Industrialiseringen i Norge begynte i 1840-årene, særlig langs Akerselva i hovedstaden, men også i Trondheim og ved Bergen. Først ute var tekstilindustrien, med spinnerier og veverier, og jern- og metallindustrien med sine støperier og mekaniske verksteder.
Hjula veveri ble startet opp av Halvor Schou i 1855 og ble etterhvert en av landets største tekstilfabrikker, med over 800 ansatte.
I kildeutdraget under kan du lese en beskrivelse av fabrikkanlegget på Hjula, skrevet like etter oppstarten. Beskrivelsen sto på trykk i bladet Skillings-Magazin, som var et illustrert ukeblad. Hensikten med magasinet var å spre nyttig kunnskap til allmennheten.
Kilden
| Tittel: |
Om Fabrikvirksomheden ved Akerselven. Hjula Bomuldsvæveri |
|---|---|
| Datering: | 1856 |
| Opphav: | Martin Edvard Nord (1817- 1889), bestyrer ved Nedre Vøyen Mølle. |
| Hentet fra: | Skillings-Magazin til almennyttige Kundskabers Udbredelse for Aaret 1865. Christiania, 1856. s. 59-60. |
|---|---|
| Rettigheter: | CC BY-NC |
Mer informasjon om kilden
[Kilden er forkortet og modernisert.]
Ved vannfall nr. 16 med 22 fots høyde.
Hjula bomullsveveri, (se vedlagte tegning), er beliggende på elvens vestre side og har omtrent 1/3 av vannføringen.[...]
For omtrent 14 måneder siden begynte den betydelige utgravningen som var nødvendig til det store areal som bygningene skulle innta, og nå er de allerede for lenge siden oppført, tekket, innredet og forsynes for tiden med maskineri, hvor av en del var i gang i de første dager av denne måned. Dette anlegget er sikkert det største private foretagende her til lands, og dessuten utført for enkelt manns regning.
Bygningene, som alle er av mur, er oppførte med en sjelden soliditet, og bærer mer preg av et arbeid utført for statens regning, enn for privat manns. Takene er tekket med skifer, gavlene og pipene er tekket med tykke granittplater, på samme måte som dette smukke bygningsmaterialet er anvendt overalt hvor det er spørsmål om varighet og styrke. Når man ser denne bygningen på så stor avstand at man ikke hører larmen som maskineriets drift forårsaker så skulle man snarere tro at det var et palass enn en fabrikk. Især er den siden som vender mot elven, slik som tegningen viser, av et smukt og eiendommelig utseende. Denne formen er fremkalt av bygningens bestemmelse.
Da man begynte å drive bomullsvevning i det store, erfarte man snart at vibrasjonen, og derav følgende skadelige innflytelse på maskineriets gang og varighet, som oppsto i bjelkelagene, gjorde det uhensiktsmessig å anbringe vevstoler i flere etasjer, hvorimot man søkte å anbringe disse så meget som mulig på fast gulvflate. Rommet hvor i stolene er anbragt i denne fabrikk, er omtrent 4000 [kvadrat] alen [ca. 2510 kvadratmeter] stort uten mellomvegger. Det er for den største del belagt like på grunnen med tykke skiferplater, hvortil stolene er fastskrudde. Endel av gulvet ligger over fargeriet, og her består underlaget av overmåte sterke hvelv, hvorpå skiferplatene er nedlagte som på den øvrige flaten.
For nå å skaffe hensiktsmessig belysning i denne uhyre sal har taket en eiendommelig konstruksjon, idet det nemlig består av 5 ved siden av hverandre værende tak av alminnelig form, omtrent slik: ^^^^^. Ved å anbringe disse slik at takryggen (mønet) går i retning fra vest til øst, vil de mot nord vendende flater, som består av glass, ikke utsettes for sollyset, slik at man oppnår å holde rommet fritt for direkte innfall av solstrålene, som ville virke forstyrrende på øyet under vevningen.
Som tegningen viser, består fabrikken av 3 hoveddeler:
- den borteste fløy, som er bestemt til garnets forberedende arbeider,
- midtpartiet med de avtrappede gavlene, hvor det er plass til 400 vevstoler, og
- den søndre fløy, som er bestemt til kontorer og fabrikatets endelige behandling samt innpakning.
I første etasje mod elven har det til fabrikken hørende fargeri og blekeri, med vaskemaskiner, tørkeapparater og kalendere, sin plass. Alle rom opplyses med gass fra Christiania Gassverk, og oppvarmes med damp fra en i den nordre ende av bygningene værende dampkjele, hvorfra dampen ledes inn i en betydelig forgrenet rørledning.
Samtlige innretninger er bestemte til å drives av en turbin på 60 hester, som i alminnelighet er den kraft fabrikken disponerer. Når hele anlegget er fylt med maskineri, hvilket vil skje ettersom avsetningen tillater det, vil fabrikken beskjeftige omtrent 400 mennesker. Dette er det største fabrikkanlegget her i landet, så vel med hensyn til anleggets størrelse som den påregnede bruttoproduksjon.
Den fabrikkeieren, som anlegget skyller sin opprinnelse, begynte sine forretninger i bomullsveving i året 1850 med 20 stoler, som ble drevet med damp noe lengere nede ved elven. Siden den tid har han stadig utvidet driften, og vil til våren ha i gang 220 stoler, og beskjeftige omkring 220 mennesker, nemlig 50 menn og 170 kvinner.
Hjula Veveri er hovedsakelig innrettet på tilvirkning av grove bomullslerreter, men vil også levere en del fargede, blekede og mønstrete bomullstøyer samt halv-ullene varer. Den daglige produksjonen av 220 stoler vil bli 9000 alen [5647,5 meter], og det er rimelig at denne, når hele fabrikken er fylt med stoler (400), av hvilke et stort antall vil bli av den nye konstruksjon, som kan gjøre 170 picks (slag) i minuttet, vil kunne tilvirke 18 000- en norsk mil- daglig. Begynte man med opprulling av dette stykke lerret ved Christiania torg, så ville veien herfra halvveis til Askers kirke dermed være dekket. Det daglige forbruket av garn blir i dette tilfelle 2500 pund [1245 kilo] og arbeidernes antall som overfor sagt 400.
Det er et gledelig tegn for vår oppblomstrende industri og vårt lands utvikling, og ikke mindre påskjønnelse verdt for eierens vedkommende, at han har kunnet etablere det prinsipp, at alt arbeide ved dette storartede anlegg, især vedkommende den egentlige driftsmaskineri, d.e. turbin, hjul, akselledninger m. m., utelukkende skulle være av innenlandsk arbeid, om dette enn skulle falle noe dyrere enn det utenlandske.
Les original kildetekst
Ved Vandfald No. 16 med 22 Fods Høide.
Hjula Bomuldsvæveri, (se vedføiede Tegning), er beliggende paa Elvens vestre Side, og har omtrent 1/3 af Vandføringen. Indtil 1850 stod der en Saug paa 2 enkelte Blade, som dog allerede i flere Aar havde været ubenyttede. Vandfallet, med en Deel af den til samme hørende Tomt, blev ved denne Tid bortforpagtet paa 10 Aar til et Stensliberi, som fordetførste blev drevet for enkelt Mands Regning, men senere gik over til et Aktieselskab, der overtog Driften, mest for at bevare denne Virksomhed fra Undergang.
Til Sliberiets Fabrikpersonale var antaget svensk Master og svenske Arbeidere fra Hs. Maj. Kongens Porfyrværk i Elvedalen i Sverige. Fabrikken blev af Publikum omfattet med særdeles Interesse, og denne var ogsaa fortjent, da Sliberiet; naar der tages Hensyn til den Plan, hvorefter det blev drevet, leverede særdeles smukke Arbeider, saavel af flere norske Stenarter,- hvoraf nogle i høi Grad udmærke sig ved at modtage finere Bearbeiding,- som ogsaa af udenlandsk Marmor.
I den korte Tid, hvori Sliberiet var igang, udførte det endog større Monumenter efter Bestillinger fra Danmark og Tydskland. Men uagtet Fabrikken havde god Søgning, ingen Konkurense, fuldt op at Material og Bestillinger, og desuden befattet sig med et Product, der ialmindelighed bestiltes af Folk, der ikke pruttet paa Betalingen, kunde det, besynderlig nok, dog ikke svare regning at drive Værket. Da Aktiekapitalen paa det Nærmeste var forbrugt, blev Standsning besluttet og Forpagtningen tilbagegivet Grundeieren. Strax efter blev Vandfaldet solgt til en Fabrikeier, som bestemte Eiendommen til et Bomuldsvæveri.
For omtrent 14 Maaneder siden begyndte den betydelige Udgravning, der udfordredes til det store Areal, som Bygningerne skulle indtage, og nu ere de allerede forlængesiden opførte, tækkede, indredede og forsynes fortiden med Maskineri, hvoraf endel endog var igang i de første Dage af denne Maaned. Dette Anlæg er sikkerlig det største private Foretagende hertillands, og desforuden udført for enkelt Mands Regning.
Bygningerne, der alle ere af Grundmur, ere opførte med en sjelden Soliditet, og bære mere Præg af et Arbeide, udført for Statens Regning, end for privat Mands. Tagene ere tækkede med Skifer, Gavlerne og Piberne ere tækkede med tykke Granitplader, ligesom dette smukke Bygningsmaterial er anvendt overalt, hvor det er Spørgsmaal om Varighed og Styrke. Naar man ser denne Bygning i saa stor Afstand, at man ikke hører den Larm, som Maskineriets Drift foraarsager, saa skulde man snarere tro, at det var et Pallads end en Fabrik. Især er den Side, der vender mod Elven, saaledes som tegningen viser, af et smukt og eiendommelig Udseende. Denne form er fremkaldt af Bygningens Bestemmelse.
Da man begyndte at drive Bomuldsvævningen i det Store, erfarede man snart, at den Vibration, og deraf følgende skadelige Indflydelse paa Maskineriets Gang og Varighed, der opsto i Bjelkelagene, gjorde det uhensigtsmæssigt at anbringe Vævstole i flere Etager, hvorimod man søgte at anbringe disse saa meget som muligt paa fast Gulvflade. Rummet hvori Stolene ere anbragte i denne Fabrik, er omtrent 4000 [kvadrat] alen stort uden Mellemvægge. Det er for den største Del belagt lige paa Grunden med tykke Skiferplader, hvortil Stolene ere fastskruede. Endel af Gulvet ligger over Farveriet, og her bestaar Underlaget af overmaade stærke hvælve, hvorpaa Skiferpladerne ere nedlagte som paa den øvrige Flade.
For nu at skaffe hensigtsmæssig Lysning i denne uhyre Sal har taget en eiendommelig Konstruktion, idet det nemlig bestaar af 5 ved Siden af hverandre værende Tage af Almindelig Form, omtrent således: ^^^^^. Ved at anbringe disse saa at Takryggen (Mønnet) gaar i retning fra Vest til Øst, vil de mod Nord vendende Flader, der bestaa af Glas, ikke udsættes for Sollyset, hvorved man opnaar at erholde Rummet frit for direkte Indfald af Solstraalerne, der vilde virke forstyrrende paa Øiet under Vævningen.
Som Tegningen udviser, bestaar Fabrikken af 3 Hoveddele:
- den borteste Fløi, der er bestemt til Garnets forberedende Arbeider,
- Midtpartiet med de aftrappede Gavle, hvori er Plads for 400 Vævstole, og
- den søndre Fløi, der er bestemt til Kontorer og Fabrikatets endelige Behandling samt Indpakning.
I første Etage mod Elven har det til Fabrikken hørende Farveri og Blegeri med Vadskemaskiner, Tørreapparater og Kalendere sin Plads. Alle Rum oplyses med Gas fra Christiania Gasværk, og opvarmes med Damp fra en i den nordre Ende af Bygningerne værende Dampkjedel, hvorfra Dampen ledes ind i en betydelig forgrenet Rørledning.
Samtlige Indretninger ere bestemte til at drives af en Turbine paa 60 Heste, som ialmindelighed er den Kraft Fabrikken disponerer. Naar det hele Anlæg er fyldt med Maskineri hvilket vil ske eftersom Afsætningen tillader det, vil Fabrikken beskæftige omtrent 400 Mennesker. Dette er det største Fabrikanlæg her i Landet, saavel med Hensyn til Anlæggets Størrelse som den paaregnede Bruttoproduktion,
Den Fabrikeier, som Anlægget skylder sin Oprindelse, begyndte sine Forretninger i Bomuldsvæving i Aaret 1850 med 20 Stole, der bleve drevne med Damp noget længere nede ved Elven. Siden den Tid har han stadigen udvidet Driften, og vil til Vaaren have igang 220 Stole, og beskæftige omkring 220 Mennesker, nemlig 50 Mænd og 170 Kvinder. Hjula Væveri er hovedsageligen indrettet paa Tilvirkning af grove Bomuldslærreder; men vil ogsaa levere en Del farvede, blegede og mønstrede Bomuldstøier samt halvuldne Varer. Den daglige Production av 220 Stole vil blive 9000 Alen, og det er rimeligt at denne, naar den hele Fabrik er fyldt med Stole (400), af hvilke et stort Antal vil blive af den nye Konstruktion, der kan gjøre 170 picks (Slag) i Minutet, vil kunne tilvirke 18, 000 Alen- en norsk Mil- daglig. Begyndte man med Oprulling af dette Stykke Lærred ved Christiania Torv, saa vilde Veien herfra halvveis til Askers kirke dermed være bedækket. Det daglige Forbrug af Garn bliver i dette Tilfælde 2500 pund og Arbeidernes Antal som overfor sagt 400.
Det er et glædeligt Tegn for vor opblomstrende Industri og vort Lands Udvikling, og ikke mindre paaskjønnelse værd for Eierens Vedkommende, at han har kunnet etablere det Princip, at alt Arbeide ved dette storartede Anlæg, især vedkommende den egentlige Driftsmaskineri, d. e. Turbin, Hjul, Axelledninger m. m., udelukkende skulle være af indenlandsk Arbeide, om dette end skulde fald