Parykkskatten

Kildeintroduksjon

Under den store nordiske krig skrev myndighetene ut store ekstraskatter for å finansiere krigføringen.

Parykkskatten var del av Forordning om adskillige extraordinaire Paabud i Norge, som utkom i 1711. Dette var en engangsskatt som også inkluderte skatt på sko, vogner, lystbåter og på tjenestefolks lønn. Skatten skulle betales umiddelbart og takstene varierte ut i fra den enkeltes stilling og stand.

For å kartlegge hvor mye hver enkelt skulle betale måtte alle husstander i Norge fylle ut en selvangivelse. Der skulle de oppgi hvor mange kjøretøy og lystbåter de hadde og hvor mange tjenestefolk de hadde i tjeneste. De skulle også oppgi hvor mange menn i husholdet som brukte parykk og hvor mange kvinner som brukte fontager, setter eller topper. En fontage er en vifteformet oppstående hodepynt med kniplinger og sløyfer, mens mindre fontager ble kalt fransk sett eller topp.

Selvangivelsene om de ekstraordinære påbudene er interessante for historikere og slektsforskere fordi de inneholder opplysninger om enkeltpersoners stilling og deres familierelasjoner. De kan også bidra til innsikt inn i nordmennenes økonomi og sosiale lagdeling i perioden.

Under kan du lese et utdrag fra forordningen og en selvangivelse fylt ut av Kanseliråd Garman på Strømsø, i dagens Drammen.

Fra midten av 1600-tallet til et stykke ut på 1700-tallet var allongeparykken på mote i Europa. Parykken hadde skulderlange krøller og midtskill. Foto: Oslo Museum

Kilden

Tittel:

Kilde 1: Om adskillige extraordinaire Paabud i Norge.

Kilde 2: Utfylt skjema knyttet til de ekstraordinære påbudene

Datering: 1711
Opphav:

Kilde 1: Kong Frederik IV.

Kilde 2: Kanselliråd Garman

Hentet fra:

Kilde 1: Kong Friderich den Fierdes Allernaadigste Forordninger og Aabne Breve fra Aar 1711. til 1712. Kiøbenhavn. s. 14-30

Kilde 2: Rentekammeret inntil 1814, reviderte regnskaper, Byregnskaper 1602-1815, Strømsø, Kontribusjonsregnskap 1700-1713 (RA/EA-4066/R/Rg/L0141)

Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kildeutdragene er modernisert og forkortet.]

Kilde 1:

Om adskillige ekstraordinære påbud i Norge.

  1. Alle og enhver av våre kjære og tro undersåtter, over alt i vårt rike Norge, fra høyeste til ringeste, såvel i kjøpstedene som over alt på landet, som holder og har carosser, chaiser og lignende vogner med dekke over, skal betale for en slik vogn 20 riksdaler, og de som holder og bruker carioler og lystbåter, av en cariol 4 riksdaler og en lystbåt eller spiljekt med halvt fordekk 4 riksdaler. Har en mann to, tre eller flere vogner, carioler eller lystbåter til sitt eget bruk, betales dog kun av en.
  2.  
    1. Alle og enhver, som har noen rang, eller gang med noen av dem som i vår om rangen allernådigste utgåtte forordning er spesifiserte, og deres barn, dog de millitær-personer til lands og vanns kun til ritmestere og kapteiner inklusive, som nå bærer og bruker parykker, skal alle betale, uten noen forskjell per person, 4 riksdaler.
    2. Alle andre, som ikke er i rangen, såsom geistlige, våres betjenter, kjøpmenn og formuende borgere, så og andre velhavende verdslige og deres barn over alt i kjøpstedene samt på landet, hvor de er bor eller oppholder seg, som nå og bærer eller bruker parykker, skal betale 3 riksdaler hver.
    3. De andre verdslige menn, karler eller tjenere i kjøpstedene og på landet, som bærer og bruker parykk, skal betale 2 riksdaler hver, eller 1 riksdaler, etter deres tilstand og vilkår, hvor overrettelig skal skjønnes, om de i kjøpstedene av hver steds magistrat eller øvrighet, og de på landet boende eller der seg oppholder, av våres amtmenn, i hvilket påbud vi allernådigst ville ha unntatt fattige gamle menn og karler, enten de seg i kjøpstedene eller på landet oppholder, og for en eller annen årsaks skyld er forårsaket å bære parykk.
  3.  
    1. Alle fruer og jomfruer, hvis menn, eller foreldre er i rangen, eller har gang og sete med dem i rangen, så og adelen over alt i kjøpstedene og på landet, som bærer fontanger, eller andre oppsatte franske setter eller topper, betaler enhver uten noen forskjell 4 riksdaler.
    2. Andre kvinner og enker, hvis menn uti andre posts andre artikkel er nevnt, så og deres barn, og de like ved barn aktes, som bærer eller bruker fontager, setter eller topper, skal enhver betale 3 riksdaler.
    3. Alle andre kvinner og enker, hvis menn i andre posts tredje artikkel er konsidererte, så og deres barn og de like ved barn aktes, skal betale 2 eller 1 riksdaler hver, etter nøye skjønnsomhet, skik som det i andre posts tredje artikkel allernådigst er forordnet, og enhver tjenestepike 1 riksdaler.
  4.  Av et hvert par sko, som forarbeides i kjøpstedene skal i dette år betales 6 skilling danske, og de som forarbeides på landet tre skilling danske, som skomakerne skal betale, til hvilken ende vi og allernådigst ville la forordne visse personer, som samme nye sko heretter over alt skulle stemple, på det at ingen underslep derunder skulle forløpe.
  5. Herforuten ville vi og allernådisgt, at alle tjeneste-folk, såvel manns- som kvinnepersoner, nemlig: forvaltere, fogder, skrivere, hovmestere, præceptores, fullmektige, kammer-tjenere, piker, lakeier, tjenere, kjøpmanns- kremmeres- vintapperes, så og alle uti laugene og alle slags håndverks-svenner og drenger, i hva navn de enn kunne ha, som tjener for hel, eller halv års lønn, samt karler og piker, hva heller de bekommer deres lønn uti penger, korn eller andre varer, skal over alt uti vårt rike Norge i kjøpstedene og på landet uten noen forskjell betale den sjette del av deres lønn, som de for et år av deres principaler, husbonder eller matmødre nyter; men de bonde-karler, som virkelig er enrollerede under militæret, skal herunder ikke være begrepen.
  6. Hvilke påbud skal betales til etterskrevne terminer, nemlig: Av Carosser, Chaiser eller andre bedekte vogner, Carolier og lystbåter, samt for parykker, fontager, oppsatte franske setter, eller topper og sko, presis fire uker etter denne våres allernådigste forordning er publisert, men av folke-lønnen den halve del av den påbudne sjette-part, av en års lønn, til førstkommende påske inneværende år, og den andre halve del til St. Hans dag nest efter Anno 1711.

 

Kilde 2:

Etter Hans Kongelige Majestets allernådigste utgåtte forordning av 21. februar, om adskillige ekstraordinære påbud i Norge, som pålegger enhver, uavhengig av i hvilken stand og kondisjon han måtte være, å levere til Rodmesterne riktige angivelser om hva de etter samme allernådigste påbud bør betale [...] Angir jeg underskrevne:

1. Meg selv som er: Hans Kongelige Majestets Kanselliråd, og bruker parykk. 

2. Min hustru: Som bruger Fontange.

3. Guttebarn: haver ingen

4. Pikebarn:  haver ingen

5. Tjenestefolk som bærer parykk, såsom:

            1. Forvaltere: ingen

            2. Fogder: ingen

            3. Fullmektige: en som nyter en årlig lønn på 80 riksdaler og bærer parykk

            4. Skrivekarler: ingen

            5. Kammertjenere: ingen                                         

            6. Lærere: ingen

            7. Kjøpmann-svenner: ingen

            8. Kremmer-svenner: ingen

            9. Vintapper-svenner: ingen

            10. Håndverk-svenner: ingen

6. Tjenestepiker som bærer topper eller høye setter: ingen

7. Mannspersoner som jeg gir lønn hvert halvår: En kusk som gis årlig lønn på 10 riksdaler. Bærer ingen parykk.

8. Kvinnepersoner som jeg gir lønn: 3 tjenestepiker som nyter en årlig lønn på 8 riksdaler hver.

9. Carosser, Chaiser eller lignende vogner med dekke over, til min egen og til husets tjeneste: kun en Carosse.

10. Carioller: ingen                                                    

11.Lystbåter eller spiljekter med halvt fordekk: ingen

At foreskrevne angivelse således som jeg det her skriftlig har angitt, og som seg således riktig befinder, det vil jeg til alle tider tilstå, og herved bekrefte med min hånds egen underskrivelse

Strømsø, 31. mars 1711
Garman

Les original kildetekst

Kilde 1:

V. Forordning Om adskillige extraordinaire Paabud i Norge.

Vi Friderich den Fierde, af Guds Naade, Konge til Danmark og Norge, etc. Giøre alle vitterligt, at, ihvorvel Vi gierne saae Vores kiære og troe Undersaatter i disse besværlige Tider for videre extraordinaire Paalæg og Udgifter forskaanede, saa dog alligevel, saasom til det gemeene beste at fremme, alle og enhver af yderste Evne bør concurrere, og Vi ingenlunde tvifle, at jo enhver allerede er persvaderet, at denne Kriig er begyndt, og videre fortsettes, allene til den Ende, fordervede at erlange, en sikker og bestandig Fred; Dette da at fuldbyrde, udfordres en anseelig Krigsmagt baade til Lands og Vands, hvis Underholdning ikke andet kand end foraarsage Daglige og store Udgifter, til hvilke at udreede have Vi allernaadigst til got befunden efterfølgende Skat paa de Ting (hvor af de fleeste sig meere til Overdaadighed end af Fornødenhed betiene) allernaadigst at paabyde, saasom Vi hermed byde og befale:

1. At alle og enhver Vores kiære og troe Undersaatter over alt udi Vort Rige Norge fra højeste til ringeste, saavel udi Kiøbstæderne som over alt paa Landet, der holder og haver Carosse, Chaiser og deslige Vogne med et Decke over, skal betale for en saadan Vogn 20 Rdlr, og de som holder og bruger Carioler og Lyst-Baade, af en Cariol 4 Rdlr. Og en Lyst-Baad eller Spil-Jagt med halv Fortdek 4 Rdlr. haver en Mand to, tre eller fleere Vogne, Carioler eller Lyst-Baade til sit eget Brug, betales dog ikkun af een.

2. I. Articul. Alle og enhver, som haver nogen Rang eller Gang med nogen af dennem, som udi Vores om Rangen allernaadigste udgagne Forordning ere specificerende og deres Børn, dog de Militair-Personer til Lands og Vands ikkun til Ritmestere og Capitainer inclusive, som nu bærer og bruger Peruqver, skal betale enhver uden nogen Forskiel pro Persona 4 Rdlr.

II. Alle andre, som ikke ere udi Rangen, saasom Geistlige, Vores Betiente, Kiøbmænd og formuende Borgere, saaog andre velhavende Verdslige og deres Børn over alt i Kiøbstæderne samt paa Landet, hvor de ere boende eller sig opholder, som nu og bærer eller bruger Peruqver, skal betale enhver 3 Rdlr.

III. De andre Verdslige af Mænd, Karle eller Tienere i Kiøbstæderne og paa Landet, som og nu bærer og bruger Peruqver, skal betale enhver 2 Rdlr, eller 1 Rdlr, efter deres Tilstand og Vilkor, hvor over rettelig skal skiønnes, om de udi Kiøbstæderne af hver stæds Magistrat eller Øvrighed, og de paa Landet boende eller der sig opholder, af Vores Ambtmænd, udi hvilket Paabud Vi allernaadigst ville have exciperet og undtagen fattige gamle Mænd og karle, enten de sig i Kiøbstæderne eller paa Landet opholde, og for en eller anden Aarsags skyld ere foraarsagede at bære Peruqve.

3. I. Artic. Alle Fruer og Jomfruer, hvis Mænd, eller Forældre ere udi Rangen, eller have Gang og Sæde med dem i Rangen, saaog Adelen over alt i Kiøbstæderne og paa Landet, som bærer Fontanger, eller andre opsatte Franske Sætter eller Topper, betaler enhver uden nogen Forskiel 4 Rdlr.

II. Andre Qvinder og Enker, hvis Mænd udi næstforegaaende anden Postes anden Articul ere benævnte, saaog deres Børn, og de lige ved Børn agtes, som bærer eller bruger Fontager, Sætter eller Topper, skal enhver betale 3 Rdlr.

III.Alle andre Qvinder og Enker, hvis Mænd udi bemeldte anden Postes tredie Articul ere considererede, saaog deres Børn og de lige ved Børn agtes, skal betale enhver 2 eller 1 Rdlr. efter nøje Skiønsomhed, ligesom udi fornævnte anden Postes tredie Articul allernaadigst er forordnet, og enhver Tieneste-Pige 1 Rdlr.

4. Af et hvert par Skoe, som forarbeides i Kiøbstæderne skal udi dette Aar betales 6 Skill. Danske, og de som forarbejdes paa Landet tre Skill. Danske, som Skoemagerne skal betale, til hvilken Ende Vi og allernaadigst ville lade forordne visse Personer, som samme nye Skoe herefter over alt skulle stemple, paa det at ingen Underslæb derunder skulle foreløbe.

5. Herforuden ville Vi og allernaadisgt, at alle Tieneste-Folk, saavel Mands- som Qvindes Personer, neml: Forvaltere, Fogder, Skrivere, Hofmestere, Præceptores, Fuldmægtige, Cammer-Tienere, Piger, Laqveier, Tienere, Kiøbmænds- Kræmmeres- Vintapperes, saa og alle udi Laugene og alle slaugs Handverks- Svenne og drenge, i hvad Navn de end og kunde have, som tiene for heel, eller halv Aars Løn, samt Karle og Piger, hvad heller de bekommer deres Løn udi penge, Korn eller andre Vare, skal over alt udi Vort Rige Norge i Kiøbstæderne og paa Landet uden nogen Forskiel betale den siette Deel af deres Løn, som de for et Aar af deres Principaler, hosbonder eller Madmødre nyder; men de Bønder-Karle, som virkelig ere enrollerede under Militien, skal herunder ikke være begreben.

6. Hvilke Paabudde skal betales til efterskrevne Timiner, nemlig: Af Carosser, Chaiser eller andre bedekte Vogne, Carolier og Lyst-Baade, samt for Peruqver, Fontager, opsatte Franske Sætter, eller Topper og Skoe, præcise fire Uger efter denne Vores allernaadigste Forordning er publicered, men af Folke-Lønnen den halve Deel af den paabudne Siette-Part, af en Aars Løn, til førstkommende Paaske indeværende Aar, og den anden halve Deel til St. Hans Dag nest efter Anno 1711.

[...]

Givet paa Vores Kongl. Residens udi Kiøbenhavn den 21 Februarii Anno 1711

Under Vor Kongel. Haand og Signet

Friderich R.

Kilde 2:

Efter Hans Kongel. Majests. Allernaadigste udgagne Forordning af 21 Februarij nestafvigt/ om adskillige extraordinaire Paabuder i Norge/som tilholder enhver/ af hvad Stand og Condition hand monne være/ at levere til Rodmesterne rigtige Angivelser paa hvis de efter samme allernaadigste Paabud bør betale/ vilde enhver det herpaa Specialier tilkiendegive at underskrive/ om de selv/ saa og hvor mange aff deres Børn der bærer peruqver, Fontager eller andre opsatte Sætter eller ikke; Iligemaade hvor mange Tieneste-Folk aff Mands og Qvindes Persoer/ og hvad enhver givis til Løn for hver halve Aar, saa og de som haver Carosser, Chaiser og deslige/ Vigner med Dekke over/ samt Cariolee og Lystbaade eller Spil-Jagter/ med halv Fordæk angives eens nemlig:

 

Angiver jeg Underskrevne/

1. Mig Selv/ som er, Hans Kongl. Majst. CancelieRaad, og bruger Paruqve

2. Min Hustrue, Som bruger Fontange

3. Drengebørn eller lige ved dem holdes, haver ingen

4. Pigebørn eller lige ved dem holdes,  haver ingen

5. Tieneste Folck som bære Peruqver saasom,

            1. Forvaltere, ingen

            2. Fogder, ingen

            3. Fuldmægtiger, en som nyde aarligen Løn- 80 Rixdlr. og bærer Paruqve

            4. Skrive-Karle, ingen

            5. Cammer-Tienere, ingen                                         

            6. Præceptores, ingen

            7. Kiøbmands-Svenne, ingen

            8. Kremmer-Svenne, ingen

            9. Viin-Tapper-Svenne, ingen

            10. Handtverk Svenne uden Understeed, ingen

6. Tieneste Piger som bærer Topper eller høje Sætter, Ingen

7. Mands-Personer som jeg giver hver halve Aar Løn, Een Kusk som gives aarlig løn- 10 rdl.

Bærer ingen Peruqve

8. Qvibdes Personer, som jeg illigemaade giver Løn, 3de Tienestepiger som nyder aarlig i

løn hver- 8 rdlr.

9.Til min egen og huses Tieneste, Carosser, Chaiser

eller deslige Vogne med Dekke over, ikunn Een Carosse

10. Carioller, ingen                                                    

11.Lyst-Baade eller Spil-Jagter med halv Fordek, ingen

At foreskrevne Angivelse saaledes som jeg det her udi skriftligen har angiven, og sig saaledes rigtig befinder, det vil jeg alle Tider tilstaae, og hermed bekrefte med min haands egen Underskrivelse

Strømsøe den 31 Marty Anno 1711
Garman

Publisert 28. feb. 2018 15:50 - Sist endret 13. mars 2020 00:04