Slaveskipet Fredensborg i triangelfart

Kildeintroduksjon

"Skulde døden besøge os fremdeles saaledes som den haver hidindtil giort, saa vil det see slet ud for os." I kapteinens skipsjournal kan du følge Fredensborgs reise. 

På 16- og 1700-tallet drev Danmark-Norge aktiv slavehandel, og titusener av slaver ble satt i arbeid i de dansk-norske koloniene.

Slavehandelen tok form av en triangelfart. Fra København seilte skip til Gullkysten, vest i Afrika, der de danske slavefortene lå. Det mest kjente var Christiansborg, som ligger i Accra, den nåværende hovedstaden i Ghana.

På Gullkysten ble europeiske varer, særlig våpen og brennevin, byttet mot slaver. Slavene ble først og fremst fraktet til Karibia og til de danske koloniøyene der. Viktigst var St. Croix, der slavene arbeidet på sukkerplantasjer. Fra Karibien vendte skipene tilbake til København med sukker, brennevin og andre varer fra koloniene.

I kildeutdragene under kan du lese om det danske slaveskipet Fredensborg deltagelse i triangelfarten i årene 1767-1768. Utdragene er brev skrevet av skipets kaptein til eierne av skipet: Det kongelige danske Oktrojerede Vestindisk og Guineiske kompani. Kapteinen på skipet het Espen Kønig og med seg ombord hadde han et mannskap på 40 personer. Blant dem var den norske matrosen Christian Runge som mønstret på skipet i Arendal.

To engelske slaveskip utenfor det danske fortet Christiansborg. Malt av den britiske marinemaleren Georg Webster omkring 1800.

Kilden

Tittel: Raport fra slaveskipet Fredensborgs siste reise
Datering: 1767-1768
Opphav: Kaptein Kønig og Kaptein Ferentz på slaveskipet Fredensborg
Hentet fra: Rigsarkivet i Danmark, Kommissionen for Det Guineiske Kompagnis Sagers Afgørelse: Skibsprotokoller (1766 - 1778), Skibet "Fredensborg" 1767 - Skibet "Fredensborg" 1769
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[kildutdraget er modernisert] 

5. desember [1767]

Etter min siste skrivelse gikk jeg den 16. juli dette år fra Norge. Vinden var ved min bortgang meget føyelig, men forandret seg mot aftenen ad contrair [motvind]. Denne contrarie vind holdt snart bestandig ved, slik at jeg først den 3. august om morgenen kunne oppnå Dover [i England]. Vinden var på samme tid god for oss, men holdt kun 1 a 2 dager før den igjen ble contrair. Vi krysset oss følgelig gjennom Kanalen inntil forbi Sorlings Eylande, da vinden ble god og også fast bestandig vedvarende.

Den 28. august da vi var under de kanariske øyene døde en av mine matroser, Niels Mathiessen Fredsberg. Han hadde vært syk fra Københavns red. Den 20. september fikk vi det første land av kysten Guinea i sikte og den 21. august måtte vi for motvinds skyld ikke langt fra Rio Sester kaste anker. Vi gikk derfra igjen den 24. august og den 30. kom vi under det hollandske fort Delmina og det engelske Cap Cours. Vi kastet samme aften anker ved Annamaboe og lettet derfra igien den 1. oktober, men var så uheldige at vi ved letningen brakk begge fling av våre tøyanker.

Om aftenen kom vi under Christiansburg fort til ankers. Vi traff der enda Snowen Elonore og hele den i København erholdte besetning friske og vel. Den andre dag gikk jeg i land for å avlevere mine dokumenter og vi begyndte derpå å losse med all mulig flid. Skipet er også på noen farkens brennevin nærmest utlosset.

I korall-kisten nr. 3 og 4. var i den første 8 Cabes og i den anden 57 Cabes koraller i stykker og til Negotien [forhandlingen] ubrukelige, som også av skips-assistenten er ettersett og attestert. Men som pakkhus-forvalteren Aarestrup likeledes foreviste 21 stykk Rajatapeaus og 1 stykk Negeanepaus [tekstiler], som var ganske råttene så er samme rett av avdøde overstymann Lundberg og skips-assistenten blitt ettersett. Da de befandt at disse lå i en kiste som ikke kom fra skibet Fredensborg så ville de ikke videre attestere enn at de hadde ettersett samme og den til negotion var funnet ubrukelig, men ikke at de var kommet fra vårt skip. Vel ble det fra fortetes side innvendt at dette tøy bare var tatt ut og i en tørr kiste lagt for å bevare det for videre bedærvelse, men fra vår side var det dog ingen vishet derom. Hvordan det har gått til at korallenes tråd såvel som disse tøyene har råtnet kan jeg ikke begripe, etter som jeg er forsikret om, at det på skipet ikke har kommet noe vann til.

Natten i mellom den 5. og 6. oktober døde vår matros Peder Johnsen og ble den 6. på fortets kirkegård begravet. Den 8. november hadde vi den ulykke at ved en sterk dravat [kraftig vind] falt vår overstyrmann Lundberg over bord og druknet. Han ble funnet neste morgen, da han var forviklet i det tau som var kastet ut etter ham. Han ble om ettermiddagen ført i land og på fortets kirkegård begravet.

Den 27. november døde vår 4. styrmann Gad ved en hissig sygdom og ble også begravet i land. Til samme tid lå vår kvartermester Engmann og begge tømmermennene syke. Jeg bar all mulig omsorg for deres frelse og lot dem til samme ende føre i land. Men uaktet alt dette døde overtømmermannen der den første og annentømmermannen den andre desember i land. De avdødes etterlatte saker er ordentlig registrert og auksjonert bort, men tømmermennenes står enda under forseiling fordi skibs-assistenten på grunn av disse omstendigheter ikke har tid til å registrere sakene. Auksjon derover er jeg nødt til å utsette siden noen av folkene allerede har kjøpt mer enn de har tjent.

Jeg har søkt å utbringe avdøde styrmann Lundbergs og styrmand Gadtes etterlatenskaper så høyt som mulig og i samme henseende tatt Snowens besetning med på auksjonen. [...] Og da jeg ikke kan unnvære en tømmermann, så har jeg avgjort med kaptein Tadsen at hans tømmermann følger med oss, hvilket jeg håper den høye direksjon behageligst approberer. 

Vi har nå allerede tapt 6 mann, et tap som for oss er av stor betydelighet, ettersom vi kun med den høyst nødvendigste besetning er foresett og vi alle har nok å gjøre, for å utføre det nødvendige ved hardt vær, når vi er under seil. Skulle døden besøke oss fremdeles slik som den hittil har gjort, så vil det se dårlig ut for oss. Jeg har om så mer årsak til å påta meg denne frygt, etter som vi etter all anseende i 6 til 8 måneder ikke vil komme herfra. Snowen Eleonore går nå bort med 170 slaver og så blir det ingen til oss tilbake. Negotien er dessuten slutt.

Skulle jeg etter i dag ha mulighet skal jeg ikke mangle å melde til de høye herrer vår tilstand.

Foruten Abraham Engman befinner vi oss, Gud være lovet, enda alle sammen vel. Vår herre lar det vedvare lenge.

E. Kønig

4. februar

[…] Den 7. desember gikk kaptein Tadsen til seils her fra Christiansburg, da han hadde overlatt sin tømmermann til oss ved navn Axel Antoni i stedet for vår avdøde.

Den 16. desember døde vår kaptein Kønig. Den 22. ble jeg, som utgikk med skipet som andre styrmann innsatt til kaptein til den høye direksjons nærmere approbation, likeledes ble 3. styrmann Bek innsatt til overstyrmann. Forretningen skjedde ombord av herr Jessen og herr Reimers. Likeledes ble en matros med navn Christian Runge promotert til 3. styrmann og Buteljer.

Den 26. døde vår tømmermann Axel Antoni, som kaptein Tadsen overlot oss. Den 4. januar 1768 døde igien en matros med navn Ole Nicolaysen. [...]

Videre er død den 28. januar vår bødker med navn J. Jacobsen, og den 3. februar døde kvartermester Abrah. Engman, og hans bror ligger syk i land på fortet. På nærværende tid har vi 4 syke mann ombord, og det gjøres på nærværende tid muligst flid på fortet for å få oss ekspedert, hvilket håpes skal skje i medio mars, om ikke før den tid. 

Ferentz.

10. juli

Jeg ønsker av mitt hjerte at de høye herrers og hele kompaniets velgående navn være det fullkommenste.

I går den 9. juli er vi Gud være lovet, med 237 slaver lykkelig her [til St. Croix] ankommne. Vi seilte den 22. april med 153 mannsslaver, 78 kvinneslaver, 9 pike- og 20 gutteslaver, tilsammen 260 slaver og 5 slaver tilhørende Sr. Reimers, forrige sekretær og råd samt faktor på Quitta Loge for Fortet Christiansburg, hvor vi forlot allting i god velgående.

Av disse foranførte slaver er død 17 mann og 6 kvinneslaver, og 5 til 6 er enda så syke, at de nesten ikke vil beholde livet. Desuden har vi med 80 lodd og 7 ½ v [?] gull og 1642 ½ pund elefanttenner i 42 styk og 208 pund Creveller i 43 stykk. Bemeldte Sr. Reimers og avdøde Gouverneur Tychsens husholderske jomfrue Møller er med oss som passasjerer.

Fra Christiansburg inntil St. Thome hadde vi nesten alle tider Contra vær med sterk strøm, som gjorde at vi nesten 5 uker måtte seile på denne lille distansen, og at vi ikke kunne oppnå St. Thome, hvor vi aktet å forfriskes.

Matrosene Antoni Olsen, Jochum Bollewald og Jens Pedersen er døde underveis. […] Ellers er herren være lovet skibet i god stand, men det nåværende mandskab er meget sygelige. [...]       

Ferentz

30. juli

Av min skivelse den 19de juli med kaptein Krogh og Capitain Grundt vil de høye herrer vel vår ankomst hertil og hva som er passeret på skipet, mens samme har ligget paa kysten under min kommando og på reisen hertil ha erfart. Jeg har enda samme beretning å tilføye, som sist er glemt, at matros Hans Ivertsen også på reisen døde.

Siden min ankomst hertil er følgende passert som jeg herved har den ære å berette. Den 23. juli erholdte ordre om å være medio september seileklare med skibet, hvortil jeg nå for nærværende tid giør alle mulige anstalter [...].

Slaverne ble i går alle sammen ordentlig underhånden solgt, dog er meg ikke bekjent til hvilken pris, til hvem og hvorledes. [...]

7. september

[...] Om Gud vil så akter jeg å seile tilkommende søndag som er den 11. september herfra.

Vi har for nærværende tid i skibet 277 fat sukker, 717 pakker Porto Rico tobakk, hvorav en del holder 6 og en del 4 ruller tobakk, 4 sekker bomull, 9 tønner kanelbark og en del mahogni og Campoeche tre. Dette vil vel bli vår ladning, så som jeg på grunn av mangel og den høye pris på produktene har grunn til å frykte at vi ikke får mer.

Folken er for nærværende tid alle friske, dog er en mann syg, men skipet i god seilbar stand.

Ferentz

 

Les original kildetekst

5. desember [1767]

Efter min sidste skrivelse var jeg den 16de Jul. h.a. gaaet fra Norge. Vinden var med min bortgang for os meget føyelig, men forandrede sig imod aftenen ad contrair. Denne Contrarie Vind holdte snart bestandig ved, saa at jeg kuns den 3die Aug. om morgenen kunde opnaae Dover. Vinden var paa samme tiid god for os, men holdt kund 1 a 2 dage med stille ved, der den igien blev contrair. Vi krydsede os følgelig Canalen igiennom indtil forby Sorlings Eylande, da vinden blev god og ogsaa fast bestandig vedvarende.

Den 28de Aug. da vi var under den Canariske Eylande døde en af mine Matroser Niels Mathiessen Fredsberg. Han havde voren syg fra Kiøbenhavns Reed af. Den 20de Sept. fik vi det første Land at kusten Guinea i sigte og den 21de ejusdem [august] maatte vi for modvinds skyld ikke langt fra Rio Sester kaste anker. Vi gieg derfra igien den 24de ej. m. [august] og den 30te et.m. [august] kom vi under det hollandske fort Delmina og det Engelske Cap Cours. Vi kastede samme aften Anker ved Annamaboe og lettede derfra igien den 1te Oct, men var saa ulykkelig, at vi ved lætningen brekkete begge fling af vores tøyanker.

Om aftenen kom vi under Christiansburg fort til ankers. Vi traf der endnu Snowen Elonore og det samtlige i Københafn erholdte besætning friske og vel. Den andre dag gieg jeg i land for at aflevere mine Documenter og vji begyndte derpaa at lodse med ald mulig flid, skibet er og saa paa nogle farkens brændeviin næmest udlosset.

I coral kisten no. 3 et 4. var i den første 8 Cabes og i den anden 57 Cabes coraller i stykker og til Negotien ubrugelig, som og saa af skibs-assistenten er efterseet og attesteret. Men som pakhus forvalteren Aarestrup ligeledes foreviiste 21 stuk Rajatapeaus og 1 stuk Negeanepaus, som var gandske raadene saa er samme ret af afdøde opperstymand Lundberg og skibs-assistenten blevne effterseet, allene da der befandtes at samme lagde i en kiste som ey var kommen fra Skibet Fredensborg, saa vilde de intet videre attestere, end at de havde efterseet samme og den til negotion funden ubrugelig men ey at de var kommen fra vores skib. Vel blev fra fortetes side indvendt at dette tøy blot var udtagen og i en tør kiste lagt for at bevare det for videre bedærvelse, men fra vores side var dog ingen vished derom. Hvordan det er tilgaaen at corallernes traad saavel som disse tøye er raadnede kand jeg intet begribe, som jeg er forsikkret om, at paa skibet intet noget vand er kommen dertil.

Natten imellom den 5te og 6te Oct. døde vores Matros Peder Johnsen og blev den 6te paa fortets kirkegaard begraven. Den 8de Nov. havde vi den ulykke at ved en stærk travat vores opperstyrmand Lundberg faldt over bord og druknete. Han blev funden den andre morgen, da han var forviklet i det touvet som var udkastet efter ham. Han blev ført om efftermiddagen i land og paa fortets kirkegaard begraven. Den 27de nov. døde vores 4de styrmand Gad ved en hidsig sygdom og blev ogsaa begraven i Land. Til samme tiid lagde vores Qvartermester Engmann og begge tømmermændene slet syg. Jeg bar ald mulig omsorg for deres frelse og lod dem til samme ende føre i Land. Men uagtet ald dette døde oppertømmermanden der den første og anden tømmermand den andre Dec i Land. De afdødes efterladte sager er ordentlig registreret og forauctioneret, men tømmermændenes staaer endnu under forsegling fordi skibs-assistenten formedelst disse omstendigheder ey haver tiid til at registrere disse sager og auction derover er jeg nødt til at opsatte siden nogle af folket allerede haver kiøbt mere end de haver fortienet.

Jeg haver søgt at udbringe afgaagne Styrmand Lundbergs og styrmand Gadtes efterladenskaber saa høyt som mulig og i samme henseende taget Snowens besætning med paa Auctionen. Vedfølgende Specification viiser hvor meget de haver tilkiøbt sig, hvorfor Capitain Tadsen og efterkommere i Oficioer Selv skylder. Jeg beder ydmigst at Auctions summen 72 r 2 o 4 ½ s maae behageligst lade tages i deposit for samme til sin tiid at kunde beregne Steevboderen til Indtægt. Og da jeg ey kand undvære en tømmermand, saa haver jeg afgiort med Capitain Tadsen at hans tømmermand følger med os, hvilket jeg haaber den høye Direction behageligst approberer. 

Vi haver nu allerede tabt 6. Mand, en tab som om saa meere er for os af stor betydelighed, som vi kuns med den høy nødvendigste besætning er forseet og vi alle haver nok at bestille, at forrette det fornøden med haard veyr, naar vi er under segl. Skulde døden besøge os fremdeles saaledes som den haver hidindtil giort, saa vil det see slet ud for us. Jeg haver om saa meere aarsag at drage mig med denne frygt, som vi efter ald anseende i 6 a 8 maaneder intet vil komme herfra. Snowen Eleonore gaaer nu bort med en 170 slaver og saa bliver der ingen til os tilbage. Negotien er desuden slut.

Skulde jeg efterdags have leylighed skal jeg intet ermangle at tilmælde de høye herrer vores tilstand.

Foruden Abraham Engman befinder vi os, Gud være lovet, endnu allesammen vel. Vor herre lader det vedvare Længe.

E. Køning

4. februar

[…] Den 7de Dec gieg Capitain Tadsen til Segls her fra Christiansburg, da han havde overladet sin Tømmermand til os ved navn Axel Antoni i stæden for vores afdøde. Den 16de dito døde vores Capitain Kønig, den 22de blev jeg, som var udgaaed med skibet som andre Styrmand indsatt til Capitain til den høye Directions nærmere approbation, ligeledes blev 3die styrmand Bek indsatt til opperstyrmand, forretningen skeede ombord af herr Jessen og herr Reimers, ligeledes blev en matros med Navn Christian Runge promovert til 3die styrmand og Bouttelier. Den 26de døde vores Tømmermand Axel Antoni, som Capitain Tadsen overloed os. Den 4de Januar 1768 døde igien en Matros med navn Ole Nicolaysen. [...]

Med videre er død den 28de jan vores bødker med navn J. Jacobsen, og den 3die Febr. døde Quartermester Abrah. Engman, og hans broder ligger syg i land paa fortet, og haver vi paa nærværende tid 4 syge mand ombord, og der gjøres paa nærværende tiid mueligst fliid paa fortet for at faae os expederet, hvilket haabes skal skee i medio marts, om ikke førend den tiid

Ferentz

10. juli

Jeg ønsker af mit hjerte at de høye herrers og hele Compagniets Velgaaende navn være det fuldkommenste.

I går som den 9de hujus [juli] er vj Gud være lovet, med 237 slaver lykkelig her [til St. Croix] ankommne. Vj seglete den 22de April med 153 Mandsslaver, 78 Quindeslaver, 9 pige og 20 Drengeslaver tilsammen 260 Slaver og 5 Slaver tilhørende Sr Reimers forige Secretair og Raad samt Factor paa Quitta Loge for Fortet Christiansburg, hvor vj loed aldting i god velgaaende.

Af disse foranførte Slaver er død 17 mand og 6 Qvidndeslaver, og 5 til 6 er endnu saa syg, at de næsten intet vil beholde livet. Desuden haver vj med 80 lod og 7 ½ v[?] guld og 1642 ½ pund Elephant Tænd i 42 styk og 208 pund Creveller i 43 Stuk. Bemelte Sr. Reimers og afdøde Gouverneur Tychsens Huusholderske jomfrue Møller er med os som Passager.

Fra Christiansburg indtil St. Thome havde vi næsten alletider Contra Vejr med stærk strøm, som forvoldte, at vi nær 5 uger maatte segle paa denne liden Distance, og at vj intet kunde opnaae St Thome, hvor vj agtet at forfriskes.

Matroserne Antoni Olsen, Jochum Bollewald og Jens Pedersen er død underveis. […] Ellers er herren være lovet skibet i god Stand, men det nuværende mandskab meget sygelig. [...]       

Ferentz

30. juli

Af mit Skivelse sen 19de hujus med Capitain Krogh og Capitain Grundt vil de høye herrer vel vores ankomst hertil og hvad der er passeret paa skibet, medens samme haver lagt paa kusten under min Commando og paa mellem Reisen hertil have erfaret. Jeg haver endnu samme beretning at tilføye, som sidst er glemt, at Matros Hans Ivertsen ogsaa paa Reisen er bortdødt.

Siden min ankomst hertil er følgende passeret som jeg herved haver den ære at berette. Den 23de hujus erholdte ordre om at være medio September h.a. segleklare med skibet, hvortil jeg nu for nærværende tiid giør alle muelige anstalter [...].

Slaverne er i gaar alle sammen ordentlig underhaanden blevne solgt, dog er mig ey bekient til hvilken priis, til hvem og hvorledes, saasom efter den sidste raadseersamling, hvortil det blev besluttet, at sælge om mulig alle slaver under haanden, for at faa den contant betalt og paa saadan maade skibet for Vinter borte, mig saavel som alle de andre Raadents lemmer des angaaende intet noget er bekient giort, men agenten haver solgt Slaverne efter egen vis godfindende. [...]

7. september

Jeg havde sisthen den ære at tilskrive den høytlovlige Direction resp. Med Capitain Moen og Kolsen, hvikle skrivelse jeg haaber høyt samme erholdt. Om Gud vil saa agter jeg at segle tilkommende Søndag som den 11te hujus [september] herfra.

Vi haver for nærværende tid i skibet 277 fader Sukker, 717 Paker Portorieco Tobak, hvoraf en deel holder 6 og en deel 4 Roller Tobakk, 4 sækker bomuld, 9 tønder Caneel Bark og en deel Mahogonæe og Campoeche Træe. Dette vil vel blive vores Ladning, saasom jeg formedelst Mangel og den høye price af Productierne haver aarsag at frygte at vj intet faaer mere.

Folken er for nærværende Tiid alle friske, dog er en mand syg, men skibet i god seglbar stand.

Ferentz

Publisert 7. juni 2018 15:26 - Sist endret 6. nov. 2019 13:39