Lappekodisillen

Kildeintroduksjon

En grensetraktat mellom Norge og Sverige som sikret samiske rettigheter.

I 1751 skrev Danmark-Norge og Sverige (med Finland) under en grenseavtale som fastla grensene i nordområdene. I forbindelse med arbeidet, som startet i 1738, ble det foretatt grundige befaringer av områdene og tegnet mange kart. Grensen fra 1751 mellom Norge og Sverige gjelder fortsatt og er Europas lengste grense mellom to land.

I områdene som ble delt mellom den daværende danske og svenske kronen bodde samefolket. Et av avtalens to bilag, eller såkalte kodisiller, har blitt kjent som Lappekodisillen fordi den handlet om samene, som på den tiden ble omtalt som lapper. Lappekodisillen er en viktig kilde til samefolkets rettigheter og kultur, og den brukes fortsatt når samenes særretter i Norge diskuteres.

Under kan du lese et forkortet utdrag fra Lappekodisillen.

Kilden

Tittel: Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne betreffende
Datering: 1751
Opphav: Avtale mellom Danmark-Norge og Sverige (inkludert Finland) inngått i Strømstad 21. september 1751 . 
Hentet fra: Lovdata.no
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kildeutdraget er modernisert.]

Første kodisill og tillegg til grensetraktaten mellom kongerikene Norge og Sverige, angående lappene.

For at lappenes sedvanlige overflyttninger, samt den for dette betalende leie og jurisdiksjonen over de fremmede lappene i den nevnte overflytningstid, heretter ikke skal gi noen anledning til krangler og misforståelser, og for at man klart kan vite hvilke lapper som heretter er å anse som norske eller svenske, samt hvordan man dem i alle tilfeller gjensidig skal omgås, er de omhandlet i denne grensetraktaten og de undertegnede kommissærer har kommet til enighet om de følgende punkter:

[...]

§ 2.Ingen lap må heretter eie skatte- eller bygsel-land i mer enn ett rike, slik at all anledning til fellesskap i undersåtter og land heretter kan unngås.

[...]

§ 4.Dersom noen lap på nåværende tid har et på begge sider av grensen beliggende gammelt norsk eller svensk sommer-skatteland, det er sådant et land som før 1742 til Norge eller Sverige skatt har vært betalt, da har han frihet til å velge hvilken sides undersått han heretter vil være, alt så fremt han intet vinter-skatteland på noen av sidene har.

Har han vinter-skatteland på noen av sidene, norsk eller svensk, da tilhører han den siden, på hvis Territorio han slikt vinter-skatteland har.

[...]

§ 10. Ettersom lappene behøver begge rikers land, skal det etter gammel sedvane være dem tillatt, høst og vår, å flytte med deres reinflokker over grensen inn i det andre rike. Og heretter som før, likt med landets undersåtter, unntatt på slike steder som her nedenfor meldes, at betjene seg av land og strand til underholdning for deres dyr og seg selv, da de vennlig skal mottas, beskyttes og hjelpes til rette, til og med i krigstider, hvilke i lappevesenet aldeles ingen forandring skal utgjøre. Og allerminst skulle de fremmede lapper bli eksponert for plyndring eller noen slags tvang og vold, som krigstider medfører, men alltid bli som egne undersåtter ansett og håndhevet på hvilken side de seg da som fremmede oppholder.

[...]

Les original kildetekst

Første Codicill og Tillæg til Grendse-Tractaten imellem Kongerigerne Norge og Sverrig Lapperne betreffende

Paa det Lappernes sædvanlige Over-Flytninger, samt den derfor betalende Leye og Jurisdictionen over de fremmede Lapper under bemeldte Over-Flytnings Tid, herefter ikke skal give nogen Anledning til Trette og Misforstaaelse, og man klarlig kand vide, hvilke herefter som Norske eller Svenske Lapper blive at ansee, samt hvorledes man dennem udi alle Tilfælde reciproce skal omgaaes, ere de udi forestaaende Grendse-Tractat benevnte og her undertegnede Commissarier om visse hertil henhørende Puncter komne overeens, som følger:

[…]

§ 2.Ingen Lap maa herefter eye Skatte eller Bøxel-Land udi meere end Eet Rige, paa det al Anledning til Fellesskab udi Undersaatter og Land herefter kan undflyes.

[...]

§ 4.Dersom nogen Lap, for nu værende Tiid befindes, at have et paa begge Sider af Grendsen beliggende gammelt Norsk eller Svensk Sommer-Skatte-Land, det er saadant et Land, hvoraf før 1742 til Norge eller Sverrig Skat haver været betalt, da have han Frihed at velge, hvilken Sides Undersaat han herefter vil være, alt saa fremt han intet Vinter-Skatte-Land paa nogen af Siderne haver.

Haver han Vinter-Skatte-Land paa nogen af Siderne, Norsk eller Svensk, da tilhøre han den Side, paa hvis Territorio han saadant Vinter-Skatte-Land haver.

[...]

§ 10. Saasom Lapperne behøve begge Rigers Land, skal det efter gammel Sædvane være dennem tilladt, Høst og Vaar, at flytte med deres Rehn-Hiorder over Grendsen ind i det andet Rige. Og herefter som tilforn, lige med Landets Undersaatter, undtagen paa saadanne Steder, som her neden meldes, at betiene sig af Land og Strand til Underholdning for deres Dyr og sig selv, da de venligen skal imodtages, beskyttes og hielpes til Rette, endogsaa udi Krigs-Tider, hvilke udi Lappe-Væsenet aldeles ingen Forandring skal giøre; Og allermindst skulde de fremmede Lapper blive exponerede for Plyndring eller nogen Slags Tvang og Overvold, som Krigs-Tider medbringe, men altid blive som egne Undersaatter anseede og haandhævede paa hvilken Side de sig da som fremmede opholde.

[...]

 

Les hele Lappekodisillen hos Lovdata.

Publisert 30. aug. 2019 13:04 - Sist endret 12. mars 2020 09:39