I rettsprotokollen, som dette kildeutdraget er hentet fra, kan man lese referatet fra rettens utspørring av den tiltalte. Man får vite mer om hvem den tiltalte var, og hvordan og hvorfor Peder Taraldsen ble drept. Man får også vite hvilke fatale konsekvenser drapet fikk for Friderich Joensen.
Rettsprotokoller, eller tingbøker som de også blir kalt, er viktige kilde til norsk historie. De bidrar til forståelse av det norske samfunnet, både når det gjelder retts- og straffepraksis, og når det gjelder temaer som mentalitet, kultur og sosiale relasjoner.
I historieforskningen kan rettsprotokollene brukes både for innblikk i enkeltpersoners liv og skjebne og i studier av ulike samfunnsforhold.
Kilden
| Tittel: |
Rettssak mot Friderich Joensen for mordet på Peder Taraldsen Osen |
|---|---|
| Datering: |
1765-1767 |
| Opphav: |
Kilde 1: Inderøy sorenskriveri. 26. mars 1765 og 4. februar 1766. Kilde 2: Beitstad prestegjeld. 28. april 1767 |
| Hentet fra: |
Kilde 1: SAT, Inderøy sorenskriveri, 1/1A/L0010: Tingbok, 1761-1772, s. 86b-87a og s. 119b-120a |
|---|---|
| Rettigheter: | CC BY-NC |
Mer informasjon om kilden
Kilde 1:
[Kildeutdraget er modernisert og forkortet. Et lengere utdrag kan leses lenger ned på siden.]
Anno 1765 den 26. mars ble det holdt ekstrarett på gården Tessen i Beitstad prestegjeld i anledning av et i samme prestegjeld begått mord. [Fogden innleverte] det i anledning av denne sak utstedte stevnemål hvorved Friderich Joensen er siktet for hans lumske måte med atskillige knivstikk og skur å ha overfaldt og myrdet soldat Peder Taraldsen i hans eget hus Osen.
[...]
Derpå fremsatte fogden følgende spørsmål for den tiltalte:
1) hvor gammel han er. Svarte viste ikke nøyaktigere enn i sitt 19. år.
5) hvem hans foreldre var, om de var bønder eller finnefolk og hva disses navn var. Svarte, de var finner og het faren Joen Frederichsen og moren Milde Friderichsdotter.
6) spørsmål om hans foreldre bodde i bygden eller på fjellene og av hva de seg ernærte. Svarte: de bodde i Snåsens fjell og ernærte seg av reinsdyr.
12) om han alltid har vært hos sine foreldre og under deres oppdragelse før og efter han kom hit til Beitstad prestegjeld og hva hans handtering og nærings bruk imidlertid har vært. Svarte: om vinteren var han hos sine foreldre og om sommeren hos bønder for å gjete eller vokte kveg, inntil hans far nå i forrige høst døde. Da han etter farens begravelse var reist på besøk til sin bror, hvorfra han dog igjen ønsket at føye sig til sin mor som enda bor her på Beitstad-fjellene.[...]
13) om han tilstod å ha slått og stukket Peder Taraldsen som bodde i Osen her i prestegjeldet. Svarte: jo det kunne han ikke nekte.
14) om han visste på hvilke sted han gjorde det første stikk. Svarte: Nei, fordi han hadde øynene lukkede da han sprang til han.
15) om han vet at han ga den døde flere enn et stikk. Svarte: han vet ikke hvor mange, men vel at han støtte og skar mer enn en gang.
16) om han var sint på den døde før han angrep han? Svarte, nei han var ikke sint, men den tanke kom i ham at han skulle stikke ham hvilken innskytelse han og fulgte.
17) om han begjærte enten brennevin eller annen drikk og om Peder Taraldsen lot ham få etter sin begjæring? Svarte han begjærte brennevin å drikke hvilket han og fikk, men ikke til å føre med seg hjem til fjellet etter forlangende.
18) hvor mange glass brennevin han fikk og hva han ga for hvert glass og hva slags brennevin det var? Svarte, han fikk 2 glass fransk brennevin av 2 skilling glasset.
19) om han ikke ble sint da han ikke fikk brennevin med seg til fjellet? Svarte han fikk vondt eller ble misfornøyd fordi Peder Taraldsen ville gå bort uten å la ham få hva han begjærte, siden han hadde ingen flasker eller noe annet kar å la ham få det i.
20) Defensor fant nødvendig å spørre den tiltalte om den avdøde Peder Taraldsen brukte noen slags vrede mot ham ved å nekte ham hans begjæring? Svarte han svarte ham uten vrede, alene nei.
21) atter igjen spurte fogden om hans hensikt og tanke var å drepe ham med de utførte knivstikk. Svarte, jo det var hans tanke om han kunne.
22) om Peder Taraldsen ikke gjorde noen motstand mot det første knivstikk? Svarte han erindret ikke at Peder Taraldsen gjorde noen motstand eller grep fatt i ham.
23) om han andre steder enn hos Peder Taraldsen samme dag hadde fått brennevin? Svarte om formiddagen på Glasøe hvor han om natten hadde arbeidet, hadde han fått ett glass brennevin hos Hans av 2 skillings verdi, dernest hos Mogens 1 skillings glass brennevin, siden så trakk han slipestein for Ole som derfor ga ham et 2 skillings glass brennevin, hvoretter han atter gikk til Hans og fikk nok et 2 skillings glass brennevin, hvilket alt var kornbrennevin, dertil ga Hans ham en skål øl og frokost, derpå gikk han til Osen og fikk det brennevin som før er meldt.
24) om han kjente seg å være drukken av det brennevin som han hadde fått. Svarte, jo han kjente at han var meget drukken. […]
33) om han visste at det var lov til i landet eller sådan en bok hvor kongen hadde forbudt å ihjelslå andre mennesker og befalt at den med døden skulle straffes som sådan begikk? Han svarte dertil tydelig ja, at han viste det var således som spørsmålet inneholdt.
34) om han også viste at Gud hadde forbudt å slå ihjel, svarte, jo han har dels hørt det av skolemesteren og dels av andre gamle finner.
[Dom 4. februar 1766]
Morderen, finnen Friderich Joensen, bør for dette sitt grove og forsettlige mord, som han på lumsk og voldsom måte har begått på meldte uskyldige soldat Peder Taraldsen Osen med adskillige dødelige knivstikk av det produserte fæle morderinstrument, derfor å bøte liv for liv, på sådan måte, først etter forordningen å knipes med glødende tenger av skarpretteren 3 ganger, første gang ved arresthuset, andre gang ved gjerningsstedet og tredje gang ved retterstedet og deretter hans høyre hånd og dernest hodet med øks å avhugges og settes på stake og kroppen å legges på steil.
Kilde 2:
[Kirkebok, registrering av begravelser i Beitstad prestegjeld i 1767:]
Den 28. april ble morderen Friderich Joensen Find for sitt begåtte mord på soldat Peder Taraldsen Osen henrettet med øks mellom Hillen og Glasøe, gammel 22 år.
Les original kildetekst
Kilde 1:
Extrarett på Tessen
Anno 1765 den 26 Martii blev i følge Hr. Stiftbefalingsmand Friderich Bentzroud høyanhellige ordre i overværelse af det for Indeværende aar opnævnte laugrett holdet Extrarett paa gaarden Tessen i Bedstadens Præstegiæld i anledning af et i same Præstegield forøvet mord. I hvis følge Fogden Randulf var nærværende og som actor paa Justitiens vegne. I Retten indleverede høy bemeldte Stiftamtsmands ordre til denne extraretts holdelse af dato Janr. 1765 Der læst blev saa lydnede. Dærnæst indleverede Fogden, det i anledning af denne sag udstedte stefnemaal hvorved Friderich Joensen er insiteret for hans lumske maade med adskillige knivstiig og skur at have overfaldet og mordet Soldat Peder Taraldsen udi hans eget huus Oudsen. Hvorom til vidner i sagen vare indstefnet den afdødde Peder Taraldsens Stadfader Morten Pedersen, Margrethe Hilede, Ole Corneliusen Sprouten, Ole Olsen og Mogens Olsen Glasøo, Peder Pedersen Haanvigen, hvilket alle før og dels under mordet haver været tilstæde og dels grebet morderen. [...]
Derpaa fremsatte Fogden følgende questioner for Delinqventen:
1) hvor gammel han er, svarede veedste ike rettere end i sit 19de aar for det.
2) blev spurgt om hans navn, hvortil han svarte som stefnemaalet indeholder.
3) hvor han er fød, svarede i Snassens Præstegield.
4) hvor lenge han her i Bedstadens Præstegield har opholdt sig, svarede han mente 4 aar.
5) hvilke hans foreldre vare, om de vare bønder eller finnefolk og hvad disses navne vare, svarede, de vare finner og hette faderen Joen Frederichsen og moderen Milde Friderichsdotter
6) qvæstion om hans Forældre boede i bøgden eller paa fieldene og hvor af de seg ernærede, svarede: de boede i Snaasens field og ernærende sig af Reensdyhr.
7) om de søgte Snaasens kirke tieneste eller de var meld. hans forældre under Missionairens opsyn og undervisning, svarede: om Someren søgte de altid ind under Missionairen og om vinteren hos sognepersen.
8) om han med sine forældre søgte Kirken flere ganger og om han i den tid var hos sine forældre og med dem søgte kirken, svarede: han var i kirken med dem baade naar de brugte alterenes sacrameter og ellers når de flere ganger var i kirken. I hvilken tid han og var hos sine foreldre og ble opholdt.
9) om hans forældre holdt ham til nogen lesning og at lære at kiende Gud, svarede, joe de lærte ham at lese i bog hvorved han ikke var komen videre end i A.B.C. bogen hvorudi som han af sine skolemestere blev undervist udi.
10) om han i den tid nogen gang blev overhørt af Missionairen, svarede joe, dog ike uden at læse inden i bog.
11) om han efter ankomsten her til Præstegieldet var bleven undervist i læsning og af hvem, svarede af skolemesteren her i Bedstadens Præstegield har han været undervist at læse i chatechismo saavel som ogsaa spørsmaal og giensvar af samme- uden af-
12) om han stedse har været hos sine forældre og under deres opdragelse ind og efter han kom her til Bedstadens Præstegield og hvad hans handtering og nærings brug imidlertid har været, svarede: om vinteren var han hos sine forældre og om somrene hos bønder Folk for at gjete eller vogte qveg, indtil hans fader nu i afrigte høst døde. Da han efter faderens begrafelse var reist som i et besøg til sin broder, hvorfra han dog igjen ønsket at forføye sig til sin moder som endnu boer her paa Bedstad-fieldene.
13) om han tilstoed at have slaaet og stukket Peder Taraldsen som boede i Oudsen her i Præstegieldet, svarede: jo det kunne han inte nægte.
14) om han veedste paa hvad steed han giorde det første stiig, svarede: Nei, thi han havde øynene tillukkede da han sprang til han.
15) om han veed at han gav den døde flere end et stiig, svarede: han veed ike hvor mange men vel at han støtte og skar meere end en gang.
16) om han var vred paa den døde førend han angreb han? Svarede, ney han var inte vred, men den tanke kom i ham at han skulle stikke ham hvilken indskydelse han og fulgte.
17) om han begierte enten brændeviin eller anden drig og om Peder Taraldsen loed ham faa efter sin begjæring? Svarede han begierte brændeviin at drikke hvilket han og fik, men intet at føre med sig hiem i fieldet efter forlangende.
18) hvor mange glas brændeviin han fik og hvad han gav for hvert glass og hvad slags brændeviin det var? Svarede, han fik 2de glas fransk brændeviin af 2 skilling glasset.
19) om han ikke blev vred eller sint da han ikke fikk brændeviin med seg til fieldet? Svarede han fikk ondt eller blev misfornøyd fordi Peder Taraldsen ville gaae bort uden at lade ham faae hvad han begierte, synede han havde ingen buteljer eller noget andet kar at lade ham faa det udi.
20) Defensor fandt fornøden at tilspørge Deliqventen om den afdøde Peder Taraldsen brugte nogen slags vrede imod ham ved at nægte ham hans begiering? Svarede han svarede ham uden vrede, allene ney,
21) atter igien spurte fogden: om hans hensigt og tanke var at drebe ham med de giorde knivstiig. Svarede, joe det var hans tanke om han kunde
22) om Peder Taraldsen ike giorde nogen modstand mod det første knivstiig? svarede han erindrede ike at Peder Taraldsen giorde nogen modstand eller greb fatt i ham
23) Om han andre steder end hos Peder Taraldsen same dag havde faaet brændeviin? Svarede om formiddagen paa Glasøo hvor han om natten havde arbeydet, havde han faet et glas brændeviin hos Hans af 2 skillings verdi, dernest hos Mogens 1 skilings glads brændeviin, siden saa trækede han slipesteen for Ole som derfor gav ham et 2 skillings glass brændeviin, hvorefter han atter gik til Hans og fik nok et 2 skillings glads brændeviin, hvilket alt var kornbreændeviin, dertil gav Hans ham en skaal øll og froekost, derpaa gik han til Oudsen og fik det brændeviin som før er meldt.
24) om han kiente sig at være Druken af det brændeviin som han havde faaet. Svarede, joe han kjente at han vare meget druken.
25) om han kiente eller veedste hvem der tog eller skilte han fra Peder Taraldsen efter at han med kiven havde stukket og skaaret ham, svarede: nei han mindtes intet deraf.
26) hvor han begav seg hen da han havde beskadiget Peder Taraldsen? Svarede, han gik først uden om døren og satte sig der han erindrede og eftertenkte at han havde giort skade paa Peder Taraldsen, hvorom hand og tiltalde den drebtes moeder som i det same kom gaaende og til hende sagde Gud trøste og bedre meg hvad gierning ieg har giort, men derpaa sagde han at hun svarede ham intet, siden hun endnu om gierningen var uvitende, strax derpaa løb hand op til Glasøe efter at han glemt baade hue og vanter, men da han kom der, søgde han seg intet at kiende om den uløkelige gierning erindre.
27) om han ikke da fra Galsøo søgte at nu løbe? Svarede Ney, da han ikke erindrede sig noget om det foregeende som tilførne er sagt.
28) om der kom nogen fra Oudsen til Glasøe efter ham og om han kunne merke eller erindrede seg at de søgte efter ham og hvem de vare? Svarede, Ole Sprouven kom strax efter, til Glasøe, men erindrer ikke om der vare flere med ham, kunne heller ikke merke om de søgte efter ham, men Ole Sprouven sagde til ham at han kunne følge med ned til Oudsen, hvortil han og var villig.
29) Da han var kommen ned til Oudsen, om han da erindrede den uløkke han havde begaaet og om han tænkte paa at rømme? Svarede, Da han kom in blev der talet om hvad han havde giort, hvorved han og da erindrede seg det same, dernest forklarede han at efter at han i stuen var indkomet, blev han bunden med toug og lagt hen paa gulvet i hvilken tilstand han falt i søvn. Da han nu vaagnede efter nogle timers tiid, tiltalte Peder Taraldsen ham, og spurte hvad ondt han havde giort ham, at han saa ilde har behandlet ham, hvortil han sagde seg intet at kunne svare hvorfor han havde tilføyet han dette noget onde.
30) om han kan erindre sig hvor lenge Peder Taraldsen levede efter han havde faaet skaden? Svarede han levde endda da han vaagnede, men hvad tid det var af natten det kunde han ike vide.
31) om nogen havde tilraadet ham at beskadige Peder Taraldsen? Svarede, ney, hverken havde nogen raadet ham dertil ey heller havde han selv tenkt derpaa førend det skiede.
32) om han nogen tid har været antaget til gudsbord eller i det øyemedet var været undervist og anteignet af skolemestern? Svarede at han ingen tid har været til guds bord, men vel i det øye merke hos skolemesteren været til undervisning både for gangen og nu nest afrigte somer, dog ike uden nogle tider af gangen.
33) om han veedste at der var lov til i landet eller saadan en bog hvorudi kongen havde forbudet at ihielslaae andre mennesker og befahlet at den med døden skulle straffes som saadant begikk? Han svarede dertil tydelig ja, at han veeste det var saaledes som spørsmaalet indeholdt.
34) om han ogsaa veedste at Gud havde forbudet at slaae ihiel, svarede, joe han har deels hørt det af skolemesteren og deels af andre gamle finner.
[...]
[Dom 4. februar 1766]
Morderen, Finnen Friderich Joensen, bør for dette sit grove og forsætlige Mord, som han paa lumsk og voldsom maade haver forøvet over bemeldte uskyldige soldat Peder Taraldsen Oudsen med adskillige Dødelige Knivstig af det Producerede fæle Morder Instrumente, derfor at bøde Liv for Liv, paa saadan Maade, først efter forordningen at Knibes med glødende Tænger af Skarpretteren 3de Gange, 1ste Gang ved Arrest huset, 2den Gang ved Gjernings Stedet og 3die Gang ved Retterstedet og derefter hans Høire Haand og dernæst Hovedet med Øxe at afhugges og sættes paa Stage og Kroppen at lægges paa Steile.
Kilde 2:
[Kirkebok, registrering av begravelser i Beitstad prestegjeld i 1767:]
Den. 28 April blev Morderen Friderich Joensen Find for sit begangne Mord paa Soldat Peder Taraldsen Aosen henrettet med Øxe mellom Hillen og Glasøe, gl. 22 Aar.