-Kabelvåg samt i Skrova var allerede tidlig i februar alle de husrommene opptatt, som i alminnelighet har vært benyttede av fiskere. Men som følge av den ved den nye loven oppnådde frihet i denne henseende, innlosjerte fiskere seg overalt hvor fisket slo til, også i alle andre husrom som fantes, samt på fartøyer. Dette var tilfellet i Storvågan, Kabelvåg og Skrova, og særlig i Austnesfjorden og de nærliggende værene Svolvær, Helle, Skjoldvær og Oddvær. Fordi det i Austnesfjorden ikke hadde vært fiske i de siste 16 årene, i hvilken tid også fisket hadde vært såre ubetydelig for de sistnevnte vær, var det i selve Austnesfjorden aldeles ingen rorbuer, men kun de enkelte lokalbeboeres hus som fiskerne kunne benytte, og av de nærliggende værene var det alene Svolvær, hvor det fantes rorbuer i særlig antall.

At denne omstendigheten måtte øve en meget hemmende innflytelse på fisket, er en selvfølge, men heldigvis kunne dog det på den omhandlede strekning forefallende rike fiske, til forskjell fra hva tidligere skulle vært tilfelle, benyttes av så vel alle, som kunne skaffe seg tilhold på fartøyer eller i hvilket som helst husrom i nærheten, som også av fiskere, som hver dag søkte dit fra Skrova og Kabelvåg.

Etter en ved oppsynet utført opptelling skulle det i slutten av mars i Øst-Lofoten være saltet omtrent 7500 store tusener fisk [1 stortusen=1200 stykk]. For Vestvågø kan partiet av saltet fisk antagelig anslås til 800 og for Flakstadø og Moskenesø tilsammen til 1700 store tusener, hvoretter således det samlede parti av lofotfiskets utbytte, som virkedes til klippfisk, skulle utgjøre omtrent 10 millioner fisk, hvilket også på det nærmeste stemmer med de innkomne oppgaver for medisinal-avgiftens erleggelse.

Dels på grunn av de høye fiskeprisene og dels som følge av allmuens større vanskeligheter under de nye lovreglene, ble det, i forhold til hva som braktes i salt, hjellehengt mye mindre enn vanlig. Rundfisken kan neppe anslåes til mer enn 8 millioner.

Når det medregnes hva som medgikk til fortæring under fisket, er således dettes samlede utbytte antagelig på det nærmeste å anslå til 19 millioner fisk (beregnet etter store tusener).

I Øst-Lofoten var fisken dette år i regelen meget fet, slik at det tør antas, at det av hvert storhundrede [1 storhundre=120 stykk] i gjennomsnitt er erholdt 4 våger [1 våg = ca. 18 kilo] rundfisk eller 6 våger klippfisk. Det samlede utbytte skulle altså gi omtrent 600 000 våger klippfisk og 320 000 våger rundfisk. Av tran tør det antas å være virket noe over 30 000 tønner og av rogn noe over 20 000 tønner.

Etter disse tallstørrelsene skulle forrige vinters fiske være å anse som et middels fiske. For allmuens vedkommende var det imidlertid noe bedre, idet prisene steg langt over det vanlige, som oftest nesten til det dobbelte av hva det i senere år har blitt betalt. Årsaken til dette var antagelig det i forrige år ganske mislykkede Finnmarksfiske, som hadde til følge at fiskekjøpere i år satte Finnmarksfisket ut av betraktning og alle søkte sin forsyning i Lofoten.

Prisen på råfisk begynte på de forskjellige stedene i som regel med 3 Spesidaler pr storhundrede, men den steg snart opp til stadig å holde seg mellom 4 og 5 spesidaler. Til enkelte tider steg den til og med til 5 ½ spesidaler. Prisen på rogn var 4 ½ til 4 4/5 spesidaler per tønne. For lever, hvorav det selges endel i slutten av fisket, var prisen 5 ½ til 6 spesidaler per tønne.

Like mot fiskets avslutning var været mer stormfullt enn tilfellet pleier å være. Ved Balstad hadde de således ikke mer enn 9 sjøværsdager i mars, for værene Hopen - Kabelvåg regnes det å ha vært 12 sjøværsdager i februar og 15 i mars. Heldigvis falt nettopp det største fiske i og nærmest ved Austnesfjorden, hvor uværet ikke slik som andre steder kunne være til hinder. Mest vedholdende var uværet da redskapene overalt måte las stå i sjøen fra 15. til 24. februar. Den 9. mars, etter at allmuen om morgenen i godt vær hadde begitt seg ut på sjøen, ble det en overhendig storm av nordvest med snøfokk, og idet en mengde båter, hvorav endel hadde måttet søke over Vestfjorden, andre i et antall av 3 til 400 hadde funnet tilflukt i Skrova, først etter flere dagers forløp kunne nå tilbake til deres rette tilholdssteder, vaktes derved mye uro.

Av ulykkestilfeller var det forøvrig neppe forholdsvis mange i dette fiske. Etter hva jeg har erfart forulykket 4 båter under reisen til fisket, og under fisket omkom det ved Skrova 2 mann, ved Kabelvåg 4, ved Henningsvær 4 og ved Å 4 mann.

Med hensyn til sunnhetstilstanden under fisket skal jeg tillate meg å anføre, at det av de i Kabelvåg, Henningsvær, Stamsund, Bunes og Reine stasjonerte fiskeleger behandlede pasienter hadde 42 nervefeber og 15 lungebetennelse. 13 av pasientene døde.

[…]Som tidligere er innberettet til det kongelige departement, var de til oppsynets organisasjon, i overensstemmelse med den kongelige resolusjon av 27. oktober i fjor anskaffede fartøyer, forrige høst seilt til og opplagt i Svolvær, hvor oppsyns- og dommer- personalet ankom dels den 17. og dels den 21. januar da dampskipet Nordcap, som ble benyttet til reisen, anløp Brettesnes på første tur sør- og nordfra. Den 22. januar kunne fartøyene forlate Svolvær for å begi seg til de dem anviste stasjoner.[…] Da Kabelvåg var midtpunktet for den del av distriktet, hvor den største allmuen var samlet og det største fiske foregikk, holdt jeg meg som regel der. Dog befarte jeg også alle andre fiskeplasser av større betydning.

[...] Av oppsynet ble det forelagt i alt 142 bøter, av hvilke 140 ble vedtatt og betalt ved foreleggelsen, og 1 etter avholdt forhør, hvorimot 1 først ble betalt etter at dom var falt. Av bøtene dekreteredes 3 for nedsetting og 4 for utilbørlig kapping av anden manns redskap, 24 for trekking av redskap før morgensignal, 1 for utsetting av redskap etter aftensignalet, 4 for å la redskapen stå i sjøen om søndagen, 2 for at ha fisket uten båtsmerke, 71 for bruk av forbudt redskap på delt hav, 3 for overtredelse av havnebestemmelser, 2 for forgåelse mot oppsynsbetjent, 5 for forstyrrelse av den offentlige rolighet, 1 for legemsfornærmelse, 5 for ulovlig brennevinssalg eller skjenking og 17 for ulovlig handel.

[...]Det ble i det hele opptatt 17 forhør, av hvilke 2 angikk forseelser mot Fiskerilovens §§ 11 og 6, 1 forseelse mot oppsynsbetjent, 2 ulovlig handel, 1 misligholdelse av leiekontrakt, 1 misligholdelse av årstjeneste-kontrakt, 4 tyveri, 1 fordølgelse [skjuling] av hittegods, 2 bedrageri, 1 legemsfornærmelse, 1 folk omkommet på sjøen og 1 selvmord.

Av private saker ble det undersøkt 10, hvorav 3 angikk beskadigelse av båt eller fiskeredskap, 1 beskadigelse av fortøyning, 1 sjøforklaring, 1 påseiling, 2 legemsfornærmelse, 1 misligholdelse av kontrakt om fiskekjøp og 2 gjeldsforhold. Samtlige av disse sakene ble imidlertid forlikte.[...]

Les original kildetekst

Om Lofotfiske

Aar 1859

Under 31te August sidstleden er for Hans Majestæt Kongen fremlagt følgende Beretning fra General-Post-Direktør Motzfeldt angaaende Lofotfiskeriet 1859:

Idet jeg herved efterkommer det Kongelige Departements Paalæg om at afgive Betænkning angaaende Størrelsen af det Beløb, der for den næste Budgettermin bør søges bevilget til Opsyn og extraordinær Retspleie ved Lofotfiskeriet, skal jeg tillade mig til Begrundelse at forudskikke en kortfattet Beretning om afvigte Vinters Lofotfiskes Gang og Drift og om det derved holdte Opsyns Organisation, Virksomhet og Kostende.

Midt i Januar Maaned viste Skreien sig langs Lofotens hele Kyst fra Svolvær til Aa, og paa den hele Strækning fiskedes der i de nærmest paafølgende Dage ganske godt saa ofte Baadene kunde komme paa Søen. Veiret var imidlertid yderst stormende, saa at der navnlig hele Ugen fra 30te Januar til 5te Februar intetsteds var Anledning til at trække Garn, og da desuden fremmede Fiskere først ved Maanedens Udgang indfandt sig i synderligt Antal, kunde Udbyttet ikke blive af Betydenhed.

Uagtet Udsigterne saaledes fra Begyndelsen af syntes lige lovende for de forskjellige Fiskepladse, havde dog den Omstændighed, at Fisket de nærmest foregaaende Vintre og især Vinteren 1857/58 hovedsagelig var slaaet til i Østlofoten, til Følge, at Almuen i overveiende Mængde søgte til Østlofoten - fra Henningsvær og østefter til og med Kabelvaag og Skraaven. Det viste sig ogsaa virkelig, at hovedfiske atter faldt i Østlofoten, og om der end enkelte Dage fiskedes ganske rigt i Vestlofoten, blev Fisket dog intet Sted der af nogen Stadighed denne Vinter.

Omtrent midt i Februar tør det antages, at de største Indsig skede. Efterat nemlig Redskaberne paa Grund af Uveir havde staaet i Søen langs hele Lofoten fra Tirsdag den 15de Februar, bleve de Thorsdag den 24de paa hele Strækningen fra Hopen østover til Brettesnæs trukne med en overordentlig stor Fangst, der dog paa Grund af den lange Overstaaen for en stor Deel var bedærvet. Senere fortsattes der lige til Fiskets Slutning med vexlende Held paa de forskjellige Steder at fiskes godt paa den sidstnævnte Strækning, naar undtages, at Fisket ved Brettesnæs snart var forbi. I Østnæsfjorden var der allerede fra Begyndelsen af Januar Maaned fisket noget af Hjemfolket. Men den 26de Februar mærkedes der, at et stort Indsig var skeet i Fjorden, og fra denne Tid ligetil midt i Marts fiskedes der overordentlig rigt i Østnæsfjorden og for de nærmest liggende Vær Helle og Svolvær. En overveiende Deel af Lofotfiskets samlede Udbytte dette Aar kan vistnok antages her at være erholdt.

Efter Fiskest Ophør i og ved Østnæsfjorden blev der fremdeles fisket ret godt for Skraaven og Værene vestefter til Hopen. Paa Grund af de med Dampskibet nordenfra den 26de Marts erholdte Efterretninger om lovende Udgifter for Lodde-Fiske i Finmarken, søgte imidlertid endeel af Almuen nordover allerede den Udgangen af marts, og i de første Dage af April Maaned begyndte Almuen, uangtet Fisket fremdeles vedvarede, at drage hjemover, imedens dog ogsaa et mindre Antal søgte til Vestlofoten - saaledes at Fisket i Østlofoten kunde ansees for at være ganske tilende den 12te April.

I Henningsvær var Fisket denne Vinter mindre heldigt end sædvanligt i den seneste Aarrekke.

I Vestlofoten var Fisket, som overfor antydet, ikkuns af ringe Betydenhed; Fiskemængden var liden, naar undtages enkelte Dage (navnlig 25de- 27de Marts, da der fiskedes særdeles godt for Stene og Stamsund); Almuen søgte derhen ikkun i ringe Antal, og det stormfulde Veir var selvfølgelig endnu mere til Hinder end i Østlofoten. Derimod sluttede Fisket, som sædvanligt, noget senere i Vestlofoten, saaledes at endeel fremmed Almue var tilstede ligetil den 20de April.

I Skraaven var der i Slutningen af Februar 876 Baade, hvoraf 430 med Dybsagn, 250 med Garn og 196 med Line, samt omtrent 100 Kjøber-Fartøier.

I Svolvær var der under Østnæsfjordfisket omtrent 600 Baade og 130 Kjøber-Fartøier.

I Kabelvaag laae der i længere Tid omtrænt 600 Baade, I Storvaagen med Rækøen 500, I Ørsvaag 400, i Ørsnæs 200 samt i Hopen og Kalle omtrent 360 Baade.

I Henningsvær var der i Midten af Februar forsamlet 750 Baade, hvoraf 300 med Garn, 400 med Line og 50 med Dybsagn, hvilket Antal imidlertid paa Grund af det mindre heldige Fiske paa Stedet ikke vedligeholdt sig.

Paa Strækningen fra Valberg til Ure var der ved Begyndelsen af Februar Maaned ikke mere end omtrent 100 Baade, hvilket Antal dog efterhaanden forøgedes til omtrent 350. I Brandsholmen og Mortsund laae omtrent 60 deels Garn - deels Linebaade, og i Balstad omtrent 160 Linebaade.

Ved Værene paa Flakstadø og Moskenæsø var der tilsammen ved Udgangen af Februar omtrent 400 Baade, ved Marts Maaneds Udgang omtrent det dobbelte Antal.

I Værene Hopen-Kabelvaag samt i Skraaven var allerede tidligt i februar alle de Huusrum optagne, som i Almindelighed have været benyttede af Fiskere, men som Følge af den ved den nye Lov erholdte Frihed i saa Henseende, indlogerede Fiskere sig overalt, hvor Fisket slog til, ogsaa i alle andre Huusrom, som der forefandtes, samt paa Fartøier. Dette var Tilfældet i Storvaagen, Kabelvaag og Skraaven, samt i Særdeleshed i Østnæsfjorden og de nærmest Samme liggende Vær, Svolvær, Helle, Skjoldvær og Odvær. Paa Grund af at der i Østnæsfjorden ikke havde været Fiske i de senest forløbne 16 Aar, i hvilken Tid ogsaa Fisket havde været saare ubetydeligt for de sidstnævnte Vær, var der i selve Østnæsfjorden aldeles ingen Roerboder, men alene de enkelte Hjemboeres Huse for Fiskerne at faae til Benyttelse, og af de nærliggende Vær var det alene Svolvær, hvor Roerboder fandtes i synderligt Antal. At denne Omstændighed maatte øve en meget hemmende Indflydelse paa Fisket, er en Selvfølge, men heldigviis kunde dog det paa den omhandlede Strækning forefaldende rige Fiske, til Forskjel fra hvad tidligere skulde været Tilfælde, benyttes af saavel Alle, der kunde skaffe sig Tilhold paa Fartøier eller i hvilketsomhelst Huusrum i Nærheden, som ogsaa af Fiskere, der for enkelt Dag søgte did fra Skraaven og Kabelvaag.

Efter en ved Opsynet udført Optælling skulde der ved Slutningen af Marts Maaned i Østlofoten være saltet omtrent 7500 store Tusinder Fisk. For Vestvaagø kan Partiet af saltet Fisk formeentlig ansættes til 800 og for Flakstadø og Moskenæsø tilsammen til 1700 store Tusinder, hvorefter saaledes det samlede Parti af Lofotfiskets Udbytte, der virkedes til Klipfisk, skulde udgjøre omtrent 10 Millioner Fisk, hvilket ogsaa paa det Nærmeste stemmer med de indkomne Opgaver for Medicinal-Afgiftens Erlæggelse.

Deels paa Grund af de høie Fiskepriser og deels som Følge af Almuens større Besvægelighed under de nye Lovregler, blev der, forholdsviis til hvad der bragtes i Salt, hjældhængt meget mindre end sædvanligt. Rundfisken kan neppe anslaaes til mere end 8 Millioner.

Naar medregnes hvad der medgik til Fortæring under Fisket, er saaledes dettes samlede Udbytte formeentlig paa det Nærmeste at anslaae til 19 Millioner Fisk (beregnet efter store Tusinder).

Fornemmelig i Østlofoten var Fisken dette Aar i Regelen meget fed, saa at det tør antages, at der af hvert stort Hundrede i Gjennemsnit er erholdt 4 Voger Rundfisk eller 6 Voger Klipfisk. Det samlede Udbytte skulde altsaa give omtrent 600,000 Voger Klipfisk og 320,000 Voger Rundfisk. Af Tran tør det antages at være virket noget over 30,000 Tønder og af Rogn noget over 20,000 Tønder.

Efter disse Talstørrelser skulde afvigte Vinters Fiske være at ansee som et Middels-Fiske. For Almuens Vedkommende var det imidlertid ikke lidet bedre, idet nemlig Priserne steg langt over det Sædvanlige, som oftest endogsaa næsten til det Dobbelte af hvad der i senere Aar har været betalt. Aarsagen hertil var fornemmelig det i forrige Aar ganske mislykkede Finmarksfiske, der havde til Følge,  at Fiskekjøbere iaar satte Finmarksfisket ud af Betragtning og Alle søgte sin Forsyning i Lofoten. Prisen paa Raafisk begyndte paa de forskjellige Steder i Regelen med 3 Spd. pr. stort hundrede, men den steg snart op til stadig at holde sig mellem 4 og 5 Spd.; til enkelte Tider steg den endogsaa til 5 ½ Spd. Prisen paa Rogn var 4 ½ a 4 4/5 Spd. pr. Tønde. For Lever, hvoraf der sælges endeel i Slutningen af Fisket, var Prisen 5 ½ a 6 Spd. pr. Tønde.

Ligetil henimod Fiskets Slutning var Veiret mere stormfuldt end Tilfældet pleier at være. For Balstad havdes der saaledes ikke mere end 9 Søveirsdage i Marts Maaned, for Værene Hopen - Kabelvaag regnedes der at have været 12 Sæveirsdage i Februar og 15 i Marts. Heldigviis faldt netop det største Fiske i og nærmest ved Østnæsfjord, hvor Uveiret ikke saaledes som andetsteds kunde være til Hinder.  Meest vedholdende var Uveiret da Redskaberne overalt maate lades staaende i Søen fra 15de til 24de Februar. Den 9de Marts, efterat Almuen om Morgenen i godt Veir havde begivet sig paa Søen, blev der en overhændig Storm af Nordvest med Sneetykke, og idet en Mængde Baade, hvoraf endeel havde maattet søge over Vestfjorden, Andre derimod, i et Antal af 3 a 400, havde fundet Tilflugt i Skraaven, først efter flere Dages Forløb kunde naae tilbage til deres rette Tilholdssteder, vaktes derved megen Uro. Af Ulykkestilfælde var der forøvrigt neppe forholdsviis mange i dette Fiske. Efter hvad jeg har bragt i Erfaring forulykkedes 4 Baade under reisen til Fisket, og under dette omkom der for Skraaven 2 Mand, for Kabelvaar 4, for Henningsvær 4 og for Aa 4 Mand.

Med hensyn til Sundhedstilstanden under Fisket skal jeg tillade mig at anføre, at der af de i Kabelvaag, Henningsvær, Stamsund, Burnæs og Reine stationerede Fiskelæger behandlede Patienter havde 42 Nervefeber og 15 Lungebetændelse. 13 af Pasienterne døde.

Det ikke uvæsentlige Afdrag i Fiskets Udbytte, som Almuen lider ved Beskadigelse og Tab af Redskaber, var i afvigte Vinter, uagtet det stormfulde Veir, neppe større end sædvanligt. Navnlig er det at anmærke, at Redskaberne den 24de Februar bleve forefundne i god Orden efterat have været overstaaende ligefra den 15de. Endeel af de bjergede Redskaber bleve uden Ophold overleverede til Eierne, og Bjergelønnen af disse udbetalt til Bjergerne. Af de til Opsynets Opbevaring indleverede bjergede Redskaber var ikkun et lidet Antal afhentet ved Fiskets Slutning. Den overveiende større Deel, der saaledes blev efterliggende, er for Strækningen østenfor Stamsund samlet i Svolvær og for de vestlige Værs Vedkommende paa Reine. Den over disse Redskabers lovbestemte Fortegnelse, hvoraf jeg tillader mig at vedlægge er Aftryk, er medsendt Tromsø Stiftstidende som Bilag, og desuden er en Mængde Exemplarer tilstillet Fogderne i Nordlands Amt og i Senjens og Tromsø Fogderi samt Handelsmændene i Fiskedistriktet til Omdeling.

Den udbetalte Bjergeløn tilligemed Opbevaringsudgifterne beløb 210 Spd. Deraf blev ikkun 30 Spd.  dækket ved Redskabernes Afhentning under Fisket; men deels ved Redskabers senere Afhentning og deels ved Bortsalg af hvad der maatte være tilbage i næste Aars Februar Maaned, tør det antages, at ialfald den største Deel af det øvrige Udlæg vil erholdes erstattet. Naar Fremgangsmaaden med bjergende Redskaber efterhaanden kommer fuldstændig til Almuens Kundskab, er det forøvrigt at forvente, at det ikke vil blive Tilfælde, at saamange bjergede Redskaber kommer til at henligge ved Fiskets Slutning.

Som tidligere er indberettet til det Kongelige Departement, vare de til Opsynets Organisation i Overeensstemmelse med den Kongelige Resolution af 27de Oktober sidstleden anskaffede Fartøier forrige Høst forseilede til og oplagte i Svolvær, hvor Opsyns- og Dommer- Personalet ankom deels den 17de og deels den 21de Januar, hvilke Dage nemlig Dampskibet Nordcap, som benyttedes til Reisen, anløb Brettesnæs paa første Tour sønden- og nordenfra. Den 22de Januar kunde Fartøierne forlade Svolvær for at begive sig til de dem anviste Stationer. Lieutnant Olsen med Skøiten Skreien og Lendsmand Kjelsberg med Dæksbaaden Lunnen blev overdraget Opsynet paa Strækningen fra Brettesnæs til Ørsnæs, Lieutnant Rye med Skøiten Sommersilden paa Strækningen fra Hopen til Henningsvær, Lieutnant Christie med Skøiten Maasen og constitueret Lensmand Bentzen med Dæksbaaden Anden paa Strækningen fra Finhavn til  Urebjerget, samt Lieutnant Clasen med Skøiten Havhesten og Lensmand Strøm med Dæksbaaden Kjelden paa Strækningen fra Urebjærget til Lofotodden. Af de extraordinære Dommere forblev Foged Berg i Østlofoten, Cand. jurist Lie overtog Forretningerne paa Strækningen fra Finhavn til Urebjerget og Cand. juris Neergaard paa Strækningen fra Urebjerget vestefter.

I denne Fordeling gjordes senere ikke synderlig Forandring, naar undtages at Lensmand Bentzen med Dæksbaaden Anden kaldtes til Østlofoten, da det viste sig, af Fisket hovedsagelig slog til der og det saaledes blev nødvendigt at forøge Opsynet. Den ved Fisket engagerede Fisker, A. Stoltenberg, gjorde ogsaa for en stor Deel Tjeneste som Opsynsbetjent i Østlofoten, og fra sidst i Februar fandt jeg det nødvendigt at benytte den Anledning, som gaves til at faae engageret endnu en Opsynsbetjent, nemlig Cand. juris Mathiesen, som gaves Station i Svolvær indtil mod Slutningen af Fisket, da han forflyttedes til Moskenæsø.

Da Kabelvaag var Midtpunktet for den Deel af Distriktet, hvor den største Almue var samlet og det største Fiske foregik, holdt jeg mig i Regelen der. Dog befarede jeg ogsaa alle andre Fiskepladse af større Betydenhed.

Da Fisket for Størstedelen var tilendebragt og en Mængde Fiskere allerede vare paa Hjemreisen, afreiste jeg fra Lofoten den 9de April, idet jeg efter Departementetes Bemyndigelse overdrog opsynschefens Forretninger til Lieutnant Olsen, til hvis Meddelelser saaledes støtter sig, hvad der i nærværende Beretning er anført med Hensyn til den efterfølgende Tid. At Lieutnant Olsen i Et og Alt deler den her udtalte Opfatning af Forholdene under afvigte Vinters Fiske, og af hvorledes der i den nærmeste Fremtid bør fremgaaes i Henseende til den nye Fiskelovs fortsatte Gjennemførelse, vil jeg ikke undlade udtrykkelig at fremhæve.

Opsynet traadte ud af Virksomhed i Østlofoten den 14de April og i Vestlofoten den 26de April, hvorefter Fartøierne oplagdes i Svolvær.

Af Opsynet blev der forelagt ialt 142 Mulkter, af hvilke 140 bleve vedtagne og betalte ved Forelæggelsen, og 1 efter afholdt Forhør, hvorimod 1 først erlagdes efterat Dom var falden. Af Mulkterne dekreteredes 3 for Nedsætning og 4 for utilbørlig Kapning af Andenmands Redskab, 24 for Trækning af Redskab før Morgensignal, 1 for Udsætning af Redskab efter Aftensignal, 4 for Overstaaen af Redskab om Søndagen, 2 for at have fisket uden Baadmærke, 71 for Brug af forbudet Redskab paa deelt Hav, 3 for overhørighed af Havnebestemmelser, 2 for Forgaaelse mod Opsynsbetjent, 5 for Forstyrrelse af den offentlige Rolighed, 1 for Legemsfornærmelse, 5 for ulovlig Brændeviins Salg eller Udskjænken og 17 for ulovlig Handel.

Endvidere blev der efter Overeenskomst i private Tvistigheder erlagt 1 Mulkt til Moskenæs- og 1 til Tjøtø Fattigkasser.

Samtlige Mulkter beløbe 649 Spd., hvoraf 320 til Statskassen. Af de øvrige 329 Spd. tilfaldt 303 Spd.  forskjellige Kommune-Kasser, og 26 Spd. Lensmanden i Vaagen som Anmelder.

Der blev i det hele optaget 17 Forhører, af hvilke 2 angik Forgaaelse mod Fiskerilovens §§ 11 og 6, 1 Forgaaelse mod Opsynsbetjent, 2 ulovlig Handel, 1 Misligholdelse af Hyrekontrakt, 1 Misligholdelse af Aarstjeneste-Kontrakt, 4 Tyveri, 1 Fordølgelse af Hittegods, 2 Bedrageri, 1 Legemsfornærmelse, 1 Folks Omkommen paa Søen og 1 Selvmord.

Af private Sager blev der incamineret 10, hvoraf 3 angik Beskadigelse af Baad eller Fiskeredskab, 1 beskadigelse af Fortøining, 1 Søforklaring, 1 Paaseiling, 2 Legemsfornærmelse, 1 Misligholdelse af Kontrakt om Fiskekjøb og 2 Gjældsforhold. Samtlige disse Sager bleve imidlertid forligte.

Den de extraordinære Dommere tillagte Foged-Myndighed kom ikke til Anvendelse.

[...]