Fødsel i dølgsmål

Kildeintroduksjon

Strenge straffer for sex utenfor ekteskapet bidro til at mange kvinner forsøkte å skjule sin graviditet. 

Å føde i dølgsmål vil si å føde i hemmelighet. Betegnelsen innebar også at den gravide kvinnen ikke gjorde nødvendige forberedelser til fødselen og at barnet enten var dødfødt, forsvunnet eller dødt av andre årsaker. I Christian 5. norske lov fra 1687 ble en slik fødsel straffet med døden for barnets mor.

Loven var gjeldene i Norge helt frem til 1842. På 1700-tallet foregikk det imidlertid en omfattende debatt i Europa om den eksisterende straffepraksisen. Dette bidro til at straffene på en rekke områder ble gjort mildere og til at bruken av dødsstraff gikk ned. 

Kildeutdraget under er et referat fra rettsaken mot tjenestejenta Berthe Mogensdatter som var mistenkt for å ha født i dølgsmål. Kilden gir innblikk i den brutale virkeligheten unge kvinner kunne befinne seg i i denne perioden, men viser også hvordan opplysningstidens ideer om individ og menneske gjorde seg gjeldende i det norske rettssystemet i siste halvdel av 1700-tallet. 

SAO, Aker sorenskriveri, F/Fc/Fca/L0002: Ekstrarettsprotokoll (II), 1789-1794. Foto: Digitalarkivet.no

Kilden

Tittel: Rettsak mot Berthe Mogensdatter, for fødsel i dølgsmål.
Datering: 1791
Opphav: Ekstrarettsprotokoll for Aker sorenskriveri
Hentet fra: SAO, Aker sorenskriveri, F/Fc/Fca/L0002: Ekstrarettsprotokoll (II), 1789-1794, s. 155b-158b
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kildeutdraget er forkortet og modernisert.]

År 1791 den 23. november, ble retten satt på Akers tingsted Munkekloster gård, til behandling av 2 til i dag berammede ekstra justis saker, der retten ble bekjent med følgende edsvorne lagrettemenn: Børre Smith, Elling Kold, Peder Kierboe, Joen Erichsen, Adolph Møllerup, Christopher Aasen, Axel Jørgensen og Søren Togstad.

Fogden justisråd Becker som befalet aktor, lot ved fullmektig Nimb framlegge en skriftlig stevning, datert 29. oktober […] hvor til i dag, piken Berthe Monsdatter, for barns fødsel i dølgsmål, er innstevnet […]. For arrestantinnen møtte prokurator Juritz som defensor [...].

Arrestantinnen Berthe Mogensdatter ble fremstilt for retten, løs og ledig, uten bånd og fengsel.

For henne, ble hennes forklaring under avhøret av 8. oktober opplest, og hun ble spurt om hun hadde noe å tilføye, fjerne eller forandre. Arrestantinnen svarte at hun ikke har noe å tilføye, fjerne eller forandre i det fremlagte avhøret, foruten at hun for 6 år siden er kommet hit fra Hakadal, at hennes foreldre på den tiden begge var døde, at hun har hatt adskillige kondisjoner [tjenester] så som på gården Refstad, hos Niles, og i Christiania hos Arne Espeliid, siden hos Arne Rødtvedt. Flere kondisjoner har hun ikke hatt i Christiania.

[…]I anledning av arrestantinnens bekjennelse under avhøret om å tidligere ha avlet et uekte barn, ble hun nå, […] spurt for det tredje om hun ikke for 4 til 5 år siden også har avlet et annet uekte barn, som har blitt døpt i Hakadals kirke, og har blitt kalt Anne? Responderte: Hun vedblir hennes forklaring i det fremlagte avhøret, at hun har avlet kun et uekte barn med Soldat Guldbrand Pedersen, men da hun ble foreholdt sogneprestens attest, tilstod hun at hun har avlet 2 uekte barn, det første som sagt med Guldbrand Pedersen, og det andre med Dragon [soldat i kavaleriet] Christian Pedersen, begge er døpt i Hakadals kirke, og ble kalt, den første Marie, og den siste Anne, men begge er siden med døden avgått.

4. Da arrestantinnen under avhøret tilstår at hun ved Sankthanstider kjente at hun var fruktsommelig [gravid], hvorfor hun da nektet for det for sin husbond og matmor, som ofte spurte henne om det? Responderte: Hun kunne ikke helt kjenne at hun var fruktsommelig ved Sankthanstider, men hun gjorde seg på grunn av visse omstendigheter kun tanker om det.

5. Når hun først kjente seg fruktsommelig, og når hun først kunne fornemme at fosteret hadde liv? Responderte: Inntil det aller siste, kunne hun ikke med noen visshet finne seg overbevist om at hun virkelig var fruktsommelig, og hun kjente aldri at hennes foster hadde liv.

6. Om hun noensinne så sitt foster, og om hun la merke til om det hadde hår eller negler? Responderte: Hun trodde at fosteret, det hun så som aller snarest, hadde litt hår, men om det hadde negler eller ikke, har hun ikke lagt merke til.

7. Hvordan hun hadde tenkt å omgås hennes døde foster, om ingen hadde eksaminert henne om det? Responderte: Da hun aborterte så ganske plutselig, var hun i den forvirring, dels så full av redsel, og dels av skam, at hun brakte sitt foster med seg inn i stuen, skjønt aldri i den hensikt å fortie det, eller aller minst å grave det hemmelig bort, men ved mulighet å åpenbare det enten til hennes husbond, eller hennes matmor, når hun så mulighet til å få en av dem i tale i enerom, for i den tilstand og forvirring hun befant seg, kunne hun en gang ikke annerledes resonere sig. Hun forsikrer enda hellig, at hun aldri hadde tenkt å skjule sitt svangerskap, og aller minst å føde i dølgsmål [hemmelighet], eller med forsett å omkomme sitt foster, men da hun fødte, uten å ha vært ganske sikker på sin fruktsommelighet, så har disse omstendigheter, i den forvirring hun var, gjort, at hun henfalt seg, slik som forklart og ikke annerledes. Hun tilstår ellers at hun for det andre vitne i avhøret, Agnete Olsdatter, har fortalt at hun har kastet etterbyrden [morkaken] i natt-huset, hvilket hun og tilstår å være riktig.

8. Hvorfor arrestantinnen dog, nektet for hennes matmor, at hun hadde født et foster, da hun i enerom skal ha spurt henne om det? Responderte: Hennes nektelse hadde ingen annen grunn enn at det enda var flere nærværende da hennes matmor eksaminerte henne, i blant andre husker hun at det sto en liten pike i værelset, og av den årsak, ville hun ikke gjøre noen tilståelse.

Vitnene møtte og avla korporlig ed på å ville vitne sannheten. Dermed fremstod som 1. vitne Mads Christensen. Refererte til sin forklaring i avhøret den 8. oktober og visste ikke mere, enten å tilføye, fjerne eller forandre foruten dette: Vel har han, for en tid siden hørt tale om at Berthe Mogensdatter kanskje kunne være fruktsommelig, men selv har han ikke kunnet merke det, og før hans kone påla ham å ha øye med denne Berthe Mogensdatter, som hun hadde mistenkt, for å ha født et foster, siden hun fant henne blodig på hender og i ansiktet, kunne han ikke engang mistenke at hun var besvangret, men sant er det, at da han ble alene med henne i stuen, etter at hans kone og en liten pike var utgått, tilstod hun straks å ha født et foster i gården, hvilket hun hadde svøpt i en hølk [nattkappe], og lagt i sengen. Således vedblir han som under forhøret avgitt forklaring. Fosteret så han og merket at det hadde negler, men kun litt hår.

2. vitne, Agnethe Olsdatter, refererte seg likeledes til sin forklaring i det avholdte avhøret, med tillegg som hennes mann, at hun ved sin hjemkomst fra byen så Berthe Mogensdatters foster, og husker at det hadde negler, men lite hår. Hun sier likeledes, at da hun første gang spurte Berthe Mogensdatter, om hun hadde abortert eller født et barn, og denne nektet derfor, var, hos vitnet i stuen en annen pike, for hvilken Berthe Mogensdatter, etter all formodning har unnsett seg, og som vitnet tror, har hun derfor ikke den gang villet gi noen tilståelse.

[...]

Arrestantinnen ble så spurt når hun først så sitt foster og fikk vite om det var dreng eller pike? Responderte: Hun hadde ikke sett sitt foster før hun viste det til sin husbond Mads Christensen, hun viste altså ikke før den tid om det var dreng eller pike, og om det var et fullkomment barn eller et misfoster.

2. om hun befant seg syk før den dagen hun fødte sitt foster, og hvor lenge før hun fødte kjente hun fødselssmertene? Responderte: Et par dager før sin barnefødsel befant hun seg syk av hode- og tannpine, i sær aftenen før, men fødselssmerter kjente hun ikke før i samme stund som hun fødte barnet, men visste ikke engang at det var fødselssmerter.

Aktor fremla: At klare gjerninger overbeviser om at Berthe Mogensdatter har født i dølgsmål, selv om hun har frembragt et foster, som etter Hr. Stads Chirurgus Hesses attest, ikke skal være fullt utviklet, eller oppnådd den fullkommenhet i mors liv som det bør.  Arrestantinnens nektelse til sin husbonde og matmor, da disse i enerom spurte henne om saken, er bevis på at hun har hatt til hensikt å føde i dølgsmål, for umulig kunne arrestantinnen som tidligere 2 ganger har født barn være uvitende om sitt svangerskap, hvorpå hennes uvitenhet i dette tilfelle […]er kun utflukter og løgnaktige oppfinnelser, som ikke kan komme henne til unnskyldning, men virker mere til bevis, om hennes onde hensikt. Arrestantinnen, har dessuten ikke den beste moralske karakter, […]. Etter disse omstendigheter og i henhold til de opplysninger, som i saken har fremkommet var det aktor påstod arrestantinnen Berthe Mogensdatter, ansett etter lovens 6-6-8 og 9 og slik inngikk sagen under dom.

[…]

Dømt og avsagt

Allerede ved Sankthanstider i år befant Berthe Mogensdatter seg å være fruktsommelig. I det minste kunne hun på grunn av visse omstendigheter gjøre seg selv en tanke derom. Ikke bare tier hun om det, men til og med nekter for det, da hun spørres om det av sin husbonde og matmor. Noen få dager før hun føder, befinner hun seg upasselig, men ikke desto mindre, holder hun enda sitt svangerskap hemmelig. Hun føder sitt foster i en gård under åpen himmel, uten å åpenbare det eller kalle på hverken matmoren eller andre av hennes kjønn til hjelp. Fosteret, som etter hennes bleke utseende, skal være død-født, svøper hun i en natt-hølk, og skjuler det i sin seng. Matmoren, på grunn av visse kjennemerker, drar mistanke på Berthe Mogensdatter og oppfordrer henne til bekjennelse, men hun vedblir i med å nekte for det som har skjedd henne.

Alle disse omstendighetene, synes å være fellende beviser mot Berthe Mogensdatter, som den som har nektet både sitt svangerskap, og sin barne-fødsel, og som den som ikke har søkt å betjene seg av de ordentlig beskikkede midler [gjort nødvendige forberedelser], som kunne komme henne og fosteret til hjelp, og altså tillike som den, som har født i dølgsmål og kanskje omkommet sitt foster.

Men faller dette retten straks i øynene som riktige nok til å felle Berthe Mogensdatter etter lovens 6. B. 6. C. 8 art. så gis også dette for henne, som er ikke mindre viktige. Før Berte Mogensdatter var fullstendig overbevist om sitt svangerskap, og derom selv hadde usvikelig visshet, må det unnskyldes at hun på et spørsmål der angående, har nektet derfor. Den unnseelse og blueferdighet [sømmelighet] som hennes kjønn eier tillot henne ikke, og nesten ikke burde tillate henne, å gjøre noen bekjennelse på seg selv, i en sak hun enda ikke kunne bekrefte med noen tilforlatelighet.

Befant Berthe Mogensdatter seg syk av hode- og tannpine noen dager før hun fødte, er det derfor ikke avgjort, at samme var tegn, som skulle si henne, at hennes forestående barnefødsel straks var for hånden. At hun derpå uformodeltlig fødte sitt foster, og nekter det for matmoren, kan likeså mye unnskyldes, da hun hadde besluttet at fortro husbonden og matmoren det i enerom, men ikke en annen pike, som på den tid beviselig var nærværende. Og slik som tildragelsen med Berthe Mogensdatter, nødvendig måtte ha en høy grad av tiet og unnseelse i følge med seg, og ville ved å bli kjent, gjøre alminnelig oppsikt, så kan Berthe Mogensdatter, endog også betraktes som unnskyldelig, at hun ikke straks holdt nødvendig og bekjentgjøre hennes nedkomst med et dødfødt foster som hun enda ikke hadde sett.

Her kan ikke mistenkes at Berthe Mogensdatter virkelig har omkommet, eller hatt forsett å omkomme fosteret, for da behøvde hun ikke omhyggelig å svøpe det inn i en hølk, bringe det med seg inn i stuen og legge det i sin seng. Så snart hun ble alene i et værelse med sin husbonde, skjuler hun ikke lenger den med henne skjedde tildragelse. Så vel Stats Chirurgus Hesses over fosteret avholdte obduksjonsforretning, som enstemmige vitner godtgjør at fosteret ikke var fullt utviklet. Dette virker igjen til den store formodning at et foster som enda manglet noen måneder til å bli fullkomment i mors liv, må etter all rimelighet […] ha vært dødfødt. Og da det således er brakt til verden, enten før moren enda var sikker på sitt svangerskap eller i det minste før hun hadde merket at hennes tid var ute, så må det holdes Berthe Mogensdatter tilgode, at hun enda ikke hadde vært betenkt, på at belønne seg av ordentlig beskikkede midler, ved hennes barns fødsel.

Berthe Mogensdatter kan etter disse omstendigheter, over alt ikke formodes å ha premediteret noen misgjerning, og har hennes foster etter all sannsynlighet vært dødfødt, så kan lovens 6. 6. 7 og 8 artc. som dog forutsetter liv før et Barne-Mord kan eksisterer, ikke passe seg på Berthe Mogensdatters mishandling.

Men der, hun dog alltid vil hefte noen mistanke, og stor grad av forseelse på henne, som dessuten er overbevist, å ha avlet 3 barn i løsaktighet, hvor etter anordningen av 2. desember 1741 og forordningen av 26. april 1750 bestemmer straffen. Så kjennes hermed for rett: at Berthe Mogensdatter bør arbeide 6 år i Christiania Tukthus, hvor imot hun for aktors videre tiltale i denne saken bør være fri.

I denne dom var lagretten enig med Sorenskriveren, og etter at den var opplest for arrestantinnen, fant hun seg misfornøyd med den, og begjærte den appellert.

Les original kildetekst

Aar 1791 den 23de November, blev Reten sadt paa Aggers Tingstæd Muncheclostergaard, til behandling af 2de til i Dag berammede Extra Justitz Sager, der Reten blev bekiendt med følgende Eed sorne Laugretesmænd: Børre Smith, Elling Kold, Peder Kierboe, Joen Erichsen, Adolph Møllerup, Christopher Aasen, Axel Jørgensen og Søren Togstad.

Fogden Justitz Raad Becker som befalet Actor, lood ved Fuldmægtig Nimb framlegge, een skriftlig Stevning, datert 29de October, med Dommerens berammelses paategning af 1te hujus, hvorefter til i Dag, pigen Berthe Monsdatter, for Barns fødsel i Døls maal, er indstevnet, at paasee beviis, anhøre Vidner og taale Dom, efter Stevningens nærmere indhold, der efter paategningene, sees alle vedkommende lovlig forkyndt.

Actor framlagde dernest, til hjemmel for denne sags anlæg ved een Extra Ret amtets ordre af 29de October sidstleeden. Ligesaa ogsaa, det derudi paaberaabte forhør afholdt 8de October sidstl. Tillige med den derudi omrørte Stads Chirurgius Hesses afholdte obductions forretning. Endelig framlagde Actor Sognepræsten Hr. Hans Gudes attest af 9. og Hr. Nannestads dito af 22. hujus.

For arrestantinden mødte Procurator Juritz, som Defencor, og fremlagde amtets ordre derefter af 29 pacsato.

Arrestantinden Berthe Mogensdatter blev fremstillet for Reten, løs og ledig, uden baand og Fængsel.

For hænde, blev hændes Forklaring under forhøret af 8de October sidstl. oplæst, og hænde tilspurgt, om hun deri vidste noget at tillæge, fratage eller forandre. Arrestantinden svarede, at hun ike veed noget at tillægge, fratage eller foradre i det fremlagde forhør, uden dette, at hun for 6 aar siden er kommen herind fra Hachedahlen, at hændes forældre den tiid bægge vare døde, at hun har haft adskillige Conditioner saasom paa gaarden Refstad, hos Niels, og i Christiania hos Arne Espeliid, siden hos Arne Rødtvedt. Flere Conditioner har hun ikke haft i Christiania.

I anledning af presten Hr. Nannestads attest tilspurgte Reten arrestantinden:

1. om hun ike har tiendt Byefogden Hr. Justitz Raad Hagerup i Christiania? Resp. Ney.

2. om hun ike har vært inddømt paa Christiania Tugthuus, og hvor længe hun der har arbeidet? Resp. Jo, hun havde handlet med et qvindemenniske som havde begaaet Tyveri hos Byefogden Hr. Justitz Raad Hagerup, og derfor blev hun paa Christiania Byting dømt at arbeide paa Christiania Tugthuus, hvor hun og blev hensadt, til arbeid, en 16 eller 17 uger om hun erindrer Ret, og kom hun ud derfra noget førend Michelsdag 1790.

I andledning af arrestantindens bekiendlese under Forhøret om at have forhen, avlet et uægte Barn, blev hænde nu, i anledning af den dermed confererede Sognepræst Hr. Hans Gudes attest, af 9de d. m. tilspurgt for det 3die om hun ike, for en 4 a 5 aar siden, end nu har avlet et andet uægte barn, som er bleven døbt i Hachedahls kirke, og er bleven kaldet Anne? Resp: hun vedbliver hændes forklaring, i det fremlagde forhør, at hun har avlet kuns et uægte barn, med Soldat Guldbrand Pedersen, men da hun ble foreholdet Sognepræstens Attest, tilstood hun at hun har avlet 2de uægte børn, det første som sagt med Guldbrand Pedersen, og det andet med Dragon Christian Pedersen, begge er døbt i Hachedahls kirke, og blev kaldet, den første Marie, og den sidste Anne, men begge er siden med døden afgangne.

4. Da arrestantinden under forhøret tilstaaer, at hun endog ved Sankthansdags tiider sidstl. kiendte sig at være frugtsommelig, hvorfor hun da, nægtede saadant for hændes husbond og madmoder, som ofte spurgde hænde derom? Resp. Hun kunde ikke, just kiende, at hun var frugtsommelig ved Sankthans dags tiider, men hun giorde sig, formedels visse omstændigheder kuns tanker derom.

5. naar hun først kiendte sig frugtsommelig, og hvad tiid hun først kunde fornemme, at fosteret havde liv? Resp. indtil aller sidst, kunde hun ike med nogen vished finde sig overbevist at hun virkelig var frugtsommelig, og hun kiende aldrig, at hændes foster havde liv.

6. om hun nogensinde saae sit foster, og har lagt mærke til, om det havde haar eller nægler? Resp. Hun troede at fosteret, det hun saa som aller snarest havde lidet haar men om det havde nægler eller ike, har hun ike lagt mærke til.

7. hvor ledes hun havde agtet, at omgaaes dette hændes døde foster, om ingen derom havde examineret hænde? Resp. da hun aborterede saa ganske uformodentlig, var hun i den confution, deels saa fuld af Rædsel, og dels af skam, at hun bragte sit foster med sig ind i Stuen, skiøndt aldrig i den hensigt at fortie det, eller allermindst at grave det hemmelig bort, men ved leilighed at aabenbare det endten til hændes husbond, eller hændes madmoder, naar hun saae leilighed til, at faae en af dem i Tale i Enerom, thi i den tilstand og confution hun befandt sig, kunde hun en gang ike anerledes resoenere sig. Hun forsikkrer endnu hellig, at hun aldrig havde tænkt at fordølge hændes Svangerskab, og allermindst at  føde i dølsmaal, eller med forsæt at omkomme sit foster men da hun føde, uden at have været ganske vist paa sin frugtsommelighed, saa har disse omstændigheder, i den confution hun var, giort, at hun henfaldt sig, saaledes som forklaret og ikke anderledes. Hun tilstaar ellers at hun for andet vidne i forhøret Agnete Olsdatter, har udlagt, at hun har kastede Efterbyrden i nat-huuset, hvilket hun og tilstaar saaledes rigtig at være.

8. Hvorfor arrestantinden dog, nægtede for hændes madmoder, at hun havde fød et foster, da denne dog nemelige madmoder dog i Enerum skulle spurgt hænde derom? Resp. hændes nægtelse havde ingen anden grund, end at der endnu var flere nærværende, da hændes madmoder examinerede hænde, i blandt andet erindrer hun, at der stood en liden pige i værelset, og af den aarsag, vilde hun ike giøre nogen tilstaaelse.

Vidnerne mødte, og aflagde Corporlig Eed paa at ville Vidne Sandhed. Derpaa fremstood som 1. Vidne Mads Christensen Refererede sig til hans Forklaring, i det afholdte forhør, under 8 october sidstl. og vidste intet mere, enten at tillægge, fratage, eller Forandre uten dette: Vel har han, for nogen tiid siden hørt tale om at Berthe Mogensdatter maaske kunde vært frugtsommelig, men selv har han ike kundet mærke det, og førend hans kone paalagde ham, at have øye med denne Berthe Mogensdatter, som hun havde mistænkt, for at have fød et Foster, siden hun befandt hænde blodig paa hænder og i ansigtet, kunde han ike engang susponere at hun var besvangret, men sandt er det, at da han blev allene hos hænde i stuen, efter at hans kone og en liden pige var udgaaet, tilstood hun strax, at have fød et foster i gaarden, hvilket hun havde indsvøbt i en hølk, og lagt i Sængen. Saaledes vedbliver han som under Forhøret afgivne Forklaring. Fosteret saa han og mærkede, at det havde nægler, men kun lidet haar.

2. Vidne Agnethe Olsdatter refererede sig, ligeledes til hændes Forklaring i det afholdte forhør, med tilæg som hændes mand, at hun ved sin hjemkomst fra Byen saa Berthe Mogensdatters foster, og erindrer at det havde nægler, men lidet haar. Hun siger ligeledes, at da hun første gang Spurgte Berthe Mogensdatter, om hun havde aborteret, eller fød et Barn, og denne nægtede derfor, var, hos Vidnet i Stuen end anden pige, for hvilken Berthe Mogensdatter, efter ald formodning har undseet sig, og som Vidnet troer, har hun derfor ike dengang villet givet nogen tilstaaelser.

3. Vidne Ole Larsen henholdt sig til hans Forklaring i Forhøret, og vidre vidste han ike.

4. Vidne Anne Nielsdatter, Hustrue til 3de Vidne Refererede sig ligeledes til hændes Forklaring, under det  afholdte forhør, dog med den undtagelse at hun ike hørte Berthe Mogensdatter nægtede for sin madmoder at have født et Barn, heller ike, at hun undloed sig med, at hun havde faldet, stødt sig eller blødt næse blod, thi Vidnet var, da nægtelsen skede, ike nærværende, men var udgaaet i Byen. Det øvrige af hændes Forklaring tilstood hun at være rigtig. Saavel dette som andet Vidne, kunde ike troe, at Fosteret var fuldgaaet, da det dertil var alt for lidet.

Actor som ikke førend igaar da Hr. Nannestads attest indløb, var bekjendt om at arrestantinden forhen for en Forbrydelste er dømt og straffet, saa har han ey heller til denne tiid Reqvireret vedkommende attest herom, og da saadant synes fornøden, saa maate han begiære sagen til den 25de hujus udsadt, da han haaber til saadan tiid, at forskaffe samme. Medhjelperen Johan Wærner havde for sagens begyndelse, indtil nu, været tilstede. Thi blev saaledes Eragtet. Sagen udsættes til næstkommende Fredag den 25de November førstkommende Kl. 3 Eftermiddag.

[...]

Aar 1791 den 25de November blev en Extra Ret sadt paa Agger Tingstæd Muncheclostergaard, til behandling af 3de til i Dag udsadte Justitz Sager, da Reten blev bekiendt, med følgende Eedsorende Laugretes mænd: Børre Smith, Adolph Møllerup, Christopher Aasen, Joen Erichsen, Peder Kierboe, Elling Kold, Søren Togstad og Axel Jørgensen.

Actor Justitz Raad Beckers ireterstod, Sagen mod Berthe Mogensdatter, og indgav 1. En Extract af en ved Christiania Byeting den 18 Janr. 1790, afsagt Dom, hvorved Berthe Mogensdatter, for Løsgjengeri, utroskab og Tyvagtighed med videre, til Tugthuuset er inddømt.  2. Actors Reqvinter af 23de hujus, med Hr. Oberindspecteur Finnes paategnede attest af 24 ejusdem, at denne Dom paa arrestantinden er Exequeret, og 3. Actor P. M. af 24 hujus til Hr. Stads Chirurgus Hess hvorved er begiært Oplysning i denne Sag om visse henseender, og findes derpaa tegned bemeldte Hr. Hesses besvarelse af dags dato.

Arrestantinden Berthe Mogensdatter var ufængslet for Reten tilstæde. Tillige med hændes Defencor Procurator Juritz.

Arrestantinden blev endnu tilspurgt hvad tiid hun først saa sit foster og fik efterretning, hvad enten det var Dreng eller Pige? Resp. Hun havde ike seet sit Foster, førend hun foreviiste det til hændes husbond Mads Christensen, vidste altsaa ikke før den tiid, enten det var Dreng eller Pige, og enten det var et fuldkommen Barn eller et misfoster.

2. om hun befandt sig Syg, førend den Dag hun Føde sit Foster, og hvor længe før hun føde, kiende hun Fødsel Smertene? Resp. Et par dage førend hændes Barne Fødsel befandt hun sig upasselig af hoved og Tanne pine, og i sær aftenen før, men Fødsel Smerter kiendte hun ike, førend i samme stund hun fødte Barnet, men vidtse ikke engang, at det var Fødsel Smerter.

Actor foretillede: At klare gjerninger overtyder Berthe Mogensdatter at have fød i Dølgsmaal, om endskiønt hun har frembragt et Foster, derefter Hr. Stads Chirurgus Hesses attest, ikke skal være fuldgaaet, eller oppnaaet den fuldkommenhed, i moders liv som samme Bør.  Arrestantindens nægtelse for hændes husbond og madmoder, da disse i  Enerum handlede med hænde derom, er beviis paa at hun har haft hensigt til at føde i Dølsmaal, Thi umulig kunde arrestantinden der forhen 2de gange, have fød Barn være ukyndig om sin Svangerskab, hvorfor hændes uvidenhed i dette tilfælde som hun her i Sagen, ved endeel af hændes fortelling har lagt til grund, kan tydelig føles paa, er blot udflugter og løgnagtige opfindelser, som intet kan gielde hænde til undskyldning, men virke mere til beviis, om hændes onde hensigt. Arrestantinden, har desuden ikke den bæste moralske karakter, som opplyses med den fremlagde Præsteattest, samt Christiania Byytings Dom og Hr. Oberinspecteur Finnets attest. Efter disse omstændigheder og i henhold til de oplysninger, som i Sagen er fremkommen var det Actor, paastood arrestantinden Berthe Mogensdatter, anseet efter lovens 6-6-8 og 9 og saaledes indloed Sagen under dom.

Juritz fremlagde sit skriftlige indlæg for arrestantinden af dags dato, men fant intet udi Actors paastand, som ey allerede udi indlægget er Refutert. I henseende til det fra Stads Chirurgus Hess, under dags dato afgavne resp. der lige saa stor fadnir[?] hans forrige attest igien, efter de af ham anstillede undersøgelser, om at fosteret har været død-føed, ligesaa uvist troer og Comparenten ham i stand til at bestemme, hvor vidt Fosteret, har været 30 eller flere uge mindre gammelt, da det blev aborteret; overalt maae denne attest nøye overveies, bliver den i faveur af arrestantinden i form criminealibus hvor ike gierningen bør gielde, og saaledes undergav Comparenten sagen under Dom. Arrestantinden blev tilspurgt, om hun havde vidre til sit forsvar, med hvad Defencor for hænde i Indlæg og her for Reten har fremført og hvortil hun svarede ney. Thi blev Sagen saaledes

Dømt og Avsagt

Allerede ved Sankthansdags tider indeværende aar, befande Berthe Mogensdatter sig at være frugtsommelig; I det mindste kunde hun, af visse omstændigheder, giøre sig selv formodning derom. Hun tier ike allene dermed, mens endog nægter derfor, da hun herom spørges af hændes husbond og madmoder. Nogle faae Dage førend hun Føder, befinder hun sig upasselig, men ikke derpaa mindre, holder  endnu sit Svangerskab hemmelig; hun Føder sit Foster i en gaard under aaben himmel, uden at aabenbare det, og mindre at kalde, enten Madmoderen eller andre af hændes kiøn, til hielp. Fosteret, som efter hændes blake udsigende, skal være død-fød, Svøber hun i en en Nat-Hølk, og skiuler det i sin Sæng. Madmoderen formedelst visse kiende-mærker, drager mistanke paa Berthe Mogensdatter og opfordrer hænde til bekiendelse, men hun vedbliver ikke destomindre at nægte, for hvad med hænde var tildraget.

Alle disse omstændigheder, synes at være fælende beviiser mod Berthe Mogensdatter, som den der har nægtet baade sit Svangerskab, og sin Barne-Fødsel, og som den der ike har Søgt at betiene sig af de ordentlig beskikede midler, som kunde komme hænde og Fosteret til hjælp, og altsaa tillige som den, der har fød i Dølsmaal og maaske omkommet sit Foster.

Men falder dise Reten strax i øynen som rigtige nok til at fælde Berthe Mogensdatter efter lovens 6. B. 6. C. 8 art. saa gives ogsaa dato for hænde, som er ikke mindre vigtige. Førend Berte Mogensdatter var fuldkommen overbeviiset om hændes Svangerskab, og derom selv, havde usvigelig vished, maae det undskyldes, at hun paa al Spørs blot spørsmaal derangaaende, har nægtet derfor. Den undseelse og blyeferdighed som er hændes kiøn egen, tillood hænde ike, og næsten ike burde tillade hænde, at gjøre nogen bekiendelse paa sig selv, i en Sag, som hun endnu ike kunde bekræfte med nogen tilforladelighed.

Befandets Berthe Mogensdatter sig upasselig af hoved og Tandpine nogle Dage førend hun Føde, er det derfor ikke afgiort, at samme var tegn, som skulle sige hænde, at hændes forestaaende Barne Fødsel strax var for haanden. At hun derpaa uformodeltlig føde sit Foster, og nægter det for madmoderen, kan ligesaa meget undskyldes, da hun havde besluttet at fortroe husbonden og madmoderen det i Enerom, men ike en anden Pige, som paa den Tiid beviiselig var nærværende; og ligesom tildragelsen med Berthe Mogensdatter, nødvendig maatte have en høy grad af tiet og undsselse i følge med sig, og vilde ved at blive bekjendt, gjøre almindelig opsigt, saa kan Berthe Mogensdatter, endog  ogsaa betragtes som undskyldelig, at hun ikke strax holdt nødvendig og bekiendtgiøre, hændes førtillige nedkomst med et dødfød Foster som hun endnu ikke havde seet.

Her kan ike Suspeneres at Berthe Mogensdatter virkelig har omkommet, eller haft forsett at omkomme Fosteret, thi da behøvde hun ike omhyggelig at svøbe det ind i en hølk, bringe det med sig inn i Stuen og lægge det i sin Sæng. Saa snart hun bleve allene i et værelse med hændes husbond, dølger hun ike længer, den med hænde skeede tildragelse. Saavel Stads Chirurgus Hesses, over fosteret afholdte obductions forretning, som eenstemmige vidner godtgiøre at Fosteret ikke var fuldgaaet. Dette virker igien den store formodning at et foster som endnu manglede nogle maaneder, til at blive fuldkommen i moders liv, maae, efter ald rimmelighed og produscerede respansum af dags dato, have været Død-Fød; og da det saaledes er bragt til Værden, enten førend modern endnu var viis paa sit svangerskab, eller i det mindste førend hun havde formerket at hændes tid var ude, saa maae det holdes Berthe Mogensdatter tilgode, at hun endnu ike havde været betengt, paa at belønne sig, af ordentlig beskikkede midler, ved hændes barns fødsel.

Berthe Mogensdatter kan, efter disse omstændigheder, over alt ikke formodes at have premediteret nogen misgjerning, og har hændes foster efter ald sandsynlighed været Død-Fød, saa kan lovens 6. 6. 7 og 8 artc. som dog paasummerer liv, førend at Barne-Mord kand existerer, ikke passe sig paa Berthe Mogensdatters mishandling.

Men der, hun dog alltid vil hæfte nogen mistanke, og megen grad af forseelse paa hænde, som desuden er overbeviiset, at have avlet 3de børn i løsagtighed, hvorefter anordningen af 2den December 1741 og forordningen af 26de april 1750 bestemmer straffen; saa kiendes hermed for Ret: at Berthe Mogensdatter bør arbeide 6 aar i Christiania Tugthuus, hvorimod hun for Actors videre tiltale i denne sag, bør frie at være.

Udi denne dom var laugrett enig med Sorenskriveren, og efter at den var oplæst for arrestantinden, fandt hun sig misfornøyet med den, og begjærede samme appellert.

Publisert 11. sep. 2018 14:50 - Sist endret 12. mars 2020 09:39