Fabrikktilsynsloven

Kildeintroduksjon

Norges første arbeidsmiljølov innskrenket bruken av barnearbeid.

Lov om Tilsyn med Arbeide i Fabriker gjaldt for arbeid i industrien. Den hadde til hensikt å forebygge ulykker og helsefare blant arbeiderne, blant annet ved å opprette et statlig tilsyn. Et annet viktig trekk ved loven var at den innskrenket bruken av barnearbeid.

Barnearbeid var vanlig gjennom hele 1800-tallet, både i jordbruket og i industrien. En undersøkelse fra 1875 viste at over 3000 barn under 15 år var sysselsatt i industrien. For fabrikkene var barna billig arbeidskraft og mange arbeiderfamilier var avhengige av barnas bidrag til husholdningen for å få endene til å møtes.

Barna jobbet ofte lange dager, gjerne ti-tolv timer om dagen. I siste halvdel av 1800-tallet ble stadig flere bekymret for barnas helse og mentale utvikling, og for at arbeidet gikk ut over barnas skolegang.

Under kan du lese utdrag fra loven om hvilke tiltak som ble innført for å sikre arbeidernes liv og helse og om hvilke restriksjoner som ble satt for barnearbeidet.

Barnearbeid i industrien var vanlig gjennom hele 1800-tallet. Her er arbeidstokken ved Hafslund Sulfitfabrikk i Skjeberg fotografert i 1895. Foto: Narve Skarmoen. Eier: Østfold fylkes billedarkiv.

Kilden

Tittel: Lov om Tilsyn med Arbeide i Fabriker
Datering: 1892
Opphav: Stortinget
Hentet fra: Love, Emanerede ved en og firtiende ordentlige Storthing. (1892). (Gratistillæg til Abonnenterne paa Stortingstidenden), Kristiania, 1892. s. 15-20.
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kilden er forkortet og modernisert.] 

Lov om tilsyn med arbeid i fabrikker m. m., datert. 27. juni 1892.

§ 1.

Enhver fabrikkmessig drevet virksomhet, hvor det samtidig og regelmessig er et større eller mindre antall arbeidere sysselsatt, herunder innebefattet håndverksdrift som foregår fabrikkmessig, drift av bergverk, oppredningsverksteder, hytteverk samt andre anlegg for utvinning og foredling av mineraler, skal være underlagt denne lovs bestemmelser. […]

Arbeidsplassen

§ 4.

Arbeidsplassene, med alle løse eller faste innretninger som tilhører virksomheten, skal være innrettet og vedlikeholdt på en slik måte at arbeidernes sunnhet, liv og lemmer er beskyttet så godt som mulig og på hensiktsmessig måte. […]

§ 6.

I rom hvor det finnes maskiner skal ganger ment for ferdsel ha en slik bredde og høyde at arbeidere, som utviser normal forsiktighet, ikke er utsatt for å komme i farlig berøring med de løpende delene på maskinene.

§ 7.

Arbeidsrommene skal være tilstrekkelig opplyst med dagslys eller kunstig belysning, slik at særlig de løpende delene på maskinene, som under driften kan medføre fare for arbeiderne, er godt synlige.

I arbeidsrom hvor det finnes eller kan utvikle seg eksplosive eller lett antennelige gasser, damp eller støv, skal den kunstige belysningen skje på en så betryggende måte som mulig. Der hvor arbeidsforholdene og driftens art tillater det skal arbeidsrommene også være behørig oppvarmet.

§ 8.

I arbeidsrommene må det ikke arbeide flere arbeidere enn rimelig, i forhold til rommenes størrelse og den plassen som opptas av maskiner, redskaper, materialer og lignende. Det skal på hensiktsmessig måte sørges for tilstrekkelig ventilasjon, om nødvendig med mekaniske innretninger, slik at luften så langt det er mulig holdes fri for skadelig støv, sunnhetsfarlige gasser og damp, vond lukt eller høy varme, og at ventilasjonen er tilstrekkelig i forhold til antallet arbeidere. […]

§ 9.

Det skal påses, at det i arbeidsrom hvor giftige stoffer forarbeides eller anvendes, ikke skal være andre enn de som er arbeider der som har adgang. […]

§ 11.

På eller ved arbeidsplassen skal det være mulig for arbeiderne å få varmet opp maten sin og til, når været krever det, å nyte sine måltider i et oppvarmet rom.

[…]

§ 13.

Med hensyn til anleggenes maskiner og maskinenes drivverk, samt Kraftmaskinen, gjelder særlig følgende:

a. Maskineri, maskindeler, aksler, drivremmer og andre overføringsmidler for drivkraft, som kan være farlige for arbeiderne under arbeidet eller i forbifarten, skal omhyggelig innhegnes eller innkapsles.

b. Vannhjul, turbiner og lignende vannmotorer skal være forsvarlig inngjerdet, og i de til disse førende vannrennene skal det på mest hensiktsmessige sted eller steder være anbrakt en rist til forebygging av ulykker.

c. Kraftmaskinen må ikke settes i gang før dette er meddelt arbeiderne med et signal som kan høres tydelig i alle rom hvor det finnes maskiner som skal settes i bevegelse.

d. Fra ethvert rom hvor det benyttes maskiner som beveges av Kraftmaskinen, og hvor det ikke finnes innretninger til å utløse samtlige maskiners forbindelse med Kraftmaskinen, skal det kunne gis stoppesignal til denne.

[…]

Arbeiderne

§ 17.

Barn under 14 år må ikke anvendes til arbeid som går inn under denne loven. Imidlertid kan barn mellom 12 og 14 år med tilsynets tillatelse anvendes inntil 6 timer daglig til lettere arbeider, som ikke skader deres sunnhet eller hemmer deres legemlige utvikling når legeattest fremskaffes om at deres helsetilstand ikke gjør dem uegnet til det arbeidet de skal utføre. […]

Unge mennesker mellom 14 og 18 år må ikke anvendes til arbeid over 10 timer daglig, og i alderen mellom 14 og 16 år kun til lettere arbeider som ikke skader deres sunnhet eller hemmer deres legemlige utvikling.

§ 18.

På formiddagen og ettermiddagen skal barn og unge mennesker under 18 år, senest 4 1/2 time etter at de har begynt på arbeidet, ha en pause på ½ time. Unge mennesker skal, når arbeidet varer over 8 timer, ha en time fri til middagshvile.

I pausen har de ikke lov til å arbeide og de kan kun oppholde seg i arbeidsrommet hvis den delen av driften hvor de er sysselsatt er fullstendig innstilt, eller hvis tilsynet gir dem tillatelse til det.

§ 19.

Barn og unge mennesker under 18 år må ikke sysselsettes før kl. 6 om morgen eller etter kl. 8 på kvelden.

§ 20.

Personer som enda ikke er utskrevet av folkeskolen må ikke anvendes til arbeid som går inn under denne lov i undervisningstiden eller i timen før undervisningen begynner. […]

§ 21.

Det må ikke tillates kvinner å arbeide de første 6 ukene etter at de har født. Dette tidsrommet kan dog i enkelte tilfeller innskrenkes til 4 uker, når vedkommende kvinne kan fremlegge vitnesbyrd fra en lege om at hun uten skade kan utføre arbeidet sitt.

§ 22.

Barn og kvinner må ikke benyttes til arbeid ved bergverker og lignende steder.

§ 23.

Barn og kvinner må ikke benyttes til rensing, smøring, eller ettersyn av akselledninger eller maskiner under gangen eller til påleggning av remmer, tau eller ligende på omdreiende skiver, mens disse er i bevegelse, foruten der det er aldeles ufarlig.

[…]

§ 27.

Fra kl. 6 på kvelden før en søn- eller helligdag til neste dag, eller, når to eller flere helligdager kommer etter hverandre, til den siste helligdags aften kl. 10 må arbeide ikke finne sted, unntatt når bedriftens beskaffenhet eller andre omstendigheter gjør arbeidet uunngåelig nødvendig. Hvorvidt dette er tilfelle, avgjøres av regjeringsdepartement eller for hver enkelt anledning av tilsynet.

Arbeidere i slike bedrifter skal ha annen hver søndag fri, med mindre det av tilsynet forstås å være umulig.

[…]

§ 29.

Det påligger arbeidsgiverne å våke over iakttagelse av sømmelighet og gode seder på arbeidsstedene, særlig der hvor arbeidere av begge kjønn er beskjeftiget.

Tilsyn

[…]

§ 35.

Tilsynet med denne lovs overholdelse besørges av en eller flere fabrikinspektører, som ansettes av kongen med seks måneders oppsigelse, og hvis lønn utredes av statskassen. Ved valget av disse menn skal det særlig has for øye, at de er i besittelse av teknisk innsikt. I enhver kommune, hvor det finnes virksomheter, som går inn under denne loven, skal det være et stedlig tilsyn, bestående av sunnhetskommisjonens formann eller en annen dertil av kommunestyret antatt lege samt en av sunnhetskommisjonens øvrige medlemmer.

[…] Fabrikinspektørerne med assistenter, de av departementet utsendte særlige inspektører samt det stedlige tilsynet skal til enhver tid ha uhindret adgang til ethvert anlegg eller arbeidssted som er underlagt denne lov. Enhver, som har befatning med bedriften, skal være forpliktet til på begjæring å gi forklaring om de forholdene, som vedrører tilsynet.

[…]

Les original kildetekst

Lov om Tilsyn med Arbeide i Fabriker m.v., dat. 27de Juni 1892.

§ 1.

Enhver fabrikmæssig dreven Virksomhed, hvorved samtidig og regelmæssig et større eller mindre Antal Arbeidere sysselsættes, herunder indbefattet Haandværksdrift, der foregaar fabrikmæssig, Drift af Bergværker, Opberedningsværksteder, Hytteværker samt andre Anlæg for Udvinding og Forædling af Mineralier, skal være denne Lovs Bestemmelser undergivne. Hvorvidt noget Arbeidssted skal betragtes som gaaende ind under Loven, afgjøres i Tilfælde af Tvist af Tilsynsmyndigheden (§ 35).

§ 2.

Enhver Indehaver af en Bedrift, der gaar ind under denne Lov, har inden 8 Dage, efterat Loven er traadt i Kraft, eller i Tilfælde, efterat Virksomheden er begyndt, at anmelde samme for Tilsynsmyndigheden med Angivelse af dens Gjenstand og Art samt Antallet af dens Arbeidere af de forskjellige i Loven omhandlede Aldersklasser.

§ 3.

Enhver, som vil oprette og drive industrielt Anlæg af det i § 1 omhandlede Slags eller omdanne et allerede bestaaende saadant, er berettiget til, naar han underretter Tilsynet om sin Hensigt og den paatænkte Drifts Art samt forelægger det Planen for Anlægget og for de paatænkte Bygninger og deres indre Anordning, at erholde Tilsynets Udtalelse om, hvorvidt det af Hensyn til denne Lovs Bestemmelser finder noget ved Planens Befølgelse at erindre.

§ 4.

Arbeidstederne med alt, hvad der paa deres Omraade eller i deres Nærhed er anbragt af løse eller faste Indretninger, som høre Virksomheden til, skal være saaledes indrettede og vedligeholdte, at Arbeidernes Sundhed, Liv og Lemmer er beskyttede saavidt gjørligt og paa hensigtssvarende Maade.

§ 5.

Arbeidstederne skal i det Omfang, Omstændighederne tillader, være forsynede med et i Forhold til Arbeidsrummenes Beliggenhed og Arbeidernes Mængde tilstrækkeligt Antal let tilgjængelige, hesigtsmæssige anbragte Trapper og Udgange til Benyttelse i Tilfælde af pludselig oppstået Ildsvaade eller deslige. Hvor Forholdene paakræver det, kan Tilsynet paabyde Anskaffelsen af særlige Redningsapparater.

Tilsynet kan tillige paabyde Anbringelsen af én eller flere Lynafledere.

§ 6.

De til Færdsel bestemte Gange i Rum, hvor Maskiner findes, skal have en saadan Bredde og Høide, at de Arbeidere, som betjener disse, eller forbigaaende, naar almindelig Forsigtighed iagttages, ikke er udsatte for at komme i farlig Berøring med de løbende Dele af samme.

§ 7.

Arbeidsrummene skal være behørig oplyste ved Dagslys eller kunstig Belysning, saa at særlig alle løbende Dele af en Maskine, som under driften kan medføre Fare for Arbeiderne, tydelig kan iagttages.

I Arbeidsrum, i hvilke der findes eller kan udvikle sig explosible eller let antændelige Gasarter, Dampe eller Støv, skal den kunstige Belysning ske paa en saa betryggende Maade, som der er Anledning til. Hvor Arbeidsforholdene og Driftens Art tillader det, skal Arbeidsrummene tillige være behørig opvarmede.

§ 8.

I Arbeidsrummene maa ikke beskjæftiges flere Arbeidere end rimeligt i Forhold til Rummenes Størrelse og den Plads, som optages af Maskiner, Redskaper, Materialier og lignende. Der skal paa hensigtsmæssig Maade sørges for behørig Luftvexling, i fornødent Fald ved mekaniske Indretninger, saaledes at Luften saavidt mulig holdes fri for skadeligt Støv, sundhedsfarlige Gasarter og Dampe, ond Lugt eller stor Hede, og at Luftvexlingen er tilstrækkelig i Forhold til Antallet af Arbeidere. Ligeledes bør der ved ventilation og i fornødent Fald ogsaa ved Affsperring sørges for, at giftige Gasarter, Røg, Støv, sterk Hede, Damp og Stank, der kan udvikle sig i enkelte Arbeidsrum og under visse dele af Bedriften, ikke trænger ind i andre Arbeidsrum.

§ 9.

Det skal paases, at til Arbeidsrum, i hvilke giftige Stoffe forarbeides eller anvendes, ikke andre end de der beskjæftigede Arbeidere har Adgang.

§ 10.

Lokalerne skal i det Omfang, Forholdene tillader, jævnlig rengjøres, og navnlig skal Gulvene i Arbeidsrummene i Nærheden af Maskiner og af Fordybninger, i hvilke Dele af Drivværket bevæger sig, holdes saaledes rene, at Olie og Smørelse ikke gjør dem slibrige. Vægge og Tag skal, hvor det findes nødvendigt, holdes tilbørlig hvidtede; er de malede, skal de holdes rene ved Vaskning.

§ 11.

Paa eller ved Arbeidsstedet skal der være Adgang for Arbeiderne til at faa varmet sin Mad og til, naar Veiret kræver det, at nyde sine Maaltider i opvarmet Rum.

§ 12.

Kjedler og Rørledninger, der er udsatte for Damptryk, skal være betryggende forarbeidede, udstyrede og vedligeholdte. De skal være Gjenstand for saadan Undersøgelse og Eftersyn, saavel før de tages i Brug som senere, som anordnes af Kongen, der ogsaa afgiver de yderligere Forskrifter, som i Anledning af de i denne § indeholdte Bestemmelser ansees fornødne. Eieren er ved disse Undersøgelser forpligtet til at yde Bistand i den Udstrækning, som de paa Arbeidsstedet tilstedeværende hjelpemidler medgiver.

Paa ethvert Sted, hvor en Dampkjedel benyttes, skal findes opslaaet en af vedkommende Regjeringsdepartement udfærdiget Veiledning med Hensyn til sammes Betjening

Tilsynet kan, om det finder det fornødent, forlange at den, der er ansvarlig for Kjedlens Behandling, skal være forsynet med en af Tilsynet godkjent Bevidnelse for at være i Besiddelse af den fornødne Kyndighed.

§ 13.

Med hensyn til de i Anlæggene anbragte Maskiner - det til samme hørende Drivverk samt den bevægende Makine (Kraftmaskinen) herunder indbefattet - gjælder særlig følgende:

a. Maskineri, Maskindele, Axler, Drivremme og andre Overføringsmidler for Drivkraft, der frembyder Fare for Arbeiderne under deres Syssel eller i Forbigaaende, skal omhyggelig indhegnes eller indkapsles.

b. Vandhjul, Turbiner og lignende Vandmotorer skal være forsvarlig omgjærdede, og i den til samme førende Vandrende skal paa hensigtsmæssigste Sted eller Steder være anbragt Rist til Forebyggelse af Ulykker.

c. Kraftmaskinen maa ikke sættes i Gang, førend dette er meddelt Arbeiderne ved et Signal, der kan høres tydelig i de Arbeidsrum, hvori der findes Maskiner, som skal sættes i Bevægelse.

d. Fra ethvert Arbeidsrum, hvori der benyttes Maksiner, som bevæges af Kraftmaskinen, og hvori der ikke findes Indretninger til at udløse samtlige Maskiners Forbindelse med Kraftmaskinen, skal der kunne gives Stoppesignal til denne.

e. Naar Kraftmaskinen driver flere selvstændige Bedrifter, skal Hovedakslen i enhver af disse kunne stanses, uavhængig af, om Kraftmaskinen vedbliver at gaa.

§ 14.

Luger, Trappenedgange, Aabninger i Jorden for Gruber eller lignende , aabenstaaende Kar eller store Beholdere, Damme, Vandrender og Isrender skal indhegnes eller forsynes med Rækverk i den Udstrækning, som det af Hensyn til Arbeidernes Sikkerhed ansees nødvendigt, og som Driftens Art og Beskaffenhed tillader.

§ 15.

De fornødne Bestemmelser om, hvad der i de enkelte Tilfælde til Gjennemførelse af Forskrifterne i §§ 4-14 bliver at foretage, gives af Tilsynet. Hvor Bedriftens Art og Beskaffenhed eller tilstedeværende Omstændigheder medfører, at Forskrifterne ikke med Rimelighed kan fordres gjennemførte i sin fulde Udtrækning, kan Tilsynet indrømme de fornødne Lempninger.

§ 16.

Rammes nogen Arbeider, der er beskjæftiget i en Bedrift, som omfattes af denne Lov, under Arbeidet af nogen beskadigelse, der kan antages at gjøre ham udygtig til Arbeide i mindst 8 Dage, skal Bedriftens Eier eller Bestyrer uopholdelig indgive skriftlig Anmeldelse derom med Forklaring om Ulykkens Aarsag og Omfang til Tilsynet, som foranstalter nærmere Undersøgelse anstillet angaaende Aarsagen til Ulykken og angaaende dens Følger.

§ 17.

Børn under 14 Aar maa ikke anvendes til Arbeide, som gaar ind under denne Lov; dog kan Børn mellem 12 og 14 Aar med Tilsynets Tilladelse anvendes indtil 6 Timer daglig til lettere Arbeider, som ikke skader deres Sundhed eller hemmer deres legemlige Udvikling, naar Lægeattest fremskaffes for, at deres Helbredstilstand ikke gjør dem uskikkede til det Arbeide, hvortil de bestemmes. Legeattest meddeles i fornødent Fald af vedkommende Embedslæge, der for Undersøgelsen og Attestens Udstedelse betales med 50 Øre, som udredes af Arbeidsgiveren.

Unge mennesker mellem 14 og 18 Aar maa ikke anvendes dertil over 10 Timer daglig og i Alderen mellem 14 og 16 Aar kun til lettere Arbeider, som ikke skader deres Sundhed eller hemmer deres legemlige Udvikling.

§ 18.

Formiddag og Eftermiddag skal Børn og unge Mennesker under 18 Aar senest 4 1/2 Time, efterat deres Arbeide er begyndt, have en Hviletid af ½ Time. Unge Mennesker skal derhos, naar Arbeidet varer over 8 Timer, have en Time fri til Middagshvile.

I hviletiden maa Arbeide ikke tillades dem og Ophold i Arbeidsrummene kun da, naar enten de Dele af Driften, i hvilke de sysselsættes, er fuldstændig indstillede, eller Tilsynet dertil meddeler Tilladelse

§ 19.

Børn og unge Mennesker under 18 Aar maa ikke sysselsættes før Kl. 6 Morgen eller efter Kl. 8 Aften.

§ 20.

Personer, der endnu ikke er udskrevne af Folkeskolen, maa ikke anvendes til Arbeide, der gaar ind under denne Lov, i den for dem bestemte Undervisningstid eller i Løbet af den Time, der gaar forud for samme.

Arbeidsgiverne skal for hvert af dem sysselsat Skolebarn være forsynede med den i § 16 i Lov om Folkeskolen paa Landet af 26de Juni 1889 og i § 18 i Lov om Folkeskolen i Kjøbstæderne af samme Dag omhandlede Bevidnelse fra vedkommende Lærer.

Naar Skolestyret finder det nødvendigt, forat et Skolebarn skal opnaa det fornødne Kundskabsmaal, at Barnets Arbeidstid indskrænkes yderligere end i nærværende Lov foreskrevet , kan det i saa Henseende afgive den fornødne Bestemmelse.

§ 21.

Det maa ikke tillades Kvinder at arbeide i de førset 6 Uger efter deres Nedkomst. Dette Tidsrum kan dog i enkelte Tilfælde indskrænkes til 4 Uger, naar vedkommende Kvinde kan fremlægge Vidnesbyrd fra en Læge om, at hun uden Skade kan udføre det for hende bestemte Arbeide.

§ 22.

Ved Bergverker og deslige maa Børn og Kvinder ikke benyttes til Arbeide under Dagen.

§ 23.

Børn og Kvinder maa ikke benyttes til Rensning, Smøring, eller Eftersyn af Akselledninger eller Maskiner under Gangen eller til Paalægning at Remme, Tauge eller deslige paa omdreiende Skiver, medens disse er i Bevægelse, uden hvor det er aldeles ufarligt.

§ 24.

Personer under 18 Aar maa ikke benyttes til Pasning af Damkjedler eller af Maskiner, hvis Betjening udkræver særlig Forsigtighed.

§ 25.

Ingen Arbeidsgiver maa sysselsætte noget Barn eller ungt Menneske under 18 Aar, forinden han ved forevist Fødselsattest eller skriftlig Bevidnelse fra nogen offentlig Funktionær har forvisset sig om sammes Alder.

Ved ethvert Arbeidssted skal Arbeidsgiveren føre en Liste over de Børn og unge Mennesker, som beskjæftiges der, hvilken skal indeholde Oplysning om deres Navn, Alder og Bopæl, om Dagen, hvorpaa de tiltræder og forlader Arbeidet, om deres Forældres eller Foresattes Navn og Stilling samt i Tilfælde deres Undervisningstid. Listen tillige med de i  §§ 17 og 20 og i nærværende §s 1ste Led omhandlede Attester skal stedse være tilgjængelige for Tilsynet.

Maaden, hvorpaa Listen skal være indrettet, fastsettes af vedkommende Regjeringsdepartement, som ogsaa kan anordne, at andre Oplysninger end de ovenfor nævnte skal meddeles deri.

§ 26.

Lovens Bestemmelser kan i følgende Tilfælde undergaa nedenstaaende Lempninger:

a. Ved Virksomheder, hvis Art og Beskaffenhed maatte udkræve det, kan unge Mennesker tillades sysselsatte til enhver Tid af Døgnet, dog ikke udover det i § 17 bestemte Timetal. Bestemmelserne om hviletid saavel for Børn over 12 Aar som for unge Menensker kan derhos afændres overensstemmende med Virksomhedens Krav.

b. Naar Naturomstændigheder, Ulykkeshændelser eller andre upaaregnelige Begivenheder har forstyrret et enkelt Anlægs regelmæssige Drift eller udsætter Driften for at forstyrres, kan paa derom indgivet Andragende den daglige Arbeidstid for unge Mennesker tilades forlænget for et kortere Tidsrum, ligesom de ogsaa kan tillades beskjæftigede som i Litra a anført.

c. Tilladelse til forlænget Arbeidstid kan ved almindelige Forskrifter meddeles for Bedrifter, for hvilke det er særeget, at der til sine Tider arbeides længere end sædvanligt.

d. Ved Bedrifter, hvor Arbeidet af Tilsynet skjønnes at være af lettere Art, kan det tillades, at unge Mennesker i Ugens 5 første Hverdage beskjæftiges indtil 10 1/2 Time daglig, dog saaledes, at den samlede ugentlige Arbeidstid ikke overskrider 60 Timer.

Ovennævnte Lempninger meddeles af Tilsynet, dog saaledes, at dets Beslutninger i de under Lit. a, c og d omhandlede Tilfælde ikke træder i Kraft, førend de er godkjendte af vedkommende Regjeringsdepartement.

I de under Lit. b nævnte Tilfælde udkræves ingen Tilladelse af Tilsynet, naar det gjælder Redning af Menneskeliv, og heller ikke ellers for de to første Døgn.

§ 27.

Fra Kl. 6 Aften før en Søn- eller Helligdag til næste Dags, eller, naar to eller flere Helligdage følger paa hinanden, til den sidste Helligdags Aften Kl. 10 maa Arbeide ikke finde Sted, undtagen Bedriftens Beskaffenhed eller andre Omstændigheder gjør Arbeide uundgaaelig fornødent. Hvorvidt dette er Tilfældet, afgjøres af vedkommende Regjeringsdepartement eller for enkelt Anledning af Tilsynet.

Arbeidere i saadanne Bedrifter skal have hveranden Søndag fri, medmindre det af tilsynet skjønnes at være umuligt.

Uopsætteligt Reparationsarbeide kan foregaa uden særskilt Tilladelse, men bliver straks at melde Tilsynet.

§ 28.

Kongen kan for enkelte Anlæg eller Beskjæftigelser saavelsom for hele Klasser af Bedrifter, som han finder at være forbundne med særskilt Fare for Sundhed, Liv eller Lemmer eller lettelig at kunne bevirke Overanstrengelse, fastsette nedenstaaende skjærpende Vilkaar og Bestemmelser, efterat Erklæringer er indhentede fra vedkommende Tilsyn, samt, forsaavidt Omstændighederne tillader det, fra vedkommende Arbeidsgivere:

a. at særegne Forsigtighedsforanstaltninger skal træffes;

b. at der bliver at fastsætte en bestemt daglig Arbeidstid, hvilken for Børns og unge Menneskers Vedkommende skal kunne indskrænkes yderligere, end denne Lov medfører;

c. At Andvendelsen af Børn og unge Mennesker skal være forbudt i større Udstrækning end i Loven forøvrigt bestemt;

d. at med Henyn til visse Virksomheder lignende Forbud gives for frugtsommelige Kvinders vedkommende;

e. at det ikke maa tillades Arbeiderne at nyde sine Maaltider eller tilbringe sine Hviletider i Arbeidsrummene, men at særskilte derfra tilbørlig afsondrede Lokaler til dette Brug anvises dem.

§ 29.

Det paaligger Arbeidsgiverne at vaage over Iagttagelse af Sømmelighed og gode Sæder paa Arbeidsstederne, særlig hvor Arbeidere af begge Kjøn er beskjæftigede.

§ 30.

Opgjør mellem Arbeidsgivere og Arbeidere skal finde Sted mindst en Gang ugentlig i kontante gangbare Penge og paa eller ved Arbeidsstedet.

Reglement (jfr. § 32) eller særlig Overenskomst mellem Arbeidsgiver og Arbeidere kan dog bestemme andre Opgjørsfrister.

Der maa ikke fra Arbeidernes Lønning gjøres Fradrag i særskilt Øiemed uden deres udtrykkelige Samtykke eller med Hjemmel i Lovgivningen eller Reglementet.

§ 31.

Opsigelsesfristen mellem Arbeidsgiver og fast Arbeider er 14 Dage, naar ikke anderledes skriftlig eller i henhold til Reglement er vedtaget. Lov angaaende Bergverksdriften af 14de Juli 1842, § 60 forbliver uforandret.

Fristen skal i ethvert Fald være lige lang for begge Parter.

Som fast Arbeider ansees enhver, der enten udtrykkeligen er antaget som saadan, eller som i 4 Uger har været beskjæftiget i Bedriftens regulære Arbeide.

Afbrydes Arbeidet ved Ulykkehændelser, Naturomstændigheder eller andre upaaregnelige Begivenheder, herunder ikke indbefattet Konkurs, bortfalder Opsigelsesfristen.

Hvor skriftlig Kontrakt oprettes, skal Arbeideren, inden den underskrives, have den udleveret til Gjennemsyn i mindst 24 Timer og Kontrakten indeholde Anførsel om, at saa er skeet. Den skal underskrives af begge Parter, og hver af dem skal have sit Eksemplar.

Kontrakten kan ikke før Opsigelsesfristens Udløb ensidig fragaaes af Arbeidsgiveren, medmindre Arbeideren har gjort sig skyldig i en alvorlig Krænkelse af Reglemetet eller forøvrigt i en alvorligere Forgaaelse. Den kan ikke fragaaes at Arbeideren, medmindre Arbeidsgiveren undlader at opfylde sine Forpligtelser mod ham, behanlder ham paa en Maade, der strider mod Loven eller Kontrakten, eller tilsteder, at andre behandler ham paa en saadan Maade.

Hvis en skriftlig Kontrakt mellem Arbeidsgiver og Arbeider ikke har været udleveret denne til gjennemsyn i 24 Timer, skal de i Loven indeholdte Bestemmelser om Opgjør, Lønningers Udbetaling og Opsigelsesfrist være gjældende. Hvis en Kontrakt indeholder ulige lange Opsigelsesfrister for Parterne, skal den forsaavidt være ugyldig og Opsigelsesfrist af 14 Dage være gjældende.

§ 32.

Arbeidsgiverne i de Virksomheder, der beskjæftiger mere end 25 Arbeidere, eller for hvilke Tilsynet uden Hensyn til deres Arbeiderantal finder Grund til at paabyde det, er forpligtede til at istandbringe et Reglement angaaende den hele Arbeidsordning, de for Bedriften gjældende Ordensregler, Betingelserne for Antagelse og Afskedigelse og Betalingen af Lønninger.

Hvis Reglemetet fastsætter Bøder, maa disse ikke overstige en halv Dags Løn undtagen for grovere Forgaaelser, der kan medføre Fare for Folks Liv, Lemmer eller Helbred eller for større Ødelæggelse eller Beskadigelse af Gods, hvilke Tilfælde i Reglementet eksempelvis skal nævnes.

Det, der indkommer ved Bøder, tilfalder den Sygekasse, som vedkommende Regjeringsdepartement bestemmer.

Fradrag i Lønningerne for mangelfuldt Arbeide eller Ødelæggelse af Materialer ansees ikke som Bøder.

Reglementet skal inden 4 uger efter nærværende Lovs Ikrafttræden, eller for nye Virksomheders Vedkommende inden 4 Uger efter Bedriftens Aabning, indsendes til vedkommende Fabrikinspektør, som derefter snarest mulig med sin Udtalelse oversender Reglementet til vedkommende Regjeringsdepartement til Godkjendelse, der kun kan meddeles, forsaavidt det ikke i noget Stykke strider mod Lovens Forskrifter.

Under Reglementets Istandbringelse bør Arbeidsgiveren give mindst 5 Repræsentanter for Arbeiderne Anledning til at udtale sig om Bestemmelserne i samme. Disse Repræsentanter vælges af og iblandt de over 18 Aar værende Arbeidere.

Til Overveielse af Sagen bør der være givet de valgte Repræsentanter 8 Dages Frist. Vidnesbyrd om, at foranførte er iagttaget, bør medfølge til Departementet.

Dette skal ogsaa iagttages, naar Tillæg til eller Forandringer i et allerede godkjendt Reglement agtes udstedte.

Bestemmelserne om Bøder i 2det, 3die og 4die Led skal gjælde, ogsaa hvor Reglement ikke istandbringes.

§ 33.

Paa ethvert Arbeidssted skal de i Henhold til denne Lov af Kongen eller andre Myndigheder udfærdigede Anordninger, forsaavidt de vedkommer Arbeidsstedet, hvoriblandt det udfærdigede Fabriks- og Arbeidsreglement, Angivelser af de Tider i Døgnet, da Børn, unge Mennesker og Voksne begynder og slutter Arbeidet, samt af deres Hviletider, findes opslaaede i det fornødne Antal Eksemplarer trykte eller skrevne med tilstrækkelig store og tydelige Bogstaver.

Et eksemplar af Reglementet udleveres enhver Arbeider.

§ 34.

Arbeiderne kan ikke i videre Omfang, end Loven udtrykkelig hjemler, retsgyldig vedtage Fravigelser fra Lovens Forskrifter.

§ 35.

Tilsynet med denne Lovs Overholdelse besørges af en eller flere Fabrikinspektører, der ansættes af Kongen med seks Maaneders Opsigelse, og hvis Løn udredes af Statskassen. Ved Valget af disse Mænd skal det særlig haves for Øie, at de er i Besiddelse af teknisk Indsigt. I enhver Kommune, hvor der findes Virksomheder, som gaar ind under denne Lov, skal der være et stedligt Tilsyn, bestaaende af Sundhedskommissionens Formand eller en anden dertil af Kommunestyret antaget Læge samt en af Sundhedskommissionen blandt dens øvrige Medlemmer opnævnt Mand. Hvor saadant maatte findes fornødent, kan Kommunestyret bestemme, at der skal oprettes et stedligt Tilsyn, bestaaende af mindst 2 særskilt af Kommunestyret valgte Mænd, som hvis Formand fungerer Sundhedskommissionens Formand eller en anden af Kommunestyret valgt Læge. Det stedlige Tilsyn skal paa Forlangende træde sammen med Fabrikinspektøren. Omfanget af dets Myndighed og dets Forhold til Inspektørerne bestemmes af Kongen. For det særskilte Tilsyn gjælder med Hensyn til Udeblivelse fra Møder, dets indre Forretningsorden samt Funktionstiden for de valgte Medlemmer, hvad der i Loven av 16de Mai 1860 om Sundhedskommissionerne er bestemt.

Overtilsynet henligger under vedkommende Regjeringsdepartement.

For enkelt Leilighed eller enkelte Tilfælde kan Departementet lade Inspektionen foretage ved én eller flere dertil af samme antagne Mænd.

Fabrikinspektørerne med Assistenter, de af Departementet udsendte særlige Inspektører samt det stedlige Tilsyn skal til enhver Tid have uhindret Adgang til ethvert Anlæg eller Arbeidssted af de i § 1 omhandlede Slags samt til hvilken som helst Del deraf. Enhver, der har Befatning med Bedriften, skal være forpligtet til paa Begjæring at give Forklaring om de Forhold, som vedrører Eftersynet.

En fast ansat Inspektør maa ikke være delagtig i nogen Bedrift, som hører ind under nærværende Lov.

Eier eller Bestyrer af Virksomhed, som hører ind under denne Lov, maa ikke som Medlem af det stedlige Tilsyn deltage i Behandlingen af Sager, der angaar en Bedrift af samme Art som Hans Egen.

§ 36.

Udgifterne ved det stedlige Tilsyn bæres af vedkommende Kommune, undtagen forsaavidt angaar den Skyds- og Diætgodtgjøresle, der maatte tilkomme Sundhedskommissionenes Formand eller den i dennes Sted eller som Formand i særskilt anordnede Tilsyn antagne Læge, hvilken Godgjørelse udredes af Statskassen.

§ 37.

Tilsynet og dets Assistenter saavelsom de af Departementet udsendte særlige Inspektører er forpligtede til Hemmligholdelse af de Drifts- og Forretningsforhold, hvormed de gjennem sin Virksomhed maatte blive bekjendte, samt til at afholde sig fra Efterligning af de af vedkommende Driftsherre hemmeligholdte Indretninger og Fremgangsmaader, som derunder er komne til deres Kundskab.

§ 38.

Tilsynets lovmedholdig fattede Beslutninger kan alene af vedkommende Regjeringsdepartement eller i fornødent Fald af Kongen ophæves eller forandres.

De af Tilsynet i Henhold til Loven givne Paalæg, Dispensationer osv. Skal for at være gyldige være skriftlige affattede.

§ 39.

Med Bøder fra fem til tusen Kroner straffes en Arbeidsgiver, som

  1. overtræder de i Loven indeholdte eller i Henhold dertil udfærdigede Forskrifter til Sikrelse af Arbeidernes Sundhed, Liv og Lemmer eller de til Gjennemførelse af disse Forskrifter af Tilsynet givne Paalæg;
  2. handler imod de i Loven indeholdte eller i Henhold dertil udfærdigede Forskrifter om Benyttelse af Børn, unge Mennesker eller Kvinder til Arbeide eller om Søn- og Helligdagsarbeide;
  3. undlader tilbørlig at vaage over Iagttagelse af Sømmelighed eller gode Sæder paa Arbeidsstederne.

§ 40.

Med bøder fra fem til femti Kroner straffes en Arbeidsgiver, som

  1. undlader de i Loven foreskrevne Anmeldelser eller Opslag (§§ 2, 12, 16, 27 og 33);
  2. ikke paa Begjæring yder pligtig Bistand ved Eftersyn af Dampkjedler og Rørledninger (§ 12);
  3. undlader trods Paalæg fra Tilsynet at foretage, hvad han pligter til Udfærdigelse af Arbeidsreglemenet (§ 32);
  4. ikke er forsynet med de foreskrevne Bevidnelser om Børns Helbredstilstand og Skolebørns Undervisningstimer eller om Børns og unge Menneskeres Alder (§§ 17, 20 og 25);
  5. undlader at føre den i § 25 paabudne Liste eller viser grov Forsømmelighed med Hensyn dertil.

§ 41.

Arbeidsgiver, der ulovligen affskediger en Arbeider eller overtræder de i § 30 indeholdte Forskrifter om Opgjør med Arbeiderne, straffes med Bøder fra fem til to hundrede Kroner.

Arbeider, der ulovligen forlader sit Arbeide, straffes med Bøder fra to til hundrede Kroner.

§ 42.

Forestaaes Bedriften i Arbeidsgiverens Sted af en dertil antagen Bestyrer, gjælder om denne, hvad der om Arbeidsgiveren er bestemt.

§ 43.

Forældre alle andre Foresatte, der lader Børn anvende til Arbeide imod Lovens Bestemmelser, straffes med Bøder fra to til tyve Kroner.

§ 44.

Med Bøder fra to til to hundrede Kroner straffes den, som vægrer sig ved overensstemmende med § 35 at give behørig Forklaring om Forhold, der vedrører Tilsynets Virksomhed.

§ 45.

Overtrædelser af Lovens § 37 straffes med Bøder, Embedsfortabelse eller Afsættelse, men, saafremt det er skeet i Hensigt at tilvende nogen en uberettiget Vinding, med Embedsfortabelse, Afsættelse eller Strafarbeide i femte Grad. Straffelovens Kap. 24, § 32 kommer til Anvendelse.

§ 46.

De i denne Lov omhandlede strafbare Handlinger paatales af det Offentlige; dog udkræves Fornærmedes Begjæring, forat Paatale skal kunne reises efter § 41.

Med Undtagelse af de i § 37 omhandlede paatales Overtrædelser af denne Lovs Bestemmelser efter de for Politisager givne Regler.

§ 47.

De i Henhold til denne Lov idømte Bøder tilfalder Distriktets offentlige Sygekasse eller, saalænge saadan ikke er oprettet, et hjælpefond for Arbeidere, der anvendes efter Kongens Bestemmelse.

§ 48.

Denne Lov træder i Kraft det 1ste Juli næste Aar.

Dog skal det ogsaa efter denne Tid være tilladt at benytte Børn mellem 12 og 14 Aar til Arbeide, der paa Grund af deres Alder ifølge Loven er dem forbudt, dersom de allerede var i saadan Beskjæftigelse, da Loven bekjendtgjordes i Lovtidende.

Publisert 8. okt. 2018 12:42 - Sist endret 12. mars 2020 19:32