Suplikk om skattefritak

Kildeintroduksjon

Mange nordmenn opplevde det høye skattenivået på 16- og 1700-tallet som svært vanskelig.

Den ordinære skatten skulle betales av alle som eide jord og i tillegg ble det rett som det var skrevet ut diverse ekstraskatter som også skulle betales. Ble man syk, rammet av uår eller av andre uforutsette hendelser kunne det være svært vanskelig å få endene til å møtes.

Mange forsøkte å slippe billigere unna de tunge skattebyrdene ved å sende supplikker, det vil si bønne- eller klagebrev til kongen. Kilden under er et eksempel på en slik supplikk. 

Gjennom supplikkene kunne vanlige folk henvende seg direkte til styresmaktene, enten alene eller sammen med andre i kollektive henvendelser. De fleste supplikkene gjaldt ordinære saker som det måtte søkes om: søknader om å sitte i uskiftet bo, være egen verge, næringsrett, pensjon eller embetsstillinger. Men en del supplikker gjaldt klager på embetsmenn, skatter og offentlige pålegg. Det er bevart en rekke supplikker fra Norge, særlig fra 16- og 1700-tallet. 

Supplikken under er skrevet av en fattig bonde på Gran i Hadeland i 1735. Vedlagt i brevet ligger også attester fra andre personer i bygda som kan bekrefte forholdene bonden beskriver.

Kilden kan gi et innblikk i de sosiale forholdene på den norske landsbygda på 1700-tallet. Den viser også hvordan man måtte formulere seg når man skulle skrive brev til selveste Kongen. 

Christian VI regjerte i Danmark-Norge 1730-1746. I 1733 besøkte han Norge. Søknaden fra Olle Jørgensen Molden ble opprinnelig skrevet i forbindelse med dette besøket, men da han ikke fikk noe svar sendte han det på nytt to år senere. Det er versjonen fra 1735 som gjengis her.  

Kilden

Tittel: Søknad om skattefritak fra Olle Jørgensen Molden på Gran
Datering: 1735
Opphav: Rentekammerets Kgl. Resolutioner, 1735-1737.
Hentet fra: Kjelder til norsk historie, Universitetet i Trondheim, historisk institutt, 5. opplag. Tapir, 1976.
Rettigheter: Underlagt opphavsrett. Publisert med tillatelse fra NTNU.

Mer informasjon om kilden

[Kilden er forkortet og modernisert.]

 

Stormektigste allernådigste arvekonge og herre!

Da deres Kongelige majestet allernådigst, beæret dette kongerike Norge, med deres høye nærværelse, understod jeg fattige, blinde mann meg ved allerunderdanigste supplik, å forestille min og fattighusets elendige tilstand, i det, at det har behaget den allmektige Gud, ei allene å frata meg, fattige mann mitt øyesyn, så jeg er ganske blind, og ikke det aller ringeste kan se, men min hustru er og i sin 12. barselseng blitt så svak og skrøpelig at hun ikke er god for å arbeide eller utrette det ringeste til sin nytte, men er så godt som vanfør og sengeliggende. Desuten har jeg og 2 sønner, hvorav den ene nå er 30 år gammel, og kan ikke tale et ord, ikke heller meget høre. Han er og så ufornuftig, at han ikke er god for å passe seg selv for ild og vann.

Den andre sønnen min er 16 år gammel, er og uvittig og av ingen sans, så ingen kan ha så meget nytte av ham, som å sende han til naboen i et ærend. Har og en datter, som heller ikke er ved sin fulle forstand, men dog Gud skje lov arbeider hun, dog ikke uten hun av meg blinde mann blir fortalt, hva som hun skal gjøre, så jeg er all elendighet undergitt.

Av denne årsak er jeg ikke god for å så eller høste min lille påboende gård, uten med fremmedes hjelp, som derfor tar til vederlag for sitt arbeid, av gårdens faldende grøde, og når det er uttatt, blir lite tilbake til min hustrus samt barnas underholdning. Til deres kongelige majestets skatter, har jeg til denne tid fått lånt, til betalings erleggelse, men nå finnes her ingen som meg betro vil, så mitt hus ikke alene er elendighet undergitt, men og stor fattigdom.

[...]

Fremkommer derfor atter, med allerunderdanigst knefall for deres kongelige majestets høye krone, allernådigst av medfødt kongelig mildhet og nåde, ei alene vil kaste et nådig øye på min så vel som hustrus og barns store elendighet, at jeg allernådigst på min alderdom, og min blindhet, samt elendige tilstand, måtte enten nyte en årlig ringe pensjon, eller og en allernådigst frihet, i min harde skatt.

Sådan allernådigste arvekonge og herres høye kongelige nåde og barmhjertighet, skal jeg allerunderdanigst forplikte meg fattige blinde mann, med hustru og barn i våre bønner å anmode Gud, om at han vil krone deres kongelige majestet som landets fromme Fader, med et langvarig, fredsommelig og lykksalig regimente. Hvorved jeg utbeder, en allernådigst bønnhørlig og behjelpelig resolusjon. Som den der ved all underdanighet er

Stormektigste
Allernådigste arvekonge og herres
Allerunderdanigste ringe tjener
og undersått

Molden i Gran
sogn på Hadeland 
den 23. mars 1735
Olle Jørgensen Molden

 

Det kan ei nektes for at det denne fattige mann her allernådigst har andraget, således uti all sannhet forholder seg, hvis huses tilstand så vel med ham som med hustru og barn er så slett, at de umulig selv kan med deres henders gjerninger nære seg, uten andre menneskers miskunnhet og hjelp. […] således har jeg ikke kunnet nekte denne blinde mann etter begjær min sannferdige attest i særdeleshet ettersom jeg har besøkt ham i hans hus og befart hans elendighet og sett hans slette tilstand [...].

Giefsen den 26. april 1725
Wisløff

 

At supplicanten Ole Jørgensen Molden er en elendig blind mann og derhos har 2 svake barn som intet til egen ophold kan ervekke, det bevitnes allerunderdanigst.

9 Maj 1735
Bøyesen
Sognepresst aff Gran Prestegield.

[...]

 

Herpå har hans kongelige majestet den 9. september. 1735, allernådigst besluttet således:

I allernådigste henseende til denne blinde bondes elendige tilstand, bevilger vi av besynderlig nåde, at han i hans livstid må ettergis de halve skatter av hans påboende gård, Molden kalt, og at samme halve skatter uti vedkommende fogds regnskaper sålenge bonden lever, til omdrag må passere.

on fidem
S. Mule.

Les original kildetekst

Stormægtigste, Allernaadigset Arve Konge og herre.

Da Deris Kongl: Maj: Allernaadigst, beærede Dette Konge Rige Norge, med deris høye Nerverelse, Understoed Jej fattige, Blinde Mand mig ved Allerunderdanigst Supplique, at forestille min og Fattig huuses Elendige Tilstand, I det, at Det har behaget Den Allermægtige Gud, Ei allene at betage mig, fattige Mand mit Øjesiun, Saa ieg er gandske blind, og icke det allerringeste kand see, Men min Hustrue er og udj sin 12te Barselseng, blefuen saa svag og skrøbelig, at jun icke er god for at Arbejde eller udrette det ringeste til sin nøtte, men saa got som vanfør og sengeliggendis: Dets uden har ieg og 2de Sønner, hvoraf dend enne er nu en 30 aar gammel, og kand icke talle eet ord, icke heller meget høre, Er og der hos Saa ufornuftig, at hand icke er goed for at vafre Sig Sielf, for Ild og Vand.

Den anden min Søn Er 16 Aar gammel, Er og u-vittig og Af Ingen Sands, saa ingen kand hafve saa megen nøtte af hannem, at viise Ham til Neste Naboe, udi et ærinde. Haver og en Datter, som heller icke er ved sin fulde Forstand, men Dog Gud skee Ære Arbeider hun, Dog icke, Uden hun af mig blinde Mand blifver forresagt, hvad som hun skal forrette, saa Jeg er Ald Elendighed undergiuffen. Over saadan Aarsage er ieg icke goed for at Saae eller høste min liden paaboende Gaard, uden ved fremmedis hielp, som derfor tager til Vederlaug for sit Arbeide, Af gaardens faldende Aagrøde, og naar det er udtaget, bliver lidet tilbage til min Hustrues Samt Børnens Underholdning. Til Deris kgl. Maj.ts Skatter, hafver ieg til denne Tid faaet Laant, til betalings Erlæggelse, Men nu findis her ingen som mig betroe vil, saa mit Huus icke alleniste er Elendighed undergifven, Men og stoer fattigdom.

Foranførte min Aller Underdanigste ansøgning, blef min allernaadigste Arfve Konge og Herre i Egen Høye Haand udj Christiania ofverlefverit, hvor effter den siden er blefven hidsent til hr. Cansellieraad og Sorenskifver Wisløfs Erklæring om Sandfærdighedens beskaffenhed, for uden at min Sogne Prost hr. Christopher Boyesen og Eendeel mine Naboer hafde bevidnet min og Mines Elendige tilstand. Da Velbem.te hr. Cansellie Raad hafde paateignet min Allerunderdanigste Supplique og hand self været i mit fattige huus, og seet min Jammer og Slette tilstand, har hand strax sent Memoriallen til HøyEdle og velbaaren Hr. General Major og Stifftbefalings Mand de Reichwein Udj Christiania, Siden har ieg stedsse Allerunderdanigst søchet, effter en Allernaadigst Resolution, men hid til ej nøt nogen Efftertraalig Hielp, Saa ieg Allerunderdanigst befrygter at min Ansøgning, ej er kommen tilbage, udi Deris Kond: Maj: Allernaadigste Høye Hender.

Fremkommer Derforre Atter, med Allerunderdanigst Knædefald for deris Konlg. Maj. Høye Krone, Allernaadigst af medføde Kongl. Mildhed og Naade, Ej allene vil Kaste et Naadig øye paa Min, Saa vel som Hustrues og Nørnes stoere Elendighed, At jeg Allernaadigst paa min Aldersom, og min Blindhed, samt Elendige tilstand, motte Enten Nyde en Aarlig Ringe Pension, eller og en allernaadisgt frihed, i min bruggende Haarde Skatt.

Saadan allernaadigste Arfe Konge og herres høye Kongl. Naade og Barmhiertighed, Skal Allerunderdanigst forpligte mig fattige Blinde Mand, med Hustrue og børn i vaare bønner at Anmoede Gud, hand vil crone deris Kongl: Maj: Som landets  fromme Fader, med et Langvarig, fredsommelig og løchsalig Regimente. Hvorved ieg udbeder, en allernaadigste Bønhørlig og Behielpelig Resolution. Som Den der ved ald Underdanighed er.

Stormægtigste 
Allernaadigste Arve Konge og herres
Allerunderdanigste Ringe tiener
og undersaatt

Molden i Gran Sogn
paa Hadeland d 23de Martij 1735
Olle Jørgensen Molden

 

Det kand ej Negtis at hvad denne fattige Mand herudinden Allernaadigst haver Andragit, at det seg saaledes udj ald Sandhed forholder, hvis huses tilstand saa vel med Ham som med Hustrue og Børn er saa slet, at de umulig Self kand med Deris Henders gierninger Nære sig, uden Andre Meeniskers Miskundhed og Hielp. Og hvis det ej haver verit Allerheldst nu paa nogle Aars tid siden dend Allerhøyeste Gud haver paalagt dem Kaarset, hafde forlegst maatte qvitere gaarde Brugit, som de haver hafft hidtil under hender, og begive sig ud paa BetleStien og søge Almuens Hielp, saaledes har jeg ei kundet Negtet denne blinde Mand effter begier min sandferdige Attest i særdeleshed som Jeg har besøgt ham udi hands hus og befarit Hands Elendighed og seet Hands slette tilstand, hvor om jeg en gang tilforn haver utsteed til hr. Gen. Major og stifftbefalingsmanden Reichvein min Erklæring, huilchet Jeg Allerunderdanigst herved henstiler til deres Kongl. Maj.t saa at supplicanten udj hands Allerunderdanigste Andragende i Naade Maadte vorde anseet og blive bønhørt til Lifvets Subcistantze for sig, sin svage Kone og skrøbelige børn.

Giefsen d 26 april 1725
Wisløff

 

At Supplicanten Ole Jørgensen Molden er en Elendig Blind Mand og derhos har 2de svage Børn som intet til egen ophold kand ervekke, dett bevidnes allerunderdanigst.

9 Maj 1735
Bøyesen
Sognepresst aff Granne Prestegield.

 

Deres Exellence etc.

Supplicanten Ole Jørgen Moldens slette tilstand, er bekiend seg Saaledes at forholde, Thi først er Manden Blind, og saaledis uduelig til sin paaboende guardz brug og Efftersiun. Andet, hans Hustrue Sengeliggende i qværleie, Tredje, Sønnen 31 aar gammel, et meget Skrøbeligst Sygt Menneske, der ej kan tale, og gandske lidet høre, ja uden ringeste forstand, Fierde, dend anden søn fast af samme beskaffenhed og til arbeide uduelig. Femte: datteren er og icke ved sine fulde og sunde forstand, er dog saa vit at hun dog noget kand arbeide naar hun bliver forresagt, hvoraff deres Exellence og høystærede herre, erfahrer, husetsz store bedrøvelse og at hand til den ansøgte pension er høyst nødtrængende.

Jeg er med største Consideration deris Exellence
og høystærede herrers
underdanigste og ydmygeste tiener

Christiania 30 julio 1735
Vogt

 

Herpaa haver Hans kongl. Majst. dend 9de sept. 1735, Allernaadigst Resolverit saaledes:

Udj allernaadisgte henseende til denne blinde bondes elendige tilstand, bevilger vi af besynderlig naade, at hannem udj hands Lifs Tiid maa eftergives de halve Skatter af hands paaboende Gaard, Molden kaldet, og at Samme halve Skatter udi vedkommende Fogdes Reignskaber saalænge bonden lever, til Omdrag maae passerer.

on fidem
S. Mule.

Publisert 4. apr. 2018 10:49 - Sist endret 13. mars 2020 00:04