Sandhet til gudfryktighet

Kildeintroduksjon

Fra denne boken fikk barn på 17- og 1800-tallet kunnskap om kristendommen. Dette var kunnskap de trengte for å kunne konfirmeres, og med det ta steget inn i voksenlivet.  

Erik Pontoppidans bok Sandhed til Gudfrygtighed var på 17- og 1800-tallet den mest brukte skoleboken i Norge. Ofte måtte bokens innhold pugges og kunnes på rams. Først når de hadde lært tilstrekkelig fikk de stå til konfirmasjon.

I konfirmasjonen måtte barna gjennom en muntlig eksamen, hvor de ble spurt ut om det de hadde lært, med hele menigheten som tilhørere.

Sandhed til Gudfrygtighed ble skrevet i 1737, året etter at konfirmasjonen ble gjort obligatorisk i Danmark-Norge. Boken er skrevet i form av spørsmål og svar, som utdyper og forklarer Martin Luters lille katekisme, med hyppige referanser til Bibelen. Blant annet tar boken for seg de ti bud og forklarer inngående hva disse går ut på.

Kildeutdraget tar for seg det fjerde bud, som handler om lydighet og oppdragelse.

Kilden

Tittel:

Sandhed til Gudfryktighed: udi en enfoldig og efter Mulighed kort dog tilstrækkelig Forklaring over Sa. Dr. Morten Luthers liden Catechismo. Det fjerde bud.

Datering: 1737
Opphav: Erik Pontoppidan
Hentet fra: Pontoppidan, Erik. Sandhed til Gudfryktighed: udi en enfoldig og efter Mulighed kort dog tilstrækkelig Forklaring over Sa. Dr. Morten Luthers liden Catechismo. Christiansand: O. P. Moe, 1817, s 34
Rettigheter: CC BY-NC

Mer informasjon om kilden

[Kildeutdraget er modernisert og forkortet. Les et legere kildeutdrag lenger ned på siden]

 

158. Hvordan lyder det fjerde bud?

Hedre din far og din mor, at det vil gå deg vel, og du må lenge leve på jorden.

159. Hva godt befales oss i det fjerde bud?

Å ære, tjene, adlyde og akte våre foreldre.

160. Hva forbys oss i det fjerde bud?

Å forakte og fortørne våre foreldre.

161. Hvem forstås under fars og mors navn?

Først våre naturlige foreldre, dernest alle de, som på noen måte bestemmer og råder over oss, som øvrighetspersoner, formyndere, husbonder, prester, skolemestre og lignende, som alle er foreldre, hver etter sin stand.

162. Hvor mange hovedstender er det?

Tre, nemlig:

1) Regjeringsstanden, i hvilken konger, fyrster og andre øvrighetspersoner er foreldre, men undersåttene deres barn.

2) Lærerstanden, i hvilken prester og skolemestere er foreldre, men deres disipler og tilhørere barn.

3) Husstanden, i hvilken far og mor, husbonder, hustruer, formyndere, veldedere og ærlige gamle folk bør aktes som foreldre av barn, barnebarn, stebarn, tjenestefolk, myndlinger og andre unge.

[...]

177. Hva er de naturlige foreldres og formynderes plikt imot de unge?

Å be for dem og bære omsorg for deres timelige, åndelige og evige velfærd.

Ef 6, 4. Oppdra deres barn i tugt og Herrens formaning.

178. Hva skal da foreldre gjøre mot ulydige barn?

De skal straffe dem på en fornuftig og kjærlig måte, ikke til forbitrelse, men til forbedring.

Ordsp. 13, 24. Den, som sparer sitt ris, hater sin søn, men den som elsker ham, tukter ham tidlig.

181. Hva er barnas plikt imod foreldrene?

Med hjerte, ord og gjerning å ære, elske, tjene og adlyde dem, også når barna er myndige, vise, rike og anselige. Samt å be for dem.

Sir. 3, 7. Ær din far med gjerning og ord, slik at velsignelse kan komme over deg fra ham.

v. 11. Kjære barn, hjelp din far i alderdom, og du skal ikke bedrøve ham, mens han lever.

v. 15. Den som forlater sin far, han er som en gudsbespotter, og den som gjør sin mor vred, er forbannet av Herren.

188. Hva lover Gud lydige barn og tjenere, som holder det fjerde bud?

Det skal gå dem vel, og de skal leve lenge på jorden.

 

Les original kildetekst

158. Hvorledes lyder det fjerde bud?

Hædre din Fader og din Moder, at det kan gaae dig vel, og du maae længe leve på Jorden.

Det er:

Vi skulle frygte og elske Gud: ikke foragte vore Forældre; item dem, som have at byde og raade over os, og ei fortørne dem: men gøre dennem Ære, tjene, adlyde, agte og ære dennem.

159. Hvad Godt befales os i det fjerde bud?

At gøre vore Forældre Ære, tjene, adlyde og agte dem.

160. Hvad forbydes os i det fjerde bud?

At foragte og fortørne vore Forældre.

161. Hvem forstaaes under Faders og Moders Navn?

Først vore naturlige Forældre, dernæst alle de, som paa nogen Maade have at byde og raade over os, som Øvrigheds Personer, Formyndere, Huusbonder, Præster, Skolemestre og deslige, som alle ere Forældre hver efter sin Stand.

162. Hvor mange hovedstænder ere der til?

Trende, nemlig:

1) Regeringsstanden, i hvilken Konger, Fyrster og andre Øvrigheds Personer er Forældre, men Undersaatterne deres Børn.

2) Lærestanden, i hvilken Præster og Skolemestere ere Forældre, men deres Disciple og Tilhørere Børn.

3) Husstanden, i hvilken Fader og Moder, Huusbonder, Hustruer, Formyndere, Veldædere og ærlige gamle Folk bør agtes som Forældre af Børn, Børnebørn, Stisbørn, Tjenestefolk, Myndlinge og andre Unge.

163. Hvorfor skal et Barn, en Tjenere eller Discipel ære disse Forældre?

Fordi det er Guds Orden og tjener til deres egen Velfærd.

164. Hvem har sat Øvrigheden over os?

Gud selv.

Rom 13, 1. Der er ingen Øvrighed uden af Gud.

165. Er vi da for Guds Skyld pligtige til at adlyde endogsaa en ugudelig Øvrighed?

Ja, det var en hedensk Øvrighed, St. Peder vilde, at de første Christne skulde være underdanige, da han sagde:

Værer underdanige al menneskelig Orden for Herrens Skyld. (1. Pet 2, 13.)

166. Hvorledes bør undersaatterne forholde sig imod deres Øvrighed?

1) Skal de villig adlyde dem.

Rom 13, 5. Saa er det fornødent at være underdanige, ikke alene for Vredens Skyld, men ogsaa for Samvittighedens Skyld.

2) Skal de ære dem.

Rom 13, 8. Giver den, som I ere Ære skyldige, Ære.

3) Skal de bede for dem.

1 Tim 2, 1. Jeg formaner først for alle Ting, at der gjøres ydmygelige Begjeringer, Bønner, Forbønner, Taksigelser for alle Mennesker, for Konger og alle dem, som ere ypperlige, at de maae leve et roligt og stille Levnet i al Gudfrygtighed og Ærbarhed.

4) De skal redelig betale dem Skat, Told og Tiende.

Matt 22, 21. Så giver Keiseren det, som keiserens er, og Gud, det Guds er.

167. Er da Toldsvig og deslige Underslæb stor Synd?

Ja visselig.

Rom 13, 6. 7. Thi derfor give I dem og Skat, fordi de ere Guds Tjenere, som blive varagtige i det samme, giver derfor alle, hvad I er dem skyldige: den, som I er Skat skyldige, Skat, den som Told, Told, den som Frygt, Frygt, den som Ære, Ære.

168. Maae man aldrig være Øvrigheden ulydig eller forsømme dens Befalling?

Aldrig uden der befales det, som er aabenbare Synd imod Guds Bud, thi da bør man at adlyde Gud meer end Menneskene. (Ap G. 5, 29.)

169. Hvad er Øvrighedens Skyldighed imod Undersaatterne?

At elske dem, søge deres timelige og evige Velfærd, holde Fred og god Orden med at straffe det Onde og belønne det Gode.

Rom 13, 4. Han er Guds Tjener dig til gode, men gjør du det, som er ondt er, da frygt dig, thi han bær ikke Sværdet forgjæves.

170. Af hvem er Lærere og Prædikanter forordnede?

Af Gud.

2 Cor 5, 20. Vi ere Sendebud i Christi Sted, ligesom Gud selv formaner eder formedelst os.

171. Bør Tilhørere adlyde deres Sjelesørgeres Formaning?

Ja, visselig.

Ebr 13, 16. Lyder eders Ledsagere, og værer dem underdanige, thi de vaage over eders Sjele som de, der skal gøre Regnskab, at de gøre det med Glæde og ikke med Suk, thi det er eder ikke gavnligt.

172. Skal man ogsaa adlyde og følge en ugudelig Lærere?

Ikke hans Gjerninger, men vel hans Ord, saafremt han bliver ved Skriftens Sandhed, hvilket maae prøves efter de Beroensers Exempl. (Ap G. 17, 11. 1 Joh 4, 1)

(Siden det heder) Matth 23, 2. 3. Paa Moses Stoel sidde Skriftkloge og Farisæere. Alt det derfor, som de siger eder, at I skal holde, det holder og gjører, men gjører ikke efter deres Gjerninger, thi de sige det vel, og gjøre det ikke.

173. Hvad er Tilhørere deres Lærere skyldige?

At elske, ære, adlyde, belønne dem, og bede godt for dem.

Gal 6, 6. Den, som undervises i Ordet, skal dele allehaande Godt med den, ham underviser.

174. Hvad er en Lærers Pligt mod sine Tilhørere?

Af et kjerligt, sagtmodigt og omhyggeligt Hjerte at lære, formane og strafe. Samt idelig at bede for dem, og foregaae dem med et godt Exempel. (1 Pet. 5, 2-3; 1 Cor 4, 16. 1, Cor 11. 1)

2 Tim. 4, 2. Prædik Ordet, hold ved i Tide og i Utide, overbevis, straf og forman med al Langmodighed og Lærdom.

175. Er en Præst ikke sat til at trøste alle Mennesker?

Nej, ikkun de Bodfærdige. For de Sikre er Trøsten en Sjeleforgift.

Ezch. 3, 18. Naar jeg siger til den Ugudelige: du skal visselig døe, og du ikke paaminder ham, da skal den Ugudelige døe, i sin Misgerning, men jeg vil kræve hans Blod af din haand.

176. Hvilke ere de falske Propheter iblandt Lærerne, som man skal vogte sig for?

Næst mange andre, som ei kan opregnes, er fornemmelig, efter Frelserens Ord, de som gør Himelens Vei bred, og bedrager Sjelene med Saligheds Haab, indtil de vaagne i Helvede.

Matth 7, 14. 15. Den Port er snæver, og den Vei er trang, som fører til Livet, og de er faae, som finde den. Men vogter eder for falske Proheter, som komme til eder i Faareklæder, men ere indvortes rivende Ulve; af deres Frugter skal I kjende dem.

Es 3, 12. Mit Folk, de som prise dig salig, de forfører dig.

177. Hvad er de naturlige Forældres saa og Formynderes Pligt imod de unge?

At bede for dem, og bære Omsorg for deres timelige, åndelige og evige Velfærd.

Eph. 6, 4. Opføder eders Børn i Tugt og Herrens Formanelse.

178. Hvad skal da Forældre gjøre imod ulydige Børn?

De skal straffe dem paa en fornuftig og kjerlig Maade, ikke til forbittrelse, men til Forbedring.

Ords. 13, 24. Hvo, som sparer sit Riis, hader sin Søn, men den, som elsker ham, tugter ham tidlig.

179. Straffer Gud da de Forældre, som lader Børnene raade sig selv?

Ja, det ser vi udi Eli Exempel. (1. Sam 2, 31.)

180. Kan man og straffe Børnene for meget?

Ja.

Eph. 6, 4. I fædre! opirrer ikke eders Børn.

181. Hvad er Børnenes pligt imod Forældrene?

Med Hjerte, Ord, Gebærder og Gjerning at ære, elske, tjene og adlyde dem, endogsaa da, naar Børnene ere myndige, vise, rige og anseelige; samt og at bede for dem.

Sir. 3, 7. Ær din Fader med Gjerning og Ord, at Velsignelse kan komme over dig fra ham.

V. 11. Kjere barn, hjelp din Fader i Alderdom, og du skal ikke bedrøve ham, mens han lever.

V. 15. Den som forlader sin Fader, han er som en Guds Bespottere, og hvo som gjør sin Moder vred, er forbandet af Herren.

182. Maae et barn vel gifte sig uden sine Forældres Villie og Samtykke?

Nej, thi det er at gøre dem stor Bedrøvelse.

183. Skal man da og adlyde Forældrene i det, som ondt og syndigt er?

Nej.

Matth 10, 37. Hvo som elsker Fader eller Moder mere end mig, er mig ikke værd.

184. Hvad er Huusbonders og Madmødres Pligt imod deres Tjenestefolk?

1) At give dem deres tilbørlige Kost og Løn i rette Tid.

3 Mos 19, 13. Lad ikke Daglønnerens Arbejdsløn blive hos dig Natten over indtil om Morgenen.

2) At styre og regjere dem med kjerlig Taalmodighed.

Eph. 6, 9. Og I Herrer gører de samme Ting imod dem, og lader Trudsel fare, vidende, at og eders egen Herre er i Himlene, og persons Anseelse er ikke hos ham.

3) At antage sig deres legemlige Nød, særdeles i Sygdoms Tid, saavel som og deres aandelige ved Underviisning, Formaning og Forbøn, saasom Høvedsmanden af Capernaum gjorde, Matth. 8, 6. 1 Mos 18, 19.

185. Hvad er Tjenestefolks Pligt imod deres Huusbonder og Madmødre?

De bør elske, ære og adlyde dem, se i alle Ting paa deres Bedste, være flittige og troe saavel i deres Fraværelse som Nærværelse samt flittigt bede for dem.

Eph. 6, 5-8. I Tjenere, lyder eders Herrer efter Kjødet med Frygt og Rædsel i eders Hjertes Eenfoldighed, ligesom Christo, ikke efter Øjentjeneste, som I ville tækkes Menneskene, men som Christi Tjenere, saa I gjør Guds Villie af Hjertet, tjenende med en god Villie som Herren, og ikke som Menneskene, vidende, at hvad Godt enhver gør, det skal han faae med sig af Herren, hvad heller han er en Tjenere eller Frie.

186. Men hvad, om Huusbonden er underlig at komme til rette med?

Saa skal en christelig Tjener øve Taalmodighed.

1 Pet 2, 18.19. I Tjenere, værer Herrerne underdanige i al Frygt, ikke alene de gode og milde, men ogsaa de fortrædelige, thi det er en Naade, dersom nogen fordrager Sorg for Samvittigheds skyld til Gud, naar han lider uret.

187. Maae Tjenestefolk af Lydighed lade sig bruge til syndige Gjerninger?

Nej ingenlunde, thi høit er Herre-Bud, men højere er Guds bud.

Ap G 5, 29. Man bør at adlyde Gud mere end Menneskene.

188. Hvad lover Gud lydige Børn og Tjenere, som holder det fjerde Bud?

Det skal gaae dem vel, og de skal leve længe på Jorden.

189. Giver Gud da alle fromme Mennesker et langt og lyksaligt Levnet?

Ja, dersom han finder det tjenligt til deres Salighed, ellers ikke.

190. Hvorfor lader han de Ugudelige da ogsaa tit blive gamle?

Fordi han vil give dem desto mere Tid og Lejlighed til Omvendelse.

191. Straffer Gud da børnenes Ulydighed, ligesom han belønner deres Lydighed imod Forældrene?

Ja, derpaa haver vi et stort Exempel udi Absalon, Davids genstridige Søn, som ved sit Haar blev hængende i en Eeg, og gennemstukket med trende Spyd. (2 Sam 18, 9-15)

Publisert 10. apr. 2018 13:44 - Sist endret 25. nov. 2019 12:06