Brev til Stortinget

Kildeintroduksjon

"Til Norges Storting! Nøden i landet er så stor at en mengde mennesker ikke har føden til munnen."

Kilden er et brev adressert til Stortinget, underskrevet av en rekke bønder fra sentrale deler av Østlandet i 1818. Brevet er en protest mot myndighetenes finans- og pengepolitikk, hvor bøndene krevde øyeblikkelige tiltak som kunne bedre de trange økonomiske kårene de levde under.

I årene etter 1814 var Norge i en svært vanskelig økonomiske situasjon. Krig og blokader under napoleonskrigene hadde ødelagt Norges finanser, pengeverdiene hadde sunket drastisk, og det var nedgangstider i trelast- og bergverksnæringen.

Brevet fra østlandsbøndene ble levert til Stortinget 22. juli 1818, men ble verken lest opp eller debattert. Etter flere mislykkede forsøk på å bli hørt bestemte bøndene seg derfor for å marsjere i samlet flokk til Christiania. Det ble sendt ut løpesedler som oppfordret bønder fra hele Østlandet til å møte opp på Sundvollen på Ringerike 12.-13. september. Oppslutningen var stor og flere hundre bønder samlet seg og marsjerte over Krokskogen mot Christiania.

Myndighetene fikk høre om hva som var i ferd med å skje og mobiliserte militære styrker. Selv om grunnloven hadde innført ytringsfrihet åpnet gamle lover som fortsatt var gyldige for harde straffer mot den som samlet folk til protest. Natt til 15. september ble bondeflokken derfor omringet av de militære styrkene og 300 bønder ble arrestert og brakt inn til forhør på Akershus festning. De fleste ble sluppet ut igjen etter kort tid, men lederne ble dømt til straffarbeid og store bøter.

Halvor Hoel (1766-1852) var storbonde fra Nes på Hedmark og regnes som lederen bak bondeopprøret i 1818.

Kilden

Tittel:

Søknad fra bønder i Buskerud og på Hedmark levert inn til Stortinget 22. juli 1818

Datering: 1818
Opphav: Bønder fra Østlandet
Hentet fra: Riksarkivet, Justisdepartementet, kommisjonen i saken mot Halvard Hoel, pakke 2, bilag nr. 65. Også på trykk i Christiania Intelligentz seddeler 27. juli 1818. (RA/S-3921/D/L0002)
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kilden er modernisert og noe forkortet. Les original kildetekst lenger ned på siden.]

Til Norges Storting!

Nøden i landet er så stor at en mengde mennesker ikke har føden til munnen. Våre gårder ligger på mange steder nesten øde da vi på grunn av pengemangel intet frøkorn har kunnet bekomme. Noen har således fått tilsådd halvparten, andre igjen mindre, den ene kan ikke hjelpe den andre, tvert imot er man nødt til å fordre sitt tilgodehavende ved rettens midler som til sist intet hjelper – uten for de som høster fordel av andres ulykker.

I mange egne er allerede skogene uthugget, da vi i flere år har vært nødt å felle trærne, for av disse lik dyrene å avskrape bark for å oppholde livet. At vi som selvselvstendige folk har fått igjen 2 skilling av en gammel Daler er enhver bekjent, at vi derpå er blitt pålagt en svær sølvskatt og næringsskatt m. m., at man har brent våre penge-representativer, så det blant alminnelige menn ikke finnes noen igjen, og at det som følge herav er pantet og solgt for en spottpris våre uunnværligste hus-fornødenheter – dette er bekjent for enhver og at samme vil fortsette tror vi fullkomment, hvorved vi som betlere må forlate vårt kjære fødested, våre gårder og all eiendom, hvilke er sannheter som vel ingen sakkyndig kan nekte.

Nød og frykt gjør oss således nødt til ærbødig å begjære: at Stortinget vil beslutte en låneinnretning, hvorav penger kunne erholdes mot pant i jordegods samt renters svarelse 4 prosent årlig, samt at samme ei må oppsies i de første 4 eller 6 år og at hertil intet stemplet papir må brukes.

Gode menn og norske brødre! Bere er fedrelandets venner, sørger for at ikke mangel driver oss til raseri, thi hva ville følgene da bli? Som ekte nordmenn akter vi å forsvare vår tilværelse og selvstendighet på en sømmelig måte. – Som ekte nordmenn har vi stedse vært villige til å lyde lovene, bære statens byrder og betale skatter og avgifter, og vi er fremdeles villige til å betale passende utgifter når vi på noen måte kan erholde penger. Det forekommer oss som det fører til landets ulykke hva som er skjedd nemlig: at våre husting, hester og fe bortselges – hva tenker man på? er ikke måten å opprettholde staten at gå så ødeleggende tilverks (…).

Vi tror det er Stortingets plikt på den beste måte å se vår nød lindret – på flere måter tror vi dette kan iverksettes. Kort! vi ber på nasjonens vegne om hastig redning, da folket vil fortvile hvis man vedblir å frarive det deres rettmessige eiendommer, hvorved den frie nordmann uten egen skyld og brøde, blir fra en velholden og driftig mann satt i betlernes klasse. Ikke tror vi at Stortingets representanter er utnevnte i annen hensikt, enn å handle overensstemmende med landets tarv, og frede om folkets eiendom og rettigheter, samt i det hele gjøre oss lykkelig som mulig.

Enhver regjering eller autoritet, som handler annerledes pådrar seg nasjonens uvilje, undergraver tronens støtter og virker rikets fall. Vi gjør ikke beskyldninger imot noen, men vi tror at Stortinget vil handle således at nasjonen kan eksistere, uten å bli nødt å forlate sitt fødeland.

Til slutt ber vi altså enstemmig: at våre krav må bli oppfylt, da dette er til nasjonens og regjeringens vell, og at det svar vi nå erholder, må være så tydelig fremsatt at vi enfoldige landmenn, som ikke har den kunnskap, at vi forstår henvisning fra den ene forordning til den andre, fra en § til en andre, at vi kan begripe samme.

På overanførte grunner ber vi undertegnede, som avsendte fra allmuene, om å bekomme et avgjørende svar i denne betydelige sak, da vi uten å medbringe dette ikke tør våge å komme hjem.

Underdanigst
Norge, 20. juli 1818

For Næs prestegjelds almue, på egne og øvriges vegne Colbjørn Mikkelsen Synsteby. Colbjørn Torsøn Buøen.
Erik Eriksen Guldvig møter for Flå aneks i Hallingdalen Engebret Olsen Wold møter for Flå aneks i Hallingdalen Colbjørn Guttormsen Haftorn fra Gols aneks i Hallingdalen F. Lehne for Hole prestegjeld. Lars Klette på egne og øvriges vegne av Biri prestegjeld.
Fra Nordre-Haugs prestegjeld på egne og allmuens vegne Niels Tveten. Ole Berg. Peder Gilaug. Ole Monsøn Findsand. Iver Jansøn Alme. Poul Bjerke. Peder Lae.
For og på allmuens vegne fra Gran prestegjeld på Hadeland. Anders Grijmyhr.
Fra Sønder Aursdals prestegjeld, Heddals aneks på egne og øvriges vegne Ole Nielsen Tøllevsrud.
For Vardals prestegjelds almues vegne: Hans Pedersen Nygaard. Ole Pedersen Kerlkerud
fra Ringsaks Prestegjeld på Hedemarken på egne og øvriges allmues vegne: Jens Jensen Hershoug
På egne og øvirge allmues vegne for Krue prestegjeld i Solør: Jens Hendriksøn Luchashaugen. Anders Olsen Tougsberget.
På egne og øvriges vegnes fra Næs prestegjeld på Hedemarken: Ole Fossum. Christopher Myhr. Jens Svartskass.
I fra Nes på Øvre Romerike: Christen Fenstad
På egne og øvriges vegne fra Vangs Prestegjeld på Hedemarken: Poul Dobloug. Anders Pedersen Grinager

 

Les original kildetekst

Til Norges Storthing!

Nøden i Landet er saa stor at en Mængde Mennesker ikke haver Føden til Munden. Vore Gaarde ligger paa mange Steder nesten – øde da vi formedelst Pengemangel intet Frøkorn har kunnet bekomme, nogle have saaledes faaet tilsaaet Halvparten, andre igjen mindre, den Ene kan ikke hjelpe den Anden, tvertimod er man nødsaget til at fordre sit Tilgodehavende ved Rettens Midler som tilsidst intet hjelper – uden for de som høster Fordeel af andens Ulykker.

I mange Egne er allerede Skovene udhugne, da vi i flere Aar har været nødsagde at fælde Træeene, for af disse lig Dyrene at afskrabe Bark for at opholde Livet. At vi som selvselvstændige Folk haver faaet igjen 2 sk. [skilling] af en gammel Daler er enhver bekjendt, at vi derpaa er bleven paalagt en svær Sølvskat og Næringskat m: m: at man haver brændt vore Penge-Repræsentativer, saa der blandt almindelig Mand ikke findes nogen igjen, og at det som Følge heraf er pantet og solgt for en Spottepriis vore uundværligste Huus fornødenheder – dette er bekjendt for enhver og at sammen vil contiunere troer vi fuldkommen, hvorved vi som Betlere maa forlade vort kjære Fødested, vore Gaarde og al Eiendom, hvilke ere Sandheder som vel ingen Sagkyndig kan nægte. Nød og Frygt nødsager os saaledes til ærbødig at begjære: at Storthinget vil beslutte en Laaneindretning, hvoraf Penger kunne erholdes mod Pant i Jordegods samt Renters Svarelse 4 Procento aarlig, samt at samme ei maatte opsiges i de første 4 eller 6 Aar og at hertil intet stemplet Papir maatte bruges. Gode Mænd og norske Brødre! i ere Fædrenelandets Venner, sørger for at ikke Mangel driver os til Raserie, thi hvad ville Følgerne da blive? Som ægte Nordmænd agter vi at forsvare vor Tilværelse og Selvstændighed paa en sømmelig Maade. – Som ægte Nordmænd have vi stedse været villige til at lyde Lovene, bære Statens Byrder og betale Skatter og Afgifter, og ere vi fremdeles villige til at betale passende Udgifter naar vi paa nogen Maade kan erholde Penge: Det forekommer os som det fører til Landets Ulykke hvad som er skeed nemlig: at vores Huusting, Hæste og Fæe bortsælges – hvad tænker man paa? er ikke Maaden at opretholde Staten at gaa saa ødelæggende tilværks. Sebbelvs Pengeforslag troer vi for det meeste er gavnligt og skulde det end behøves at rettes, saa er det dog upaatvivligt det bedste vi kjender: vi troer ikke det Rygte som siger: at han haver selv erklæret det for uanvendeligt. Alt saadant er nok ubegribeligt for os, men det begriber vi – at vi alle om en kort Tid paa saadan Viis bliver fattige Folk og udarmede Staaddere. Vi troer det er Storthingets Pligt paa den bedste Maade at see vor Nød lindret – paa flere Maader troer vi dette kan iværksættes. Kort! vi beder paa Nationens Vegne om hastig Redning, da Folket vil fortvivle hvis man vedbliver at frarive det deres retmæssige Eiendomme, hvorved den fri Nordmand uden egen Skyld og Brøde, bliver fra en velholden og driftig Mand sat i Betlernes Classe. Ikke troer vi at Storthingets Repræsentanter ere udnævnte i anden Hensigt, end at handle overenstemmende med Landets Tarv, og frede om Folkets Eiendom og Rettigheder, samt i det Hele gjøre os Lykkelig som mueligt.

Enhver Regjering eller Auctoritet, det handler andeeledes paadrager sig Nationens Uvillie, undergraver Tronens Støtter og virker Rigets Fald. Vi gjør ikke Beskyldninger imod nogen, men vi troer at Storthinget vil handle saaledes at Nationen kan existere, uden at blive nødsaget at forlade sit Fødeland.

Til Slutning bede vi altsaa enstemmig: at vores Forlangende maa vorde opfyldet, da dette er til Nationens og Regjeringens Vel, og at det Svar vi nu erholder, maa være saa tydelig fremsat at vi enfoldige Landmænd, der ikke haver den Kundskab, at vi forstaar Henviisning fra den ene Forordning til den anden, fra en § til en anden, at vi kan begribe samme.

Paa ovenanførte Grunde beder vi Undertegnede som afsendte fra Almuerne om at bekomme et afgjørende Svar i denne betydelige Sag, da vi uden at medbrunge dette ikke tør vove at komme Hjem.

Underdanigst
Norge Den 20 Julii 1818

For Næs Præstegjelds Almue paa Egne og Øvrige Vegne Colbjørn Mikkelsen Synsteby. Colbjørn Torsøn Buøen.
Erik Eriksen Guldvig møder for Flaae Annex i Hallingdalen Engebret Olsen Wold møder for Flaae Annex i Hallingdalen Colbjørn Guttormsen Haftorn fra Goels Annex i Hallingdalen F. Lehne for Hole Præstegjeld. Lars Klette paa Egne og øvriges Vegne af Biri Præstegjeld.
Fra Nordre-Hougs Præstegjelds paa egne og Almuens Vegne Niels Tveten. Ole Berg. Peder Gilaug. Ole Monsøn Findsand. Iver Jansøn Alme. Poul Bjerke. Peder Lae.
For og paa Almuens Vegne fra Grand Præstegjeld paa Hadeland. Anders Grijmyhr.
Fra Sønder Oursdals Præstegjeld, Hedals Annex paa egne og øvriges Vegne Ole Nielsen Tøllevsrud.
For Vardals Præstegjelds Almues Vegne: Hans Pedersen Nygaard. Ole Pedersen Kerlkerud
fra Ringsaks Præstegjeld paa Hedemarken paa egne og øvriges Almues Vegne: Jens Jensen Hershoug
Paa egne og øvirge Almues Vegner for Krue Præstegjeld i Solør: Jens Hendriksøn Luchashaugen. Anders Olsen Tougsberget.
Paa Egne og Øvriges Vegnes fra Næs Præstegjeld paa Hedemarken: Ole Fossum. Christopher Myhr. Jens Svartskass.
I fra Nes paa Øvre Rommerige: Christen Fenstad
Paa Egne og Øvriges Vegne fra Vangs Præstegjeld paa Hedemarken: Poul Dobloug. Anders Pedersen Grinager.

Publisert 13. mars 2018 11:25 - Sist endret 28. aug. 2020 12:18