Norske Inteligentz Seddeler- Leserinnlegg om potet

Kildeintroduksjon

Det tok lang tid før poteten slo skikkelig an i Norge. Mange var skeptiske, mens andre var ivrige forkjempere.

Gjennom to leserinnlegg i avisen Norske Intelligentz-Seddeler fra 1770 får man vite mye om matproduksjon og samfunnsforhold i Norge i siste halvdel av 1700-tallet. I innleggene, som kan gi visse assosiasjoner til dagens kommentarfelt, får man også eksempler på datidens tiltaleformer, og på hvordan man kunne uttrykke seg i den litterære offentligheten i perioden.

Norske Intelligentz-Seddeler var Norges første avis, startet opp av boktrykkeren Samuel Conrad Schwach i 1763.

Kilden

Tittel: Innlegg i Nordske Intelligenz-Sedeler om potetdyrkingen
Datering: 1770
Opphav:

Nordske Intelligenz-Sedler

Hentet fra:

Kilde 1: Nordske Intelligenz-Sedler nr. 2, 1770

Kilde 2: Nordske Intelligenz-Sedler nr. 7, 1770

Kilde 3: Nordske Intelligenz-Sedler nr. 8, 1770

Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kildeutdragene er noe modernisert og forkortet. Et lenger kildeutdrag kan leses lenger ned på siden]

 

Kilde 1:

[Skrevet som respons til et innlegg om brennevinsbrenning i Norske Intelligenz- Sedler, No. 42, 1769]

Til den Wingerske Patriot

Det er en stor fornøyelse å lese deres økonomiske forsøk. I året 1766 er det i en hos Sr. Schwach utkommet avhandling om patatos bekjentgiort § 10, pag. 24 at det av rognebær og rips er brent brennevin som ikke i godhet og smak viker for den franske. [...] Jeg har i dette år av epler, ribs, kirsebær og andre frukter brent et fruktbrennevin, som i lukt og smak er like så godt som fransk. Dette siste slags brennevin er også bekjent utenlands.

Angående poteter, da har jeg med dem gjort mange slags forsøk, men jeg holder jord-epler lekrere, sunnere og mer velsmakende, for potetene, etter botanisk kunnskab, besitter en giftig skarphet. Jord-epler tåler dessuten den norske kulde. Potet-brød og bakverk kan lages på mange måter; men hvordan lager vel vår Wingerske Patriot alt dette, i tillegg til potet-gryn? Alle kunstige måter med poteter er artige, men til liten fordel for landmenn, for når man har de andre korn-arter, så foretrekkes disse alltid fremfor potetene.

[…]
Patriotens medborger på Hadeland

 

Kilde 2 og 3:

[Skrevet som respons på innlegget over]

Til medborger på Hadeland.

Min herre! Dersom de ikke selv hadde gitt deg den karakter av medborger, skulle jeg ha tvilt meget, på å ha hilset Dem med denne værdige tittel. Deres Preambule i Intelligenz- Seddelen No. 2. går nok an: Det gis tilkjenne en slags ettertanke hos dem i fedelandets sak: men om alle deres frukter- og bær-viner, samt brennevin kunne erhverve seg nasjonenes smak, således at den derved tapte sin kjærlighet for disse sorter franske Liquers, så ville det dog ikke opprette det tap, som de søger å tilveiebringe fedrelandet, ved å sette potatos-avlingen i miskredit hos våre landsmenn.

Vin og brennevin kan vi til dels unnvære, men brød og mat ikke. Vårt fedreland er underkastet atskillige årsager, hvorfor en stor del av våre fattige medborgere må sukke, ja vel og ofte sette livet til på mangel av dette siste. Jeg vil si Dem noe, kanskje Min Herre kunne ved nøyere ettertanke legge flere årsaker til.

Betrakter man husholdningen hos almuen, så består nesten all deres føde i korn, og når man unntar den lille sul mat [saftig, fet mat] de fortærer, så vet de jo av slett ikke annet til deres opphold. Dernest må Norges rike dels for sin beliggenhet og dannelse, til dels og for sine mange store skoger og morader, som oftest utstå vanskelige år, slik at noen få dagers for lenge varende hete om sommeren, og en eneste natts kulde om høsten, kan tilintetgjøre all åkerdyrkerens håp og slit. Hertil kommer og at vi mangler de etter våre omstendigheter aldeles nødvendige korn-magasiner i provinsene, som i dyre tider kunne døyve allmuens trang. Endelig bidrar dette også vår mangel at vi forbys å hente kornvarer hos hvem vi kunne ha dem for billigste kjøb, og at da vi således er innskrenket til visse handlende at ingen proporsjonerte priser er fastsatte, [...].

Skulle nå etter disse omstendigheter den fortjene navn av medborger, som søkte å forekomme et middel, som uten all tvil kunne hjelpe alle disse ubeleiligheter: Sannelig min Herre! Jeg innstiller det under deres egen gunstige dom. De nekter vel ikke at den bonde som foruten sitt korn, avlet 10 flere tønner potatos, jo sparte meget på sitt korn, og ved sin gode husholdning fullkommen ved dette middel uten noen nød kunne underholde sin familie. [...] 

Ja de ynkeligste spetakler, som i årene 1741, 1742 og 1743 kom mange av våre hjerter til å lukke, ved å antreffe henliggende på alfarvei mange av sult nesten hendøende medborgere, skulle ved hjelp av potatos-dyrkelsen, snart aldri mer komme for våre øyne: Følgen herav kunne ved Guds hjelp også bli, at vi verken skulle trenge til provinsiale kornmagasiner eller bekymre oss om, hvem som tilhørte det monopolium å handle med disse varer.

[...]

Dette, som nå er sagt, overlater jeg til Min Herres nærmere skjønnsomme overveielse, hvorimot de ville tillate meg å overveie de få linjer de har i Intelligenz-Seddelen angående Potatos.

Først sier de, at de med potatos har gjort mange slags forsøk; Det er å beklage, at De ved disse mange forsøk ikke er kommet til en bedre kunnskap om denne frukt; de måtte heller ha sagt, at De slett ingen forsøk hadde gjordt, og dette skulle ha formildet min dom over dem.

Vel har jeg hørt at mange har ropt imot Potatos; At den norske bondes mage ikke er skikket dertil: At allmuen her i landet ikke bør vennes fra å spise havre-brød, og at Potatos skulle forårsake et slags utslett, med mer sådant sladder: men disse folk har kanskje aldri eiet en Potatos, mindre plantet den, og enda langt mindre ved erfarenhet kommet til disse slutninger; Men, at De Min Herre, både på forsøg og erfarenhet laster dem, deruti kan jeg si, at De er en Original, som jeg skulle tvile på finnes noen kopi i landet.

[...]

Men jeg må spørre Dem, min herre, hvilken Botanicus har sagt at Potatos i og for seg selv var giftige og usunne? En råtten og fuktig jord kan forderve alle vekster, slik kan den og giøre Potatos bittre og illesmakende, men aldri giftige. De aller beste og sunneste bær og frukter når de er umodne kan jo forårsake dysenteri og andre farlige sykdommer, så kan og vel umodne Potatos være skadelige, men er feilen i disse frukters natur og egenskab? Straks og uten å være vant til å fortære en stor kvantitet Potatos rå eller slett tillagede, kunne ha ubeleiligheder, men skulle man derfor fraråde å bruke dem på en ordentlig måte?

Ræchnes hospital i Romsdalen er innrettet for å kurere de Leprøse svakheter som der forårsakes av den rå, usaltede og slet tillagede fisken som den fattige almuen fortærer, men skulle man derfor skremme alle dem som gjerne spiser fisk, og skulle man derfor forby det menneskelige kjønn denne deilige rett? [...]

Endelig kommer De, Min Herre! Til hovedsagen av deres gjorte forsøk; Alle kunstige måter med potatos er artige, sier De, men til liten fordel for landmenn, for når man har de andre korn-arter, så foretrekkes samme alltid Poteterne, enten har De hatt den vanlykke, at alle deres forsøk er faldt extraordinært slett ut for Dem, eller og har De ikke iværksatt deres eksperimenter med nøyaktig forsiktighed nok. Det er vel sant, at Kornet er hovedføden for alle mennesker; det er åkerdyrkningens magnet og mål, det er alle staters liv og styrke; men om det blot alene ble et spørsmål, hvordan en landmann med mest nytte kunne anvende sin jord og hvilken var den fordelagtigste grøde han kunde høste af jorden, så ta det ikke ille opp, Min Herre! At jeg er av den mening, at Potatos-avlingen var av ulike større fordel for en landmann, enn snart noe sæd.

[…]  Skrevet i hast av
En Landmann.

Les original kildetekst

Kilde 1:

[Skrevet som respons til et innlegg om brennevinsbrenning i Norske Intelligenz- Sedler, No. 42, 1769]

Til den Wingerske Patriot

Det er en stor Fornøielse at læse deres oenconomiske Forsøg. Udi Aaret 1766 er der i en hos Sr. Schwach udkommen Afhandling om Patatos bekiendgiort § 10 pag 24 at der af Rognebær og Ribs er brændt Brændevin, som ikke i Godhed og Smag viger for det Franske […] Jeg har i dette Aar af Æbler, Ribs, Kirsebær og andre Frugter brændt  et Frugtbrændevin, som i Lugt og Smag er Ligesaa godt som Fransk. Dette sidste Slags Brændevin er også bekiendt Udenlands.

Angående Potatos, da har jeg med dem giort mange slags forsøg; men jeg holder Jord-Æpler lækrere, sundere og meere velsmagende; thi Pataterne, efter botanisk Kundskab, besidder en giftig Skarphed. Jord-Æbler taaler desuden den Norske Kulde. Patatos-Brød og Bakkelse kand laves paa mange maader; men hvordan laver vel vores Wingerske Patriot alt dette, tilligemed Potatos-Gryn? Alle kunstige Maader med Potatos ere artige, men til liden Fordeel for Landmænd, ti naar man har de andre Korn-Arter, saa foretrækkes samme alltid Pataterne.

[…]

                                                                                    Patriotens medborger paa Hadeland

 

Kilde 2:

[Skrevet som respons på innlegget over]

Til Medborger paa Hadeland.

Min herre! Dersom de ikke selv havde givet dig den Caractere af Medborger, skulle jeg meget taget i Tvil, at have hilset Dem med denne værdige Titul. Deres Preambule udi Intelligenz- Seddelen No. 2. gaaer nok an: Det giver tilkiende en slags Eftertanke hos Dem i Fædernelandets Sag: men om alle Deres Frugte- og Bær-Viine samt Brændeviine kunde erhverve sig Nationenes Smag, saaledes at den endog derved gandske tabte sin Kiærlighed for disse Sorter Franske Liquers,  saa ville det dog alt ikke oprette det Tab, som de søger at tilveiebringe Fædernelandet, ved at sætte Potatos-Avlingen i Miscredit hos vore Landsmænd.

Viine og Brændeviine kand vi til Deels undvære, men Brød og Mad ikke. Vort Fædreneland er underkasted adskillige Aarsager, hvorfore en stor Deel af vore fattige Medborgere maae sukke, ja vel og ofte sætte Livet til paa Mangel af dette Sidtse. Jeg vil sige Dem nogle, maaskee Min Herre kunde ved nøyere Eftertanke lægge fleere Aarsager til. Betragter man huusholdningen hos Almuen, saa bestaaer næsten al deres Føde i Korn, og naar man undtager den liden Suul Mad de fortærer, saa veed de jo af slet intet andet til deres Ophold; Dernæst maa Norges Rige deels for sin Beliggenhed og Dannalse, til deels og for sine mange store Skove og Morader, som ofteste udstaae vanskelige Aar, saa at nogle faae dages for længevarende heede om Someren, og en eeneste Nattes kulde om Høsten, kan tilintetgiøre al Agerdyrkerens haab og Sveed. Hertil kommer og at vi mangler de efter vore Omstændigheder aldeeles nødvendige Korn-Magaziner i Provinzerne, der i dyre Tider kunde foulagere Almuens Trang. Endelig forøger dette ogsaa vor Mangel, at vi ere forbudne at hendte Korn-Vahre, hos hvem vi kunde have dem for billigste Kiøb, og at da vi saaledes ere indskrænkede til visse handlende, at ingen proportionerte Priiser ere fastsadte, saa at der intet Medium er imellom, at betale alt hvad Korn-Monopolisterne pretenderer, eller og at undvære det til vores Livs Ophols nødtørtfige Brød. Skulle nu efter disse Omstændigheder den fortiene Navn af Medborger, der søgte at forekomme et Middel, som uden al Tvil kunde afhilepe alle disse Ulejligheder: Sandelig Min Herre! Jeg indstiller det under Deres egen gunstige Dom. De nægter vel ikke at den Bonde som foruden sit Korn, aflede 10 flere Tønder Potatos, jo sparte meget paa sit Korn, og ved sin gode Huusholdning fuldkomen ved dette Middel uden nogen Nød kunde underholde sin Familie. De nægter heller ikke, herom en Bonde, som man fouponerer paa en Midelmaadig Gaard i gode Korn- Aar, avlede 60 Tønder korn og 10 Tønder Potatos, og i slette Aar 20 Tønder Korn og 40 Tønder Potates, at hans Føderaad i begge disse Aar var omtrænt det samme, saa at han paa denne Maade aldrig skulle vide af nogen Trang eller U-Aar. Ja de ynkeligste Spetacler,  som i Aarene 1741,1742 og 1743 kom mange af vore hierter til at lukke, ved at antræffe henliggende paa alfare-Veie mange af Sult mæsten hendøende Medborgere, skulle ved hielp af Potatoe Dyrkelsen, snart aldrig meere komme for vore Øine: Følgen heraf kunde ved Guds hielp ogsaa blive, at vi verken skulle trænge til Provinciale Korn-Magaziner eller bekymre os om, hvem der tilhørte det Monopolium at handle med disse Vahre.

Det som jeg forestiller mig at De, efter deres Begreb om Potatos, kunde tvile paa, var det Forhold som jeg i gode og slette Aar har angivet imellem Korn og Potatos Avlingen, men maaskee Min herre, efter sin Botaniske Kundskab allerede er bekient, at Væxtene under Jorden og over Jorden har særkildte Aar, og Erfarienhed har lært , at Norges Rige har aldrig meere fugtbare Aar end i de vaade og kolde sommere, og at de Tørre og Varme derimod ere særdeles beqveme for Potatos Væxten.

Dette, som nu er sagt, overlader jeg Min Herres nærmere skiønsomme Overvejende, hvorimod De ville tillade mig at overveje de faae Linier de har i Intelligenz-Seddelen angaaende Potatos.

Først siger De, at de med potatos har giordt mange Slags Forsøg; Det er at beklage, at De ved disse mange Forsøg ikke er kommen til en bedre Kundskab om denne Frugt; de maatte heller have sagt, at De slet ingen Forsøg havde gjordt, og dette skulde have formildet min Dom over dem. Vel har jeg hørt at mange har raabt imod Potatos; At den Norske Bondes Mave ikke er skikket dertil: At Allmuen her i Landet ei bør vænnes fra at æde Havre-Brød, og at Potatos skulle foraarsage et Slags Udslætt, med meere saadant Sladder: men disse Folk har maaske aldrig ejet en Potatos, mindre plantet den, og endnu langt mindre ved Erfarenhed kommen til disse deres decifive Slutninger; Men, at De Min Herre, baade paa Forsøg og Erfarenhed laster dem, derudi kand jeg sige, at De er en Original, som jeg skulle tvile pa findes nogen Copie i Landet.

 

Kilde 3:

Fortsættelsen fra forrige uge

Dærnest holder De for, at Jord- Æbler ere sundere og meere Velsmagende, og at Potaterne efter Botanisk Kundskab skulle besidde en giftig Skarphed. Alle Jord- Frugter ere Ædle og Nyttige; Jord- Æbler, Rode-Kaal og vore Braate Næper ere alle umistelige og ypperlige Væxter, men de kand aldeeles ikke sættes i Comparation med Potatos, i henseende til den almindelige Nytte; Disse Sidtse er fremfor de Første meget frugtbare og Meel-rige, og giver gemeenlig 20 og fleere Fold efter sig; De indeholder en nærsom Føde baade for Mennesker og Dyr, og ere umistelige i Experimental Oenconomien, thi deraf kand baade erraheres et besynderlig godt l Éau de Vie og tillige fabriqueres Pudder, Stivelse og andre Ting. I henseende til smagen vil jeg, Min Herre, ikke søge at disputere dem deres Gôut; Potatos kunde smage Dem ilde og endda være Velsmagende nok; De guftibus non est disputandum, men omendskiøndt Moden strækker sig endog til denne Part af Sandserne, saa skulle jeg dog ikke formode at à la Compatriote vil have den samme influence paa Hadeland som a la Grecque har i Hoved-Staden; Men jeg maae spørge Dem, Min herre, hvilken Botanicus har sagt, at Potatos i og for sig selv vare Giftige og Usunde? En raaden og fugtig Jord kand forderve alle væxter, saa kand den og giøre Potatos bittre og Ildesmaagende, men aldrig Forgiftige. De allerbedtse og sundeste Bær og Frugter, naar de ere Umodne, kand jo foraarsage Dysenterie og andre farlige Sygdomme, saa kand og vel umodne Potatos være skadelige, men er Feilen i disse Frugters Natur og Egenskab? Strax og uden at være vandt dertil, at fortære en stor Qvantitet Potatos raae eller slet tillavede, kunde have Uleiligheder, men skulle man derfor Raade fra bruge dem paa en ordentlig Maade.

Ræchnes Hospital i Romsdalen er indrettet for at curere de Lepreuse Svagheder som der foraarsages formedelst den raae, usaltede og slet tillavede Fisk, som den fattige Almue fortærer, men skulle man derfor skræmme alle dem dermed som gierne spise Fisk, og skulle man derfor forbyde det menneskelige Kiøn denne delicieuse Rett; Jeg finder i en Avhandling om Potatos, som jeg siden skal underrette Dem om, at de Svesnke skal have forebragt noget som kunde give Anledning til at troe, at Potatos ikke vare saa aldeles Sunde: Men Linnæus er dog ikke Autor til denne Kundskab; de Svendske tænker jeg, er omtrent kommen saa vidt med Culturen af denne Frugt, som vi, hvorfore deres Epithaphe over Potatos i det høyeste ikke vil sige andet, end at der i Sverig findes lige saadanne Medborgere som hos os;

Hele Folke- Slægter og Nationer spiser jo Potatos og befinder sig vel deraf; hvor vilde det gaae Engelland  og Schotland om de ei i betiide havde begyndt at cultivere denne nyttige Frugt? Al deres Frugtbarhed u-agtet, skulle Almuen dog næsten alle Aar lide Nød, dersom denne nyttige Jordens Grøde ei erstattede Mangelen paa andre Føde-vahre; Holsteen som er et Korn-riigt Land, har ved hielp af Potatos Avlingen bragt det saa vidt, at da det tilforn ofte var forbuden, at føre deres Korn-vahre ud til Fremmede, har nu en anseelig deel at exportere, efter at Landets Indbyggere selv ere forsynede. Endelig kommer De, Min Herre! Til hoved-Sagen af deres giordte forsøg; Alle kunstige maader med potatos ere artige, siger De, men til liden Fordeel for landmænd, thi naar man har de andre Korn-Arter, saa foretrækkes samme alltid Poteterne, endten har De havt den Vanlykke, at alle Deres Forsøg ere faldne extraordinaire slette ud for Dem, eller og har De ikke iværksat deres Experimenter med nøyagtig Forsigtighed nok. Det er vel sandt, at Kornet er Hoved-Føden for alle mennesker; det er Agerdyrkningens Magnet og Maal, det er alle staters Liv og Styrke; men om det blot allene blev et spørsmaal, hvortil en Landmans med mest nytte kunde anvende sin Jord og hvilken var den fordelagtigste Afgrøde han kunde høste af jorden, saa tag det ei ilde op, Min Herre! At jeg er af den Meening, at Potatos Avlibgen var af uliige større Fordel for en Landmand, end snart nogen Sæd.

Jeg vil herudi ikke beraabe mig paa mine egne Forsøg, eller paa nogle af mine Naboers, som dog alle ere Dem, Min Herre! Gandske imod, og i Faveur af Potaterne, men jeg vil til beviis herpaa anføre Forsøg af en Mand, som de maaske kiender, og har Reputation for en vittig Landmand, det er Hr. P. Lyders Medlem i Agerdyrknings-Academiet i Slesvig. Han udvalgte et Stykke god Jord, som var giødslet, Jorden var 96 alen lang og 48 alen bred, derudi saaede han Rug, og høsten deraf beløp sig til en fordel for ham at 22 Mark danske; Derefter lod han udi selvsamme stykke Jord plante Potatos hvorefter han høstede 32 Tønder at de store runde røde, 25 tønder af de lang-agtige røde, og 9 tønder af det gamle Castanie slags; naar han nu allene reger 4 Mark danske per Tønde af de to første sorter, og for den sidste 1 rdlr. per Tønde, saa havde han af potaos-avlingen af denne jord en fordel af meere end 40 Rdlr. Han tilstaaer vel, at et meere frugtbart Aar kunde givet ham en bedre Korn-Høst, men siden kornet saa ofte slaaer feil, mener han at den foranførte proportion blev den retteste og mest almindelige. Denne velfortiente Mand har tillige viist hvor fordeel-agtige potatos ere i henseende til Creaturenes føde: han har ved  Erfarenhed tilvejebragt sig den kundskab, at det stykke land, der ei produserte mere korn, end man kunde fede et sviin med, derimod kunne produceere saa mange potatos, at man dermed feedede 10 mavre Sviin; thi 5 tønder Potatos, blandede med 5 skiepper meel, udretter det samme som 3 tønner korn, hvilke er den dertil nødvenige portion; og af den oven anførte Beretning Sees, at den Jord som kan bære omtrent 3 tønder korn, kan bære 60 tønder Potatos. At dette saaledes er overeensstemmende med en vel forsøgt Erfarenhed, kan min herre nærmere blive underrettet om, af den forbemeldte Afhandling som Hr. P. Lyders par dialogisme til Trykken har ladet publicere.

[…]  Skrevet i hast af
En Landmand.

Publisert 10. apr. 2018 14:14 - Sist endret 12. mars 2020 08:36